© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Trykt efter Dipl. Svec.; [] angiver, hvad seglene dækker.
Wy Woldemar [van der gnade] godes der Denen der Wenden vnde der Gothen konyng wy enbeden heyl an gode [alle den ghenen de] dessen bref horen vnde seen vnde důn witlich vnde betůgh[en openbare d]at wy vns mit den edelen heren greue<n> Hinrike vnde greuen Clawese tho Holsten vnde tho Stor[meren] vor eneghet [hebben ener gantz]en steden ewighen vruntscap vnde sone tho holdende eweliken trůweliken [vnthobroken s]under allerleye arghelist vnde hůlperede de desser sone tho scaden komen [moghen vnde des]se sone bi namen nicht vp tho segghende den greuen vnde alden eren in der [wis also hir na] screuen steyt <1> Tho dem ersten [scole wy vnde] de vnse de greuen vnde ere man vnde ere denere vnde alde eren nicht hind[eren in <eren> slote]n in erem erue in eren landen vnde in eren panden wor see in deme [rike tho Dennemar]ken vnde in deme lande tho Holsten beleghen sin mit rade [mit dade edder m]it ienegher leye hůlpe de en vnde den eren [scaden moghe]n. <2> Vortmer vmme dat ghebroken is binnen der sone de tho Feno kalf be[louet wart da]t scal stan tho twen vnser manne[n vn]de twen der greuen manne ♦ Van vnser [weghen scolen wesen] de erbaren riddere her Clawes van Lembeke vnses rikes dros[te vnde her] Woldemar Sappy vnde van der greuen weghe[n scolen wesen d]e eraftigen lůde her Clawes van dem Crummendike Meseke gheheten i[s ridder vnde S[iuard Dosenrode ♦ Desse vore benomeden vere scolen dat vntscheden mit [minne edder mit re]chte vpp sunte Micheles dach de nů neghest tho komende is in [der stad tho Odensee/] ♦ Kůnnen desse vere des end[rachliken nicht] vntsceden so scolen see kesen enen ouerman bi eren eden/ mit welken twen de ouer[man tho vald da]r scal id bi bliuen dat scalmen io vntscheden vppe der sůluen stede vn[de vppe de sůluen] tid/ ♦ Were ock dat desser verer ienich van nooth werue dar nic[ht komen kunde] so scalmen enen anderen bed[deruen man setten] in de suluen stede de dat vntschede in der suluen stede vnde vppe de suluen tid/ ♦ Wes [de vere endrachtich werden edder de ouerman] wes se kůndighet vor minne edder vor [recht dat scolen d]e ghene holden de dat be breuet edder belouet hebben vnde dar [stad desse na]bescreuen louere nicht* [vore/ <3> Vortmer] vmme der greuen erue dat se hebben in Fyne vnde vmme de breue de se hebben vppe Fyne [vnde vppe de øla]nd de dar tho beleghen sint vnde alle de breue de wy den Holsten [ghe gheuen] hebben de scolen bliuen bi erer vollen macht ♦ Wes dar brock ane [worden is dat sc]al stan tho den veren edder [tho deme ouerm]anne wit welken twen de ouerman tho volt dar scal id bi bliuen de scolen dat vntscheden [in der suluen stede] vnde vppe de suluen tid alse hir vore screuen steyt wes d[e vere endrach]tich werden edder de ouerman wes se kůndighet vor minne edder [vor recht dat scol]en de ghene holden de dat be breuet [edder belouet] hebben vnde dar stad desse na be screuen louere io nicht vore/ <4> Vortmer h[ebben vnse man] edder vnse denere mit der greuen mannen edder deneren an beyden siden schelinghe tvidracht edder veyde en teghen den anderen de scolen sich nicht roue[n bernen edder] vaen vndertwischen edder nenerley[e stucke důn te]ghen dat landrecht men en scal den anderen veyden vppe sin recht/ <5> Vort[mer hebben der] greuen man vnde denere ghůd in deme konyngrike tho Dennemarken des scole wy vnde willet en ghůnnen dat se dat winnen mit rechte dar se recht [tho] hebbet v[nde] dar scolet se vns af důn also [vele als in d]eme lande en recht is/ vs edder dem rike tho Dennemarken <6> Vortmer were dat d[e greuen edder] de eren buten dessen vorscreuen landen denen wolden heren edder [anderen luden] nemen se