I det Herrens år 1367 på St. Olavs dag drøftede de i Stralsund forsamlede rådssendemænd — nemlig fra Lübeck: de herrer Jakob og Johan Pleskow, fra Rostock: Arnold Kröpelin, Lambert Witte og Ludolf Niendorp; fra Wismar: Johan Manderow og Tideman Rampen, fra Stralsund: Herman v. Rode, Gotfred Giese, Henrik Scheele og Bertram Wulflam, fra Greifswald: Nicolaus Westfal og Lambert Warendorp, fra Kolberg: Bertold Pretemin, fra Kiel: Johan Lange og Johan Visch, fra Anklam: