forrige næste

Tekst efter A:

Wy Albert van godes gnaden koningh to Sweden. vnde wy Albert. Hinrik. vnde Magnus/ van den s{uv}luen gnaden. hertoghen to Mekelenborch. bekennen. vnde bet{uv}ghen in dessem breue. dat wy. vnde vse eruen/ vor vs/ vnde vor alle de vse lof entfanghen hebben. los ghelaten hebben. vnde laten los in dessem breue. den hochgebornen vůrsten koningh. Woldemare to Denemarken/ vnde sine eruen/ vnde nakomelynghe/ vnde dat rike to Denemarken. vnde al sine børghen/ de mid em daer vøre geloued hebben. der teyn d{uv}sent lodeghe mark/ de koningh Woldemare vorbenomet/ vs van rechtes weghene schuldich was. vnde scolen se daervmb nummer mer manen. ♦ Vortmer late wy. vnde vse eruen vor vs/ vnde vor alle de vse lof dar an entfanghen hebben/ leddich/ vnde los/ den s{uv}luen dorl{uv}chteghen vůrsten koningh Woldemare vnde sine eruen/ vnde ere medeløuere/ al der vors{uv}menitze. oft se yenigerleye wys sik an vs vors{uv}met hebben. went in dessen dach. an den breuen. løueden. edder eeden. de wy vnderlangh gegheuen hebben. ♦ Vnde wy. edder vse eruen. edder vse medeløuere. scolen se/ edder ere eruen/ edder ere medeløuere vmb de s{uv}luen vors{uv}menitze/ oft welk went her to ghescheen were. nymmer manen/ edder sch{uv}ldeghen. ♦ Vortmer alle breue. eede. vnde alle løuede. de de vorbenomede koningh Woldemare to Denemarken. vnde wy. vnderlangh vor desser tid. gheuen. sworen. edder louet hebben. scholen bi gantzer macht bliuen/ vnde scolen dor desser ieghenwardighen deghedinghe/ edder breue willen. nynerleye wys ghekrenket wesen. behaluen also vele/ als desse yeghenwardeghe bref holt. ♦ To tůghe al desser dyngh. so hebbe wy koningh Albert. Albert. Hinrik. vnde Magnus. hertoghen to Mekelenborgh. vse ingeseghele gehenghet vor dessen breef de gheuen is to Alholm. na godes bord dr{uv}tteynhůndert iar/ in dem sesyndesestighesten iare/ des dingsedaghes na sůnte Iacobs daghe des hilghen apostoles.

Vi Albrecht, af Guds nåde konge af Sverige, og vi Albrecht, Henrik og Magnus, af den samme nåde hertuger af Mecklenburg, erklærer og bevidner med dette brev, at vi og vore arvinger for os og for alle dem, der har modtaget vort løfte , har ladet og med dette brev lader den højbårne fyrste kong Valdemar af Danmark og hans arvinger og efterfølgere og riget Danmark og alle hans garanter, der sammen med ham har lovet derfor, være fri for de ti tusind lødige mark, som fornævnte kong Valdemar med rette var os skyldig; og vi skal aldrig mere mane dem derom. Fremdeles lader vi og vore arvinger for vort og for alle deres vedkommende, der har modtaget vort løfte derom, den samme højbårne fyrste kong Valdemar og hans arvinger og deres medlovere være kvit og fri for alle de forsømmelser, hvis de på nogen måde har begået forsømmelser mod os indtil denne dag i anledning af de breve, løfter eller eder, som vi gensidigt har givet hinanden. Og vi eller vore arvinger eller vore medlovere skal aldrig mane dem eller deres arvinger eller deres medlovere eller drage dem til ansvar for de samme forsømmelser, hvis der hidtil er begået nogen. Fremdeles skal alle breve, eder og alle løfter, som den fornævnte kong Valdemar og vi før denne tid gensidigt har givet hinanden, besvoret eller lovet, forblive i fuld gyldighed og skal ikke på nogen måde være krænket ved disse nærværende aftaler eller breve, bortset fra, hvad dette nærværende brev indeholder. Til vidnesbyrd om alt dette har vi kong Albrecht, Albrecht, Henrik og Magnus, hertuger af Mecklenburg, hængt vore segl under dette brev, der er givet på Ålholm i året 1366 efter Guds byrd tirsdagen efter den hellige apostel St. Jakobs dag.