© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Trykt efter Lüb.UB.:
Alle den ghenen, die desen brief zullen zien of horen lesen, sonderlinghe den eerzamen, wisen heren ende besceyden, den raed van der stad van Lubeke, onsen lieuen ende gheminden vrienden, scepenen ende raet der stede van Dordrecht met alre vriendelichede ende jonsten saluut ende kennisse der warheyt. ♦ Wi gheuen v te kennen, dat vor ons siin comen in den ghemeynen rade vele goeder lude, beyde porters ende anders goede reckelic ende gheloeflike coepmans ende makelaers, die ons in kenliker warheyt ende bi horen eede hebben aneghebrocht ende ghetuucht, dat Martiin Rasseborgh van Danzic hier vortiits in Inglant was ende leende daer Domaes <Na>nnensone ende Pieter Hattinc twaelf pont grote. ♦ Ende die zelue Domaes ende Pieter hadden doe in Inglant eenen cogghe, daer of dat si Martiin den mast vercoften om een besproken ghelt. ♦ Des ghauen si Martiin eenen openen brief van desen twaelf pont groten ende den mast te levren, alssi op dese zide van der zee quamen, also dat si te ghader Tordrecht quamen gheladen met colen. ♦ Ende doe si vercoft hadden ende los waren, doe begheerde Martiin siin ghelt te hebben, also siin brief hilt, ende den mast. ♦ In desen, eer Martiin dit ghelt of den mast hadde, soe verurachten Domaes ende Pieter vorseit desen cogghe eenen Jhanne den Stocker met sinen gheselscep te Reuel waert, ende gaf desen Domaes ende Pieter hore heele vracht van den zoute, datter in was. ♦ Dit vernam Martiin ende begheerde doe siin ghelt ende mast te hebben, alse vorscreuen is; des en conde hem nyet ghescien. ♦ Doe quam hi met sinen waert voer onse gherechte Tordrecht ende claghede, dat hem sine vorwaerde na sinen brieuen niet worden en mochte. ♦ Ende die goede lude omboden desen Domaes ende Pieter vor hem ter antwerde, die welke quamen vor ons ende beliden hem der vorwaerde ende des briefs, alse vorscreuen is. ♦ Daer segheden hem die goede lude, dat si te gader ghinghen met horen waerden an beyden ziden bi goeden scipheren ende coepluden, alssi deden, om te verliken. ♦ Daer worden si eendrachtich op beiden siden, also dat hem Martiin den mast gaf om sestien pont grote die scult ghehoghet op teerste ghelt. ♦ Doe bleuen si hem sculdich acht ende twintich pont grote, ende die loefden si Martiin te gheuen, eer si van den lande voeren; ende als die cogghe was gheladen, hiesch Martiin siin ghelt, ende zi zeyden, sine haddens niet. ♦ Doe leyden si Martiin vor oghen, of hi des ghelts beyden woude, tot dat si an dander zide van der zee quamen. ♦ Des en was Martiin niet ghestaedt te doene, ende woude emmer tghelt hebben, eer die cogghe varen zoude; oec wilden die vrachtlude van steden wesen met horen goede, des hem niet ghescien en conde ouermids commer van sculden ende scipmannen ende vitaelgen, also dat Domaes, dese eene scipheere van den cogghe, vten weghe ghinc omtrent viif daghe of sesse. ♦ Des waren die coeplude zeer beghanghen ende spraken an Pieter Hattinc, den andren scipheer, om den cogghe toe te reeden. ♦ Die antworde, dat hiis gheene macht en hadde buten sinen ghezelle, hine moste den cogghe slechts vercopen. ♦ Dar omboet hi Domaes, sinen gheselle, ende si droeghens beyde ouereen, dat si Martiin Rassenborch van desen cogghe vercoften die eene helft ende den vrachtluden dander helft, den heelen cogghe met alle sinen toe behoren om tseuentich pont grote, met goeder witteliker vorwaerde, daer si beyde desen cogghe gheloeft hebben te waren, als men vri goet pleecht, van allen antale, daer vele goeder lude ouer ende ane waren in onser stede, ende daer gode zeker vorwaerden ende brieue of siin ghegheuen ende wel besproken sonder enich archlist. ♦ Hier omme, want ons dese zaken aldus claerlic bi goeder lude ghetughe anecomen siin, ende dese zaken so kenlic ende openbaer siin ghesciet in onser stede, soe hebben wi om goeder lude bede in kennissen van warheden dese lettre open bezeghelt met onser stede zeghel ten zaken, int jaer ons heren moccco sesse ende tsestich, des donredaghes vor sinte Jans dach te midzomer.