dar scaden edder vromen dar scole wy se nicht vmme schuldighen vnde desse sone scal dar nicht mede brok[en wer den vn]de wy scolen io vrede holden in dessen vorscreuenen landen <7> Vortmer were dat v[nse man edder] denere breken wolden desse stucke de hir vorscreuen stan teg[hen dat land]recht dar scole wy edder dat rike vnde vnse louere de hir na screuen stat tho beholpen wesen dat se dat wedder důn binnen den neghesten ver weken dar na wanne wy vnde se dar vmme manet werden/ Were ock dat de greuen vnde ere medelouere vnser vnde vnses rikes hůlpe worder bedro[ften vppe de gh]ene de ere man vnde ere denere sint de dessen vorbenomeden stucke vorbreken [vnde vns edder] dat rike dar tho escheden so scole wy edder dat rike en beholpen wesen ock binnen ver weken dar na mit al vnser vnde vnses rikes macht vppe de ghenen de dat vorbroken hebben [<8> Vortmer were dat] wy edder dat rike tho Dennemarken deme konynghe van Sweden edder van Norwegh[en] wolde beholpen wesen bůten [deme rike tho] Dennemarken vnde bůten deme lande tho Holsten de kore scal tho vns sta[n dar scal desse] vorscreuene sone vnverbroken mede wesen <9> Were och [dat wy edder de] vnse dat hůs tho Segheberghe in vnser were hadden edder [vns] na desser tid worde dat scole [wy also vort v]an steden an van vns [antworden sunder] ienigherleye arghelist wanne vns dat erst tho en boden wert ♦ Dit s[int de heren de de] greuen vordeghedinghet vnde an sine sone nemet ♦ Tho dem ersten den hertoghen van Lůnenborgch/ de hertoghen van Sassen hertoghe Alberte van Molne/ den [hertoghen tho Sl]eeswick hertoghen Alberte v[an Mekelenbo]rgch/ greuen Alue van Holsten vnde greuen Alue van Schowe[nborgch/ ♦ Welk] desser heren de sone hebben willen/ de scal se suluen vorwissenen ♦ Alle desse stucke in der wis also hir vore screuen is loue wy konyng Woldemar vorbenomet mit dessen erbaren luden vnsen medeloueren vnde s[e mit vns].
15 greue<n>] greue a.
22 <eren>] sinen Dipl. Svec., cf. nr. 263.
12 nicht] nicht nicht ved linieovergang a.
Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes, Venders og Goters konge. Vi sen der hilsen i Gud til alle dem, der hører eller ser dette brev, og gør vitterligt og bevidner offentligt, at vi på den måde, som herefter står skrevet, er indgået på et forbund og har udsonet os med de ædle herrer, grev Henrik og grev Klaus af Holsten og af Stormarn, i et fuldt, bestandigt og evigt venskab, at overholde evigt, i troskab, ubrudt, uden nogen argelist og indvendinger, der kan blive til skade for denne overenskomst, og navnlig ikke over for greverne og alle deres folk at opsige denne overenskomst. <1> For det første skal vi og vore folk ikke lægge hindringer i vejen for greverne og deres mænd og deres tjenere og alle deres folk i deres slotte, i deres arv, i deres lande og i deres panter, hvor de er beliggende i riget Danmark og i landet Holsten, med råd, med dåd eller med nogen slags hjælp, som kan skade dem og deres folk. <2> Fremdeles angående det, der er brudt i den overenskomst, der blev afgivet løfte om på Fænøkalv , skal det henskydes til afgørelse af to af vore mænd og til to af grevernes mænd. På vor side skal det være de hæderlige riddere herr Klaus Limbæk, vort riges drost, og herr Valdemar Sappi, og på grevernes side skal det være de hæderlige folk herr Klaus Krummedige, der kaldes Meseke, ridder, og Sigfred Dosenrode. Disse fire fornævnte skal førstkommende St. Mikkels dag i staden Odense træffe en afgørelse herom i mindelighed eller ifølge retskendelse. Kan disse fire ikke komme til enighed om en afgørelse, så skal de under deres ed vælge en opmand; de to, hvem opmanden slutter sig til, derved skal det blive. Det skal man endeligt afgøre på det samme sted og til den samme