© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Wy Woldemer van ghodes gnaden koningk der Denen/ der [Wende vnd der Ghot]en bekennen vnd bethughen in dessem breue/ dat wy vnd vse eruen vor vs vn[d vor alle de vse] lof dar an entfanghen hebben/ leddich vnd los laten den dorluchteghen vor[sten koningk] Albert van Sweden/ vnd vortmer Alberte/ Hinrike vnd Magnese herteghen [t{ov} Mekele]nborghe/ ere eruen/ vnd ere medelouere/ al der vorzůmnisse/ eft se yengherle[ye wys si]k an vs vorsumet hebben/ went in dessen dach/ an den breuen/ loueden edder eden/ [de wy] vnderlank ghegheuen hebben/ ♦ Vnd wy edder vse eruen/ edder vse medelouere scolen se edder ere eruen edder ere medelouere vmb de suluen vorzumnisse/ eft welke wente here t{ov}. gescheen were/ nůmmer manen/ edder schuldeghen/ behaluen de entfrighinghe vser dochter lyfghedinghes de hertoghen Hinrik[es vorbenomet] husf[rowe is] vnd w[es] se er dar t{ov} plichtich sint na erer breue lude de se dar vp gegheuen he[bben der en late wy se nich]t los/ men wy gheuen en mit ghoden willen vor vs/ vnd vor vse medelouere des en swighent went sůnte Mertens dach de neghest kumpt vort ouer twe iar/ ♦ Vortmer bekenne wy des/ dat alle breue/ ede/ vnd alle louede de wi vorbenomede koningk Woldemer t{ov} Denemarken vnde koningk Albert/ Albert Hinrik vnd Magnes hertoghen t{ov}. Mekelenborgh vorbenomet vnderlank vor desser tyd gheuen sworen edder louet hebben scolen bi ganser macht blyuen vnd scolen dor desser yegenwardeghen deghedinghen edder breue willen nynerleye wys ghekrenket wesen/ behaluen also vele als desse ieghenwardighe bref holt ♦ Th{ov} tůghe al desser [din]k so hebbe wy vnse ingheseghel ghehenghet vor dessen breef/ de gheuen is th{ov} A[lholme] na ghodes bort drutteynhundert iar in deme ses vnde sestigesten iare de dynghe[stdaghe]es na sůnte Iacobus daghe des hilghen apostelss
22 vse] vser A.
Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes, Venders og Goters konge, erklærer og bevidner med dette brev, at vi og vore arvinger for os og for alle dem, der har modtaget vort løfte derom , lader den højbårne fyrste, kong Albrecht af Sverige, og endvidere Albrecht, Henrik og Magnus, hertuger af Mecklenburg, deres arvinger og deres medlovere være fri og kvit for forsømmelser, hvis de på nogen måde har begået forsømmelser mod os indtil denne dag i anledning af de breve, løfter eller eder, som vi indbyrdes har givet hinanden. Og vi eller vore arvinger eller vore medlovere skal aldrig mane dem eller drage dem til ansvar for de samme forsømmelser, hvis der hidtil er begået nogen, bortset fra frigørelsen af vor datters livgeding, som er fornævnte hertug Henriks hustru ; og hvad de til det formål er hende skyldig at gøre efter ordlyden af deres breve, som de har givet derom, det fritager vi dem ikke for; men af god vilje giver vi dem for vort og vore medloveres vedkommende en frist herfor til førstkommende St. Mortens dag og videre over to år. Fremdeles erklærer vi, at alle breve, eder og alle løfter, som vi fornævnte kong Valdemar af Danmark og fornævnte kong Albrecht, Albrecht, Henrik og Magnus, hertuger af Mecklenburg før denne tid gensidigt har givet, besvoret eller lovet hinanden, skal forblive i fuld gyldighed og ikke være krænket på nogen måde ved disse nærværende forhandlinger eller breve, bortset fra, hvad dette nærværende brev indeholder. Til vidnesbyrd om alt dette har vi hængt vort segl under dette brev, der er givet på Ålholm i året 1366 efter Guds byrd tirsdagen efter den hellige apostel St. Jakobs dag.