I det Herrens år 1367 på St. Hans dag forsamledes de herrer rådmænd fra søstæderne i Stralsund. Lübeck: Jakob og Johan, kaldet Pleskow og Simon Swerting; Rostock: Arnold Kröpelin, Johan v. Kyritz og Ludolf v. Gotland den ældre; Stralsund: Herman v. Rode, Gotfred Giese, Heine Scheele, Bertram Wulflam og Ludolf v. Kulpe; Wismar: Johan Manderow og Didrik Rampen; Greifswald: Everhard Rubenow, Nicolaus Westfal og Lambert Warendorp; Stettin: Henning Westfal og Johan Deneke; Kolberg: Beteman Pretemin og Detlev Verchemin, herr Johan Wunstorp, notar fra Hamburg; de behandlede det nedenforanførte.

<1> For det første ankom de herrer Lydeke v. Essen, kommendator i Danzig, Ertmar v. Herike, rådmand i Kulm, Everhard Rinhof, rådmand i Thorn, og Johan Wolmesteen, rådmand i Elbing, udsendinge fra Preussens stæder, og havde forhandlinger med stæderne om den strid, som pågår mellem disse og de Danskes konge, på grund af de tab, som kongen har forvoldt dem. Af den grund sendte stæderne efter opfordring af dem fra Preussen deres rådsudsendinge til Preussen, nemlig de herrer Johan Pleskow fra Lübeck, Arnold Kröpelin fra Rostock og Bertram Wulflam fra Stralsund, som skal have indseende med, granske og efterprøve den fælles forpligtende aftale, som de fra Preussen, fra Kampen og fra Zuiderzee stræber efter at formulere og opstille, og overveje, hvorledes man yderligere kan gå frem, samt de andre forholdsregler, som der vil blive anordnet. Men alt, hvad de der måtte erfare herom, skal de viderebringe til stæderne.

<2> Frem for alt skal fornævnte rådsudsendinge fra stæderne stræbe efter hos dem fra Preussen, fra Kampen og fra Zuiderzee, at de i endrægtighed måtte kunne enes om dette: at (hanse)købmanden i dette år skal kunne besøge Skåne og Danmark på samme måde som han hidtil har gjort, og at der derpå i den kommende vinter skal holdes en hansedag på et hertil velegnet sted, hvor de to parter kan mødes til forhandlinger og rådslagninger om, på hvilken måde og hvordan de til sommer skal optræde i denne sag og i dette forhold, og hvad den ene vil gøre for den anden, samt hvilken indbyrdes hensyntagen eller lempen sig efter hinanden der skal iagttages, hvis en krig måske skulde tilsigtes.

<3> Men hvis de ikke kunde blive enige om dette, idet de fra Preussen og de andre vil holde fast ved, at de under alle omstændigheder vil undgå Danmark og Skåne, således som de har tænkt sig, så skal de nævnte stæders udsendinge forebringe stæderne det til deres overvejelse og afgørelse.

<4> Dog skal de meddele dem, at stæderne under alle omstændigheder vil forblive i hanseforbundet, hvis og såfremt der bliver vedtaget noget, som er tåleligt, og ved hvilket de kan vare deres ære; og også fordi de omtalte udsendinge fra Preussen sagde, at når stæderne var blevet bekendt med og havde hørt om deres overenskomster (med de hollandske stæder) og deres planer, og de da lagde mærke til noget, som medførte, at de ikke kunde vare deres ære, og som de ikke kunde gå med til, da kunde de fortsat efter deres egen vilje og behag handle herefter.

<5> Fremdeles skal de fornævnte udsendinge hos højmesteren søge at få oplyst noget hos ham angående det brev, som herr Henrik, greve af Holsten, har sendt ham.

<6> På samme måde skal de forhøre sig angående herren af Mecklenburg: hvad de herrerN ifølge dem fra Preussen vil gøre, eller om de har antydet eller foreslået dem noget angående disse sager, og samtidig skal de meddele højmesteren det, som er forelagt nogle af disse stæder af de nævnte herrer angående samme sag.

<7> Fremdeles skal de udvirke hos højmesteren, at hvis forholdet mellem dem fra Preussen og stæderne ikke befandtes at være godt, skal denne og hans folk dog alligevel tillade, at stæderne og deres gods, som befinder sig i disses lande, ubesværet og uhindret kan udføres.

<8-11> .....N

<12> Desuden klagede de fra Kolberg over, at de ikke i samme grad er værnet ved den frihed, der er opnået hos Danmarks konge, som andre er, skønt forbundstraktatenN går ud fra og erklærer, at alle er lige. Herom skal enhver overveje i sit råd.

<13> .....N

<14> Dernæst bad herr Fikke Moltke og Rikman, kongen af Danmarks udsendinge, om, at stæderne sørgede for at sende deres udsendinge til Danmark for at forhandle med kongen om den strid, som er dem imellem på grund af det gods, der er frataget dem af kongen og hans mænd. Stæderne gav dem til svar, at ikke alle havde rådslået herom og heller ikke havde bemyndigelse hertil, men de vilde dog ikke nægte at føre forhandlinger med ham; men de vilde herom rådslå i deres råd; og af den grund vilde de aftale en anden hansedag omkring St. JakobN og da give svar i den sag. De bad også kongens nævnte udsendinge om at bevæge og overtale kongen og hans mænd til tilbagegivelse af det gods, som han for nylig åbenbart og notorisk har frataget dem i Bæltet og andetsteds, og også om tilbagegivelse af de penge på feddene, som han opkrævede igen, skønt de ellers var frafaldet og kvitteret; og det skulde ikke synes nødvendigt, at der holdes forhandlinger om alt dette, som var notorisk og åbenbart, hvis ret skulde forblive ret.

<15> Desuden skal ingen stad tillade nogen at udføre jern, stål, våben eller tønder eller bryggekar til Danmark eller Norge, hvilket skal iagttages indtil næste hansedag.

<16-18> .....N

<19> Endelig kom biskoppen af Ribe og med ham andre riddere og bad påny om, at stæderne måtte ville pleje forhandlinger med kongen. De svarede, at hvis kongen vilde føre forhandlinger i disse egne, da vilde stæderne gå ind herpå, men hvis det skulde ske i Danmark, da vilde de ikke være bemyndigede hertil. Dog efter indbyrdes drøftelse enedes de fra Lübeck, Stralsund og Anklam om, at de vilde føre forhandlinger i Danmark. Men de andre stæder henskød dette til deres råd, og de skal give deres svar herpå mellem nu og næste fredagN til dem fra Stralsund.