Eders hengivne Niels Pedersen, kannik ved kirken i København i Roskilde stift, og i tjeneste hos Eders hengivne søn Valdemar, Danmarks konge, som ved anden lejlighed uanset den mangel ved hans fødsel N, som han lider under ved at være født af en præst og en ugift kvinde, med apostolisk myndighed fik dispensation til N, at han uanset den mangel kunde forfremmes til alle grader og besidde et kirkeligt beneficium, i kraft af hvilken dispensation han på kanonisk vis opnåede et kanonikat og en præbende ved kollegiatkirken i København i Roskilde stift, hvis indtægter og indkomster ikke overstiger en årlig værdi af 15 guldfloriner, bønfalder Eders Hellighed om, at I til overmål ved en nådegave vil værdiges i overensstemmelse med formular barmhjertigt at give ham dispensation til, at han må opnå og med rette beholde et andet kirkeligt beneficium, selv om det er en dignitet, et personat eller et officium ved en domkirke, sammen med det nævnte og bytte disse to bort med andre ved en og samme lejlighed. Det behager os, at han må have to beneficier, der kan forenes, efter at abbeden i Montmajour har prøvet hans egnethed. B. Uden anden læsning. Lad det ske. B. Givet i Avignon den 25. juli i det tredie pontifikatsår.