Rådmændene i staden Lübeck til den strenge og meget berømmelige ridder herr Klaus Limbæk, Danmarks riges drost, vor oprigtigt elskede velynder, hilsen tilforn og altid rede til tjenstvilligt og forbindtligt at vise Eder ære og ærbødighed.

Vi oversender Eder, hvem berømmelsen forherliger og vi særligt elsker, sammen med dette brev kopier af de breve, som rådmændene i Dordrecht N har sendt os angående Peder Hattings, Eders svends dispositioner med en kogge, og når I har set deres indhold og lært dem at kende, vil I, ærværdige og indsigtsfulde ridder, kunne se, at vi er uden skyld i denne sag. Thi vi bør og skal yde enhver retfærdighed i overensstemmelse med vor stads krav, når han rejser klage for os i vor jurisdiktion. Derfor beder vi om, at I, strenge ridder, vil værdiges at have os undskyldt i dette, og at I ikke vil forekaste os eller vore dette eller tage os det ilde op, men snarere vil værdiges at befordre os og vore, som I plejer. Iøvrigt ønsker vi ikke at skjule for Eder, elskede ridder, at den berømmelige fyrste, herr kongen af Danmark, igen har krævet og taget penge af feddene og af en kogge, som I ved, skønt han ellers havde erklæret samme penge for kvit. Derfor beder vi indtrængende om, at I i oprigtighed vil give ham en fremstilling af sagen og udvirke, at han ikke forsmår at vise sig som en mere nådig herre mod os og vore, end vi hidtil har følt, at han har været, idet I af hensyn til vor underdanige og vedvarende tjenstvillighed, viser Eder os bevågen og velvillig hvad dette og vore tarv iøvrigt angår. Gud bevare Eder altid lykkeligt og længe; byd i tillid over os i alt. Givet under vort sekret på mortensdag.