© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Trykt efter Lüb.UB.:
Hinricus, dei gracia dux Slesewicensis. uniuersis et singulis presens scriptum uisuris seu audituris salutem et omne bonum. ♦ Presencium tenore recognoscimus et constare uolumus tam presentibus quam futuris, quod nos dilectis nobis ciuibus et mercatoribus subscriptarum ciuitatum, uidelicet Lubeke, Rozstok, Stralessund, Bremen, Hamborgh, Kyl, Wismer Gripeswald, Tanklym, Stetyn, Noue Stargardie et Kolberghe, ac omnibus et singulis, qui cum eis in earum iusticia, que hanza Theutonica proprie dicitur, comprehensi sunt uel quomodolibet comprehendi dinoscuntur, matura deliberacione prehabita, de consensu et uoluntate nostrorum fidelium concessimus et donauimus ac presentibus concedimus et donamus ueram et omnimodam libertatem litorum marinorum in omnibus terminis et finibus nostri dominii seu ducatus, quos nos habemus in potestate nostra seu quicumque alius ex parte nostri, perpetuis temporibus duraturam, super omnibus bonis naufragis wlgariter wrak uel zeevund aut quocumque alio nomine nuncupatis secundum exigenciam iuris Danici, quod sonat in hunc modum: ♦ <1> Si, quod deus auertat, quicumque homines de pretactis naufragium perpessi fuerint in aliquibus terminis seu finibus dicti dominii nostri seu ducatus, aut sua bona naufraga wrak uel zeevund aut quocumque alio nomine nuncupata ad terminos nostros applicuerint siue propulsa fuerint, huiusmodi bona poterunt per se uel per alios saluare seu saluari facere et illis uti libere pro sua uoluntate absque ullo impedimento. ♦ <2> Si uero iuuamine uel laboratoribus indiguerint, extunc aduocatus ibidem ipsis fauebit et permittet, quod ipsi illos conducant pro racionabili et condigna sua pecunia, qui eos iuuent huiusmodi bona saluando conseruare. ♦ <3> Si eciam aliqua bona naufraga ad terminos seu fines antedicti nostri dominii seu ducatus applicuerint seu propulsa fuerint, et homines perierint siue submersi fuerint, talia bona aduocatus uicinior aut illius loci potencior saluari et colligi faciet et omnia talia bona saluata et collecta cum scitu bonorum hominum in propinquiorem ecclesiam reponi faciet, et omnia, quecumque fuerint, redigi in scriptis ordinabit et ipsa fideliter conseruari faciet ad usus et ad manus heredum seu illorum, qui ipsa de iure poterunt exigere seu postulare, dummodo ipsi infra annum et diem probauerint per litteras suarum ciuitatum, in quibus ciues existunt, se fore ueros heredes ad huiusmodi bona, uel quod ea de iure exigere possint; illis talia bona debent sine quouis impedimento libere presentari, dando laboratoribus racionabile precium pro labore. ♦ Ut autem presens nostra concessio seu donacio per neminem infringi uel auferri ualeat, sed ut stabilis et firma in perpetuum perseueret, sigillum nostrum duximus presentibus appendendum, presentibus fidelibus nostris, ualidis uiris et famosis, dominis Ludero de Lembeke et Iohanne Dungh, militibus, et Hennekino Theghemat, ac aliis quam pluribus fidedignis testibus ad premissa. ♦ Actum in castro nostro Oppenraa, anno domini mocccolxvio, in uigilia annunciacionis beate uirginis Marie.
Henrik, af Guds nåde hertug af Slesvig, til alle, der får dette brev at se H eller hører det læse, hilsen og alt godt.
Vi erkender med dette brev og vil, at det skal være klart for såvel nulevende som fremtidige, at vi efter forudgående moden overvejelse og med vore tro mænds samtykke og vilje har tilstået og skænket og med dette brev tilstår og skænker de af os elskede borgere og købmænd i nedenfor anførte stæder, nemlig Lübeck, Rostock, Stralsund, Bremen, Hamburg, Kiel, Wismar, Greifswald, Anklam, Stettin, Stargard og Kolberg og alle, som sammen med dem er indbefattet i eller på en hvilken som helst måde vides at være indbefattet i deres retslige fællesskab, som på folkesproget kaldes den tyske 'hanse', al sand frihed — at gælde til evig tid — på strandbredderne i alle områder og lande under vor herlighed eller vort hertugdømme, som vi har i vor magt, eller som enhver anden på vore vegne har i sin magt, med hensyn til alt skibbrudent gods, på folkesproget kaldet 'vrag' eller 'fund på havet' eller med hvilket navn det end benævnes, i overensstemmelse med dansk rets vilkår, som har følgende ordlyd : <1> Hvis mænd fra fornævnte stæder måtte lide skibbrud — hvad Gud afvende — i områder eller lande under vor nævnte herlighed eller vort hertugdømme, eller deres skibbrudne gods, 'vrag' eller 'fund på havet', eller med hvad navn det benævnes, driver i land, eller det bliver slået ind på vore strandområder, skal de selv kunne bjærge dette gods eller lade det bjærge ved andre og frit uden nogen hindring bruge det efter deres vilje. <2> Men hvis de mangler hjælp eller arbejdere, da skal fogeden sammesteds hjælpe dem og tillade, at de for deres egne penge — gyldige og fyldestgørende — lejer folk, som kan hjælpe dem med at bjærge og bevare dette gods. <3> Hvis fremdeles noget skibbrudent gods kommer i land eller bliver slået ind på områder eller lande under vor fornævnte herlighed eller vort hertugdømme, og mændene omkommer eller drukner, skal fogeden i nabolaget eller den, der har magten på det sted, lade sådant gods bjærge og samle det i hob og med gode mænds vidende lade alt det gods, der således er bjærget og samlet i hob, anbringe i den nærmeste kirke, ligesom han skal anordne, at alt, som måtte forefindes der, optegnes skriftligt, og han skal i troskab opbevare det til brug for arvingerne og til deres hånd eller til deres hånd, som med rette vil kunne kræve eller forlange det, når blot de inden år og dag ved brev fra deres stæder, der, hvor de er borgere, beviser, at de er sande arvinger til dette gods, eller at de med rette kan kræve det; til dem skal sådant gods uden nogen hindring frit overgives, efter at der er givet arbejderne rimelig løn for arbejdet. Og for at denne vor tilståelse eller gave ikke skal kunne antastes eller ophæves af nogen, men forblive fast og urokkelig til evig tid, har vi ladet vort segl hænge under dette brev i nærværelse af vore tro og mægtige mænd, de berømte herrer Lyder Limbæk og Jens Dunk, riddere, og Henneke Tegemad og adskillige andre troværdige vidner i denne sag. Forhandlet på vor borg Åbenrå i det Herrens år 1366 dagen før den hellige jomfru Marie bebudelse.