I øvrigt skal I med hensyn til de penge, der er taget fra gæsterne, der ligger på feddene, vide, at vor foged i form af lån har frigjort disse penge hos kongen og hans mænd, idet han stillede garantier for pengene ved et fyldestgørende brev, således at hvis vore forhandlinger førtes igennem til et resultat, skulde pengene derefter være frie. Og således skete det i nærværelse af hertugen af Sachsen og andre af hans råder, hvor kongen lod vore udsendinge, der var udsendt sammestedshen, og som førte forhandlingerne til en afslutning, være kvit og fri for samme penge, fordi brevet om forliget besegledes N. Og samme vore udsendinge tilforordnede i overensstemmelse med, hvad kongen bad om, derhos en udsending, som fulgte kongen, til hvem han vilde give en ny formulering af fornævnte brev, og at medloverne skulde være kvit N. Men da vore udsendinge i mellemtiden vendte tilbage og på det tidspunkt, da vore rådsudsendinge stadig var i Preussen, stillede kongen atter krav om fornævnte penge og manede garanterne på ny og påførte dem store tab, hvorfor vi tre gange har sendt vore udsendinge til kongen og for øjeblikket har vore udsendinge hos ham. Derfor beder vi om, at I har vore medrådmænd, som har sagt Eder, at de penge var kvit, undskyldt for dette; thi hvis det var forblevet i overensstemmelse med, hvad kongen havde sagt, vilde vi gerne have set dette. Hvad der altså hænder os i fornævnte sag, efter at vore udsendinge er vendt tilbage, vil vi gerne og velvilligt underrette Eder om. Lev vel.