© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Trykt efter Dipl.Svec., dog er tilføjelserne i koncepten a optaget med kursiv i teksten:
Wy Woldemar etc. bekennen etc. vnde betůghen openbare dat wy mid gantzme willen vnde wulbort. der vorsten vnde heren. vnde ridderen. de hir na ghescreuen stan. vnde vort vnses gantzen rykes rades ghemenliken. hebben ghedegh<ed>inghet vnde ghemaket. mid den ratmannen der stede alse Lubeke Rozstoch vnde Stralessund Bremen Hamborgh. Kiil. Wysmer. Gripeswald. Tanglym. Stetyn. Nienstargarden. vnde Colbergh. ene gantze stede ewyghe zone. vmme alle twydracht vnde orloghe dat ghewesen heft went an dessen dagh. tuschen vns. vnsme ryke. vnde den vorsten vnde den heren rydderen knechten. borgheren kopluden vnde menheyt de in deme ryke tho Denemarken wonachtych sin. vnde al de ghenen de darinne begrepen sin vnde van vser weghene darane vordacht sin vppe ene siide vnde den vorbenomeden steden. vnde eren borgheren vnde menheyt. vnde alle eren helperen vnde alle de ghene de dar ane begrepen syn. vnde van erer weghene darane vordacht syn. vppe de anderen siide. vnde desse zone wille wy. vnde de vssen. truweliken vaste stede vnde vnghebroken holden sunder argheliist. ♦ <1> Des hebbe wy dor vredes willen. mid wulbort. der vorsten. heren vnde ridderen. de hir nascreuen stan. vnde vort vses gantzen rikes rades ghemenliken ghegheuen dessen vorbenomeden steden vnde alle den ghenen de mid en in ereme rechte sint dat de Dudesche hense gheheten is vnde gheuen in desser yeghenwardyghen scrift den seestrand vry in alle vsen ryken vnde landen. tho ewyghen tiiden den wy in vsen weren hebben. efte yement van vser weghene van alme scypbrokyghen ghude id hete wurak edder seeuunt efte wo id hete. na vsme Denschen rechte. dat aldus lůt. ♦ Were id dat yeneghe lude desser vorbenomenden scypbrokygh worden. in yeneghen enden vser land edder ryke. edder ere scypbroke ghud efte wruak edder. wo id ghenomet wørde tho vsen ryken eft enden vser land tho dreue efte queme. dat ghud moghen se by syk. efte mid helpe anderer lude berghen efte berghen laten vnde des bruken na erme willen sunder hinder ♦ Were ok dat se arbeydes lůde behuf hadden des scal en de voghet ghůnnen dat se de winnen vmme ere penninghe de en dat ghud helpen berghen. ♦ Were ok dat sodane scypbrokygh gud to vsen ryken edder landen. tho slůghe edder dreue vnde de lůde vorghan edder vordrunken weren. dat ghud scal de negheste voghet edder de dar. weldygh. is. berghen laten. vnde wat des gheberghet wert dat scal he mid wyscop bedderuer lůde in de neghesten kerken legghen laten vnde laten dat bescriuen wat des sy. vnde bewaren dat truweliken tho der hant der eruen edder der ghener de dat mid rechte vorderen moghen wo se bynnen iare. vnde daghe bewysinghe br<i>nghen mid erer stad breuen dar se borghere inne sin dat se rechte eruen sin. tho deme sůluen ghude/ edder dat se dat mid rechte vorderen moghen ♦ Den scalme dat antworden vnbeuuren. vnde gheuen den arbeydes luden ere loon. ♦ Were dat yement der vser edder de in vsen landen. edder riken beseten sin desse vorscreuen stůcke aldus nicht holden wolde. dar scole wy vnde willen den klegheren tho don alse vele alse wy van rechtes weghene plichtygh siin/ ♦<2> Vortmer in den ia<r>markeden tho Skonør vnde Walsterbode moghen. desse vorbenomeden stede vppe eren vitten vøghede edder richtere setten. vnde de moghen richten ouer ere borghere vnde koplude vnde de mid en dar komen van eren steden. vppe den vitten. vmme alle sake. vnde broke sunder an hals. vnde hant. vnde xl marken saken ønde wat dar en bouen is. ♦ Dar tho gheue wy en dat se richten blawe vnde blut wat mid hant edder mid stochke ghewracht is sunder benbroke. vnde wullenkomene wunden. ♦ Ok moghen se richten ouer ere borghere buten den vitten wor se ligghen. de dar van rechtes edder van gnaden weghene ligghen moghen in den vorscreuenen iarmarkeden also hoghe alse se recht hebben vppe den vitten. ♦ <3> Vortmer wůrde yůmmende van den eren yeneghe thichte tho gheleghet. de magh sik des vntleddeghen. vor syme Dudeschen voghede also høghe alse he dat recht dar ouer heft. ♦ Men scal ok nůmmende kallen. vor dat hus vmme sake de ere vogheden børen tho rychtende ♦ <4> Vortmer. vmme gud dat vppe den waghenen lycht vnde dat water nicht en røret dat scal vnuoruaren wesen dest dat men rechten tollen dar vore gheue. ok wor waghene vmmestorten ofte vallen dat ghud scal vnuoruaren wesen. ♦ Wůre ok eyn waghen byster an ene vnrechte stede dat scal ok vnuoruaren wesen men dede he schaden den scal he beteren. ♦ Ghinch ok yenigh pram ofte lychtescip tho grunde dat scal ok vnuoruaren wesen mid ghude vnde mid allen ♦ <5> Vortmer scal nemant vor den anderen beteren. men we se brecht edder breken de scal edder scholen suluen beteren vnde des scal nemant anders vntgelden. men de sulue edder de suluen de dar brecht edder breken. nogh syn stad edder ere stad. nogh sin edder ere here nogh anders nemant ♦ <6> Ere ghud moghen se vp vnde vt scepen. bi daghe wen se willen. vnde gheuen eren rechten tollen. ♦ <7> Vortmer welk ghud se nicht vorkopen konnen. dat moghen se wedder wegh vøren vnde gheuen dat tho rechte dar vøre boret. ♦ Bort ouer bort tho Dudeschen landen tho vørende dat gyft nenen tollen. ♦ <8> Ok magh en yewelk man gan mid sinen wapenen van deme strande. in sine herberghe van he erst. ku<m>pt. vnde wan he tho scepe gheyt wan he wedder wegh wil sunder brøke dest he nenen scaden doo. ♦ <9> Van deme prame scalmen gheuen. ii. mark Skones vnde van deme luchtescepe ene mark Schones. ♦ <10> Vortmer moghen se vppe eren vitten vorkopen lenewant. vnde want. by helen lakenen. vnde by stuuen ok moghen se lenewant vnde stuuen wandes bi repen vorkopen. vnde nicht by elen. men hele lakene moghen se nicht tho sniden. ♦ <11> Vortmer we dar eghene buden vnde eghene erden hebben de scolen der bruken vnde gheuen dar vore/ alse se here tho ghedan hebben vnde alse se van rechte don scholen. ♦ <12> Vortmer so scal desse yghenwardyghe bref den breuen de dessen vorbenomeden steden vore gheuen syn to neneme hinder edder schaden komen. ♦ Alle desse vorscreuen stůcke wille wy. vnde de vsen. stede. vast. vnde vnghebroken holden. sunder argheliist. ♦ Were auer dat yenighman. vt vsme rike yheghen desser stucke yenigh dede. de hir vorscreuen stan dar scole wy vnde willen to doon alse vs boret van vser koninghliken maght weghen. ♦ Des hebbe wy tho betughnisse. vse koninghlike ingheseghel. mid den ingheseghelen. der vorsten vnde heren vnde ryddere. de hir na ghescr<e>uen stan. an dessen bref ghehenghet ♦ Vnde wy. n. Hinrik hertoghe tho Sleswik. Nicolaus. ertzebiscop tho Lunden vnde primas to Zweden. n byscop tho Rypen. n. biscop tho Wendeszůzel. n. Paulus biscop tho Arhusen. vnde Nicolaus de Lembeke des rikes droste/ Tuve Galne marscalk. Henninghus de Putbuske/ gelker tho Skone/ fideiusso<r>es. Styghe Andersson. marscalk Erik. Vicko Molteke houetman to Kalvø vnde to Randerhusen/ Erland Kalf. houetman to Scandelenborgh/ Ywar Nickelsson/ Euert Molteke/ kamermester/ Nikles Tuuesson/ Peter Grubbe/ Erik Barnsson/ Olaf Iønesson/ Anders Niklesson/ Dauid Andersson/ Peter Stygesson/ Benedictus van Anevelde/ Iones Basse/. vnde Mathes Valster riddere. bekennen vnde betughen in desser schrift dat wy alle desse vorscreuenen stucke mid gantzen willen hebben ghewulbordet. vnde louen mid vsen vorsprokenen heren alle desse stucke alse se vorscreuen sint tho ewighen thiden stede vast vnde vnghebroken to holdende sunder arghelist vor vs vnde vnse nakomelinghe. ♦ Des hebbe wy to betughnisse vse ingheseghele. mid deme ingheseghele vses vorbenomeden heren an dessen yeghenwardyghen bref ghehenget. ghegheuen etc. tho Wordinghborgh na ghodes bort. xiiic. iar in deme viue vnde sestighesten iare. des midwekens vor vser vruuen daghe alse se gheboren. wart.
13 Wy Woldemar etc.] nederst på siden tilf. uden henvisning Wy Woldemar van der gnade godes koning der Denen der Wende. vnde der Ghoten. aldenghenen de desse yeghenwardyghen scrift seen edder horen ewighen heyl an vnzem heren gode. Witlich sy beyde yeghenwarghiden vnde tokomenden luden a
— openbare] herefter overstreget in desme breue a.
16 ghedegh<ed>inghet] ghedeghinghet a.
20 went] rettet 0. I. fra bet a.
— vns] herefter overstreget vnde den a.
25 helperen] herefter overstreget vorsereuenen og tilf. o. l. reuerte, som henviser til versosiden af a's første blad, hvor tilføjelsen findes forneden.
1 de (2)] herefter overstreget hen a.
12 penninghe] herefter overstreget dat a.
18 ghener] herefter overstreget da a.
— rechte] herefter overstreget wo a.
19 br<i>nghen] brnghen a.
22 vnde gheuen indtil loon] rettet o. l. fra beholden den arbeydes lůden eres lones a.
23 yement] rettet o.l. fra we a.
25 alse (1)] herefter overstreget w a.
26 ia<r>markeden] iamarkeden a.
31 edder] rettet o.l. fra vnde a.
13 he (2)] rettet o.l. fra men a.
16 scal (2)] herefter overstreget o.l. edder a.
24 ku<m>pt] kunpt a.
1 scholen] herefter overstreget Vortmer alle tolle scal blyuen by sineme olden rechte Vnde mit dessen breuen. scolen nene breue broken wesen. de vore den steden. edder erer yenigh van deme ryke (over van deme ryke tilf. van den koninghen to Denemarken edder van deme ryke) gheuen sint a.
7 Des] rettet o.l. fra Desse a.
8 ghescr<e>uen) ghescruen a.
13 Skone] herefter overstreget Woldemar Tzappe, Wicko Molteke etc. riddere og fideiuso<r>es indtil ridddere (1. 78) tilf. under teksten
— fideiusso<r>es] fideiussoes a.
15 kamermester] herefter overstreget Nicles a.
19 ghewulbordet] herefter overstreget vnde ouergheuen wat vs anrorende is van deme seestrande a.
20 louen] herefter overstreget dat in desser scrift a.
— mid] rettet o.l. fra vor a.
— heren] herefter overstreget vnde vs samt overstreget i marg. vor vs vnde vse nakomelinghe a.
— stucke] herefter overstreget o.l. also a
21 sint) herefter overstreget vor vs a.
25 midwekens] herefter overstreget vor su a.
Vi Valdemar, o. s. v. erklærer o. s. v. og bevidner offentligt, at vi med fuld vilje og samtykke af de fyrster og herrer og riddere, der står opført herefter, og endvidere med fuld vilje og samtykke af hele vort rigsråd i fællesskab har forhandlet om og sluttet en fuldt omfattende, bestandig og evig overenskomst med rådmændene i stæderne, nemlig Lübeck, Rostock, og Stralsund, Bremen, Hamburg, Kiel, Wismar, Greifswald, Anklam, Stettin, Stargard og Kolberg vedrørende al den tvedragt og krig, som indtil denne dag har været mellem os på den ene side, vort rige og de fyrster og de herrer, riddere, væbnere, borgere, købmænd og samfund, som findes i riget Danmark, og alle dem, som omfattes af den sag og på vore vegne står under mistanke i det anliggende, og på den anden side de fornævnte stæder og deres borgere og samfund og alle deres hjælpere og alle dem, som omfattes af den sag og på deres vegne står under mistanke i det anliggende; og denne fred vil vi og vore overholde i troskab, fast, bestandigt og ubrødeligt uden argelist. <1> Derfor har vi for fredens skyld med samtykke af de fyrster, herrer og riddere, der står opført herefter, og endvidere med samtykke af hele vort rigsråd i fællesskab givet og giver med dette nærværende brev disse fornævnte stæder og alle dem, der er med dem i deres ret, som kaldes den tyske hanse, havstranden evigt fri i alle vore riger og lande, som vi eller nogen på vore vegne har i vor besiddelse, for alt skibbrudent gods, hvad enten det hedder vrag eller havfund, eller hvad det hedder efter vor danske ret, der lyder sådan : Sker det, at nogen af disse fornævnte folk bliver skibbrudne i nogen dele af vore lande og riger eller deres skibbrudne gods eller vrag, eller hvad det kaldes, driver ind eller kommer til vore riger eller dele af vore lande, må de selv bjærge det gods eller lade det bjærge ved hjælp af andre folk og have rådighed over det efter deres vilje uden hindring. Sker det også, at de har brug for arbejdsfolk, så skal fogeden tillade dem, at de kan leje dem mod betaling, så at de hjælper dem med at bjærge godset. Sker det også, at sådant skibbrudent gods bliver slået eller driver ind på stranden i vore riger eller lande og folkene er omkommet eller druknet, skal den nærmeste foged eller den, der har myndighed der, lade det gods bjærge; og hvad der bliver bjærget deraf, det skal han med retskafne folks vidende lade indlægge i den nærmeste kirke og lade det skrive op, hvad der er af det; og han skal i troskab opbevare det til rådighed for arvingerne eller for dem, der kan kræve det med rette, hvis de inden år og dag med breve fra deres stad, hvor de er borgere, beviser, at de er rette arvinger til det samme gods, eller at de kan kræve det med rette, Til dem skal man overdrage det ubehindret, og de skal give arbejdsfolkene deres løn. Sker det også, at nogen af vore eller nogen, som er bosiddende i vore lande eller riger, ikke vil overholde disse forskrevne artikler på den måde, skal og vil vi i den anledning hjælpe påklagerne i den udstrækning, som vi er pligtige til med rette. <2> Fremdeles må disse fornævnte stæder på årsmarkederne i Skanør og Falsterbo indsætte fogeder eller dommere på deres fed; og de må på feddene dømme over deres borgere og købmænd og over dem, der kommer med dem dertil fra deres stæder, i alle retssager og forseelser, bortset fra hals og hånd og 40 marks sager, og hvad der er derover. Dertil tillader vi dem, at de dømmer over 'blåt og blod' , som er tilføjet med hånd eller med stok, bortset fra benbrud og rigtige sår. Desuden må de med lige så høj domsmyndighed, som de har ret til på feddene, dømme over deres borgere uden for feddene, hvor de ligger, hvis de under de forskrevne årsmarkeder må ligge der med ret eller ifølge nåde. <3> Fremdeles hvis der bliver rettet nogen anklage mod nogen af deres, kan han frigøre sig for den over for sin tyske foged inden for den domsmyndighed, som denne har. Man skal heller ikke stævne nogen for slottet i sager, som det tilkommer deres fogeder at dømme i. <4> Fremdeles angående varer, som ligger på vognene og ikke rører vandet, skal dette være 'unvorvaren' , forudsat at man giver ret told deraf; også hvor vogne styrter eller vælter om, skal de varer være 'unvorvaren'. Kører ligeledes en vogn vild til et forkert sted, skal de varer også være 'unvorvaren'; men volder han skade, skal han erstatte den. Går ligeledes en pram eller lægter på grund, skal det også være 'unvorvaren' med varer og med alt. <5> Fremdeles skal ingen bøde for en anden, men den eller de, der begår forseelsen, han eller de skal selv bøde for den; og det skal ingen anden undgælde for undtagen den eller de samme, som begår forseelsen, men hverken hans stad eller deres stad eller hans eller deres herre eller nogen anden. <6> Deres varer må de indføre og udføre om dagen, når de vil, og de skal give deres rette told. <7> Fremdeles de varer, de ikke kan sælge, dem må de føre bort igen og give det, der med rette skal gives derfor. At føre varer til Tyskland fra skib til skib, det er toldfrit. <8> Deslige kan enhver mand uden lovbrud gå med sine våben fra stranden til sit herberg, når han ankommer, og når han går til skibet, når han vil væk igen, hvis han ikke volder nogen skade. <9> For en pram skal man give to mark skånsk og for en lægter en mark skånsk. <10> Fremdeles må de på deres fed sælge lærred og klæde i hele 'laken' og i rester; ligeledes må de sælge lærred og rester klæde efter et reb på 10 alen og ikke pr. alen; men hele 'laken' må de ikke opskære. <11> Fremdeles skal de, der har egne boder og egne jorder, bruge dem og derfor give, som de hidtil har gjort, og som de med rette skal gøre. <12> Fremdeles skal dette nærværende brev ikke komme de breve, som tidligere er givet disse fornævnte stæder, til nogen hindring eller skade. Alle disse forskrevne artikler vil vi og vore stadigt, fast og ubrødeligt overholde uden argelist. Men hvis nogen fra vort rige handler mod nogen af disse artikler, som står skrevet her foran, skal og vil vi i den anledning optræde, som det tilkommer os i kraft af vor kongelige magt. Til vidnesbyrd om dette har vi hængt vort kongelige segl under dette brev tillige med de fyrsters og herrers og ridderes segl, der står skrevet herefter. Og vi n. Henrik , hertug af Slesvig, Niels, ærkebiskop af Lund og Sveriges primas, n. biskop af Ribe, n. biskop af Vendsyssel, n. Povl, biskop af Århus, og Klaus Limbæk, rigets drost, Tue Galen, marsk, Henning Podebusk, gælker i Skåne, Stig Andersen, marsk Erik, Fikke Moltke, høvedsmand på Kalø og på Randershus, Erland Kalv, høvedsmand på Skanderborg, Ivar Nielsen, Evert Moltke, kammermester, Niels Tuesen, Peder Grubbe, Erik Barnumsen, Oluf Jensen, Anders Nielsen, David Andersen, Peder Stigsen, Benedikt v. Ahlefeld, Jon Basse og Mads Falster, riddere, erklærer og bevidner med dette brev, at vi har givet samtykke til alle disse forskrevne artikler med fuld vilje og lover sammen med vor fornævnte herre for os og vore efterfølgere at overholde alle disse artikler, således som de er skrevet foran, til evig tid, stadigt, fast og ubrødeligt uden argelist. Til vidnesbyrd om dette har vi hængt vore segl med vor fornævnte herres segl under dette nærværende brev, givet i Vordingborg i året 1365 efter Guds byrd onsdag før vor Frues dag, da hun blev født.