tid. Sker det også, at nogen af disse fire på grund af et nødvendigt hverv ikke kan komme did, så skal man indsætte en anden retskaffen mand i stedet, der skal afgøre det på det samme sted og til den samme tid. Det, de fire bliver enige om, eller opmanden, og det, de forkynder som mindelighed eller som retskendelse, det skal disse overholde, som har udstedt brev eller aflagt løfte herom; og det står disse medlovere, som er nævnt nedenfor, ikke inde for. <3> Fremdeles angående grevernes arv, som de har på Fyn, og angående de breve, som de har på Fyn og på de øer, der er beliggende dertil, og angående alle de breve, som vi har givet holstenerne, så skal de forblive i deres fulde gyldighed. Hvad der er blevet overtrådt i dem, det skal henskydes til de fire eller til opmanden; de to, hvem opmanden slutter sig til, derved skal det blive. De skal træffe afgørelsen herom på det samme sted og til den samme tid, som det står skrevet her foran. Hvad de fire eller opmanden bliver enige om, og hvad de forkynder som mindelighed eller som retskendelse, det skal de overholde, som har udstedt brev eller aflagt løfte herom; og herfor indestår de medlovere, som er nævnt nedenfor, slet ikke. <4> Fremdeles hvis vore mænd eller vore tjenere har strid, tvedragt eller fejde med grevernes mænd eller tjenere — det gælder på begge sider, den ene mod den anden — skal de ikke røve, brænde eller gensidigt fange hinanden eller på noget punkt handle mod landets ret; men den ene part skal fejde mod den anden i overensstemmelse med sin ret . <5> Fremdeles hvis grevernes mænd og tjenere har gods i kongeriget Danmark, så skal og vil vi tilstå dem, at de med rette opnår det, som de har ret til; og de skal deraf yde os så meget, som det er ret i landet, os eller riget Danmark. <6> Fremdeles hvis greverne eller deres folk vil tjene herrer eller andre folk uden for disse forskrevne lande og derved lider skade eller opnår gavn, skal vi ikke rejse klage mod dem derfor; og denne overenskomst skal ikke dermed være brudt; og vi skal stedse holde fred i disse forskrevne lande. <7> Fremdeles hvis vore mænd eller tjenere skulde bryde disse artikler, der står skrevet her foran, mod landets ret, så skal vi eller riget og vore medlovere, der står opført herefter, være behjælpelige til, at de genopetter det i løbet af de nærmeste fire uger, efter at der bliver stillet krav til os og dem. Sker det også, at greverne og deres medlovere i fremtiden behøver vor og vort riges hjælp mod dem, der er deres mænd og deres tjenere og bryder disse fornævnte artikler, og de stiller krav derom til os eller riget, så skal vi eller riget ligeledes være dem behjælpelige inden fire uger derefter med al vor og vort riges magt mod dem, der har brudt dem. <8> Fremdeles hvis vi eller riget Danmark vil være kongen af Sverige eller Norge behjælpelige uden for riget Danmark og uden for landet Holsten, skal det valg stå til os; dermed skal denne forskrevne overenskomst ikke være brudt. <9> Hvis fremdeles vi eller vore har huset Segeberg i vor besiddelse, eller det tilfalder os efter denne tid, skal vi straks på stedet give det fra os uden nogen argelist, så snart vi med det første bliver anmodet derom. Dette er de herrer, som greverne optræder for og tager med i deres overenskomst. For det første hertugen af Lüneburg, hertugerne af Sachsen, hertug Albrecht af Mölln, hertugen af Slesvig, hertug Albrecht af Mecklenburg, grev Adolf af Holsten og grev Adolf af Schauenburg. Hvem af disse fornævnte herrer, der vil gå ind på denne overenskomst, skal selv stille sikkerhed for den. Alle disse artikler på den måde, som det er skrevet her foran, lover vi fornævnte kong Valdemar sammen med disse hæderlige folk, vore medlovere og de med os ..... .