Til de ærværdige brødre (Markvard), patriark af Aquileja, og hans lydbisper hilsen o. s. v.

Da vi trods vore utilstrækkelige fortjenester beklæder det byrdefulde embede at vogte Herrens hele hjord, bør vi med apostoliske hjælpemidler imødegå farer, der truer Kristi får, og særligt dem, der er stedte i ulvenes gab. Vi er jo ikke i tvivl om, at det er kommet til alles kundskab, at vor såre kære søn i Kristus Peter, Cyperns berømmelige konge (— — — o. s. v. = nr. 437 s. 321 1. 22), og idet vi derfor ønsker med den forudseenhed, vi nu råder over, at modstå fordærvelsen i dens udspring, for at vi ved dette fremsyn, alt eftersom den almægtige, som er sit folks beskytter, vil forunde os det, lettere kan nå frem til de mere virksomme hjælpemidler, som bør fremskaffes, pålægger vi Eder, vore brødre, ved apostolisk skrivelse, at I enten selv eller ved en anden eller ved andre i vort navn under prædikerne formaner og med iver i overensstemmelse med den Eder af Gud givne forstand bevæger alle Kristi troende i Eders stæder og stifter til, at de viser sig villige til — af ærefrygt for Gud, hvis sag det drejer sig om, og til sjælefrelse for dem, til hvem opfordringen rettes — enten i egen person eller med det gods, Gud har forundt dem, at yde hjælp og bistand til forsvar af nævnte konge og brødre og deres undersåtter og af de øer og lande, der tilhører dem i de egne over havet, mod fjendtligheder og forfølgelser fra de fornævnte vantro samt af hensyn til havets sikkerhed, for at de troende kan være sikret adgang til disse øer og lande. Og for at de må være des mere rede hertil, jo større belønning de ved, de høster derved, eftergiver vi så i tillid til Gud den almægtiges barmhjertighed og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' myndighed og i kraft af den magt til at binde og at løse, som Gud har overdraget os uværdige, alle troende kristne, som af hensyn til og til opnåelse af nævnte forsvar og sikkerhed begiver sig over havet og i egen person og på egen bekostning underkaster sig en sådan møje, fuld forladelse for deres synder, for hvilke de føler sand anger i hjertet og som de bekender med munden; og som belønning for de retfærdige kommer hertil den evige frelse. Men de, der omend på andres bekostning, så dog i egen person begiver sig derhen, og ligeledes de, som alt efter omstændigheder og evne på egen bekostning sender velegnede stridsmænd — skønt de ikke selv drager af sted i egen person — tilstår vi fuld forladelse for deres synder. Men hvis nogen af de fornævnte har undladt en syndsbekendelse eller aflagt den urigtigt, da tilgiver vi dem dette, når blot det ikke angår brud på et andet pilgrimsløfte eller en anden from gerning eller løfte om restitucio N eller en anden fast ydelse eller udbetaling; og vi tilstår alle disse, at de ved en almindelig bekendelse af synder, som de ikke erindrer sig, men som de dog, om de mindedes dem i enkeltheder, gerne vilde bekende, skal opnå fuld syndsforladelse, når de bekender således, dog således, at de, hvis senere sådanne synder dukker op i deres erindring, skal bekende dem i enkeltheder N. Vi vil endvidere, at de, som — omend ikke stemmende med deres omstændigheder og evne — dog sender en eller flere velegnede stridsmænd på egen bekostning til nævnte forsvar og til opnåelse af nævnte sikkerhed, eller som af deres timelige gods bidrager til, at nogen bliver udsendt, og at de, som af samme timelige gods yder et sømmeligt bidrag til nævnte forsvars- og sikkerhedsmål, alt eftersom hver enkelt tilskyndes dertil af Gud, samt at de, som tages med på råd af testatorer, og som opfordrer samme testatorer til virkningsfuldt at yde hjælp til nævnte forsvars- og sikkerhedsmål, samt at ligeledes andre, som vil arbejde og hidtil har arbejdet for nævnte forsvars- og sikkerhedsmål, og på anden vis yder gavnlig råd og bistand til fremme af samme forsvars- og sikkerhedsmål, alt efter hjælpens beskaffenhed og graden af fromhed og omfanget af møjen, skal have del i omtalte syndsforladelse. Men eftersom dette brev på grund af farer på vejene eller på grund af andre hindringer muligvis ikke let kan forelægges hver enkelt af Eder, er det vor vilje, at Du, broder patriark, lader tage en transsumpt af nævnte brev ved en offentlig notar, og at det under Dit segl sendes til Eder, fornævnte lydbisper enkeltvis, hvilken transsumpt vi vil I skal skænke fuld tiltro lige så fuldt som originalen. Givet i Avignon den 6. oktober i vort fjerde pontifikatsår.

På samme måde til vor ærværdige broder ærkebispen af Lund og hans lydbisper.