7 <Na>nnensone] Minnensone Lüb.UB. og Hans.UB.; sikkert en skriverfejl, cf. nr. 331 og 389.
27 op teerste Lüb.UB., opt eerste Hans.UB.
10: Kendes ikke.
15: Kendes ikke.
Magistrater og råd i byen Dordrecht til alle dem, der skal se eller høre dette brev læse, specielt til de hæderlige, vise og forstandige herrer i rådet i staden Lübeck hilsen og en sandfærdig underretning i al venlighed og gunst.
Vi meddeler Eder, at mange gode mænd, både borgere og ellers gode, ærlige og pålidelige købmænd og mæglere, er kommet for os i det samlede råd, hvilke i åbenbar sanddruhed og ved deres ed har fremført og bevidnet over for os, at Martin Rasseborg fra Danzig i tidligere tid var i England og der lånte Thomas Nannesen og Peder Hatting tolv pund grot. Og de samme Thomas og Peder havde da i England en kogge, af hvilken de solgte masten til Martin for en aftalt sum penge. Derfor gav de Martin et åbent brev om disse tolv pund grot og om at levere masten, når de kom på denne side af havet, nemlig når de tilsammen kom til Dordrecht med en kullast. Og da de havde solgt (lasten) og var fri, da krævede Martin at få sine penge, således som hans brev indeholdt, og masten. Før Martin fik disse penge eller masten, så bortfragtede fornævnte Thomas og Peder imidlertid denne kogge til en vis Jan den Stocker med hans kompagniskab til en færd til Reval; og han gav denne Thomas og Peder hele deres fragtbeløb for det salt, som var i koggen. Dette erfarede Martin og forlangte da at få sine penge og sin mast, som det er skrevet foran; det lod sig ikke gøre for ham. Da kom han med sin vært for vor domstol i Dordrecht og påklagede, at hans aftale ifølge hans breve ikke lod sig realisere for ham. Og de gode folk stævnede denne Thomas og Peder for sig til svar, hvilke kom for os og over for ham vedgik aftalen og brevet, således som skrevet foran. Der sagde de gode folk til dem, at de sammen med deres værter på begge sider skulde holde møde i overværelse af gode skippere og købmænd — hvilket de gjorde — for at komme til forlig. Der blev de på begge sider enige om, at Martin gav dem masten for seksten pund grot, idet gælden blev lagt oven på de første penge. Da blev de ham skyldig otte og tyve pund grot, og dem lovede de at give Martin, før de sejlede fra landet; og da koggen var lastet, krævede Martin sine penge; og de sagde, at de havde dem ikke. Da forhørte de sig hos Martin, om han vilde vente med pengene, til de kom på den anden side af havet. Det var Martin ikke indstillet på at gøre og vilde fortsat have pengene, før koggen skulde sejle; derimod vilde befragterne af sted med deres gods, hvilket ikke kunde lade sig gøre for dem på grund af belastning med gæld og mangel på mandskab og proviant, så at Thomas, den ene af koggens skippere, forsvandt en fem-seks dage. Det var købmændene meget utilfredse med og talte med den anden skipper, Peder Hatting, om at gøre koggen klar. Han svarede, at han ikke var mægtig hertil uden sin fælle, han kunde ikke uden videre sælge koggen. Da tilkaldte han Thomas, sin fælle, og de blev begge enige om, at de skulde sælge Martin Rasseborg den ene halvdel af denne kogge og befragterne den anden halvdel; hele koggen med alt dens tilbehør for halvfjerds pund grot og med klar og tydelig formuleret aftale, i hvilken de begge har lovet at garantere denne kogge mod alle krav, som man plejer med frit gods, hvilket mange gode folk overværede og var til stede ved i vor by , og hvorom gode og sikre aftaler og breve uden nogen argelist er givet og vel aftalt. Til vidnesbyrd herom, eftersom disse retssager er forebragt os så klart med gode folks vidnesbyrd og disse retssager er foregået så klart og åbenbart i vor by, så har vi efter gode folks bøn til vidnesbyrd om sandheden heraf beseglet dette åbne brev med vor bys segl til vitterlighed om sagen i det Herrens år 1366 torsdagen før St. Hans dag ved midsommer.