Til vor såre kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge, hilsen o. s. v.

Vi har for nylig med tak modtaget Dit kongelige brev N, hvori Du indtrængende har bedt os om, at vi ville værdiges at forflytte vor ærværdige broder biskop (Erik) af Odense, der af visse indlysende grunde er Dig mistænkelig, høje konge, til en anden kirke uden for Dit rige for at undgå farer og anstød for Dig og skade for samme kirke. Men eftersom de: endnu ikke har været mulighed for en passende forflyttelse af omtalte biskop, har vi ikke kunnet opfylde Dit ønske i denne sag, men vi agter dog, når tidspunkt og mulighed er for hånden, at være Dig til behag i dette og i andet, hvor vi med rette vil kunne være det. Men eftersom vi i Dit rige, som Du ved, høje konge, har kollektorer, underkollektorer og andre officialer, der udfører vort hverv for vort kammer, beder vi Dig indtrængende, høje konge, om, at Du, idet Du har samme kollektorer, underkollektorer og officialer indirængende anbefalet, af ærbødighed for os og det apostoliske sæde frit vil forsyne dem og lade dem forsyne med frit lejde, når det er nødvendigt, og de eder Dig derom, og at Du vil bistå dem i samme hverv med kongelig hjælp og gunst. Givet i Avignon den 22. november i vort fjerde pontifikatsår.