Til vor ærværdige broder Frederik, biskop af Schwerin, hilsen o.s.v.

En ansøgning, der er forelagt os på vor ærværdige broder biskop Jens' og vore elskede sønner kapitlet i Børglums vegne, indeholdt, at biskop Mogens af Ribe, som vi i sin tidN med apostolisk myndighed har forflyttet fra kirken i Børglum, som han da forestod, til kirken i Ribe, der da var ledig, utilbørligt holder Sejlstrup og adskillige andre borge, byer, landsbyer, jorder, indtægter, besiddelser og andre rettigheder og andet gods i Børglum stift, hvilke dels retmæssigt tilhører bispebordet i Børglum dels nævnte Børglum kirke, besat og utilbørligt har nægtet og nægter at gengive samme biskop Jens dem, idet han oppebærer den indtægt, der hidrører herfra, og at han faktisk har overdraget borgen Sejlstrup, som han tilstår, til en velbyrdig mand fra samme egn samt taget og bemægtiget sig den årlige kornydelse og andet, som befinder sig på nævnte borg Sejlstrup, og som tilhører nævnte biskop Jens som mensalgods, og at han har jaget nævnte biskop Jens' tjenere bort og svigefuldt tillistet sig nævnte kapitels segl og foretaget mange bedrageriske afhændelser, pantsættelser og andet angående nævnte kirke i Børglums gods, og at han har beseglet det med nævnte segl uden nævnte kapitels vidende, og at han efter fornævnte forflyttelse har taget mange præster og tjenere ved nævnte kirke i Børglum til fange, sat dem i fængsel og ladet dem hårdeligt mishandle, og at han ikke har været bange for at bedrive meget andet ondt, hvorfor man på fornævnte biskop Jens' og kapitlets vegne ydmygt har bønfaldet os om, at vi af apostolisk velvilje vilde værdiges at drage omsorg for dem angående de fornævnte forhold. Idet vi derfor bøjer os for disse bønner, pålægger vi Dig, broder, ved vort apostoliske brev, at Du, hvis Du får sikker viden om en sådan tilfangetagelse, indespærring og mishandling, offentligt og under tilsidesættelse af appel skal erklære nævnte biskop af Ribe for bandlyst og drage omsorg for, at han på det bestemteste undgås al alle, indtil han har ydet en passende fyldestgørelse til dem, der har lidt uret, og indtil han fremstiller sig for det apostoliske sæde med Dit brev til vidnesburd om absolutionen. Men angående de andre forhold, skal Du stævne dem, der stævnes bør, og påhøre, hvad der fremsættes fra begge sider, og under tilsidesættelse af appel afgøre, hvad der er ret, enkelt og klart, uden formelig rettergang, idet Du sørger for, at alt hvad Du bestemmer, med vor myndighed urokkeligt bliver overholdt, uanset såvel vor salige forgængers, pave Bonifacius 8.s bestemmelseN, hvori der forordnes, at ingen må stævnes for retten uden for sin stad og sit stift undtagen i visse undtagelsestilfælde, og i så tilfælde ikke ud over en dagsrejse fra sit stifts grænse, og uanset bestemmelsenN om de to dagsrejser, fastsat på det almindelige koncilium, og alle andre herimod stridende apostoliske bestemmelser eller uanset, om samme biskop af Ribe eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af det apostoliske sæde, at de ikke kan rammes af interdikt, suspension eller bandlysning ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt og udtrykkeligt og ord til andet omtaler den bevilling. Givet i Montpellier, Maguelonne stift, den 29. januar i vort femte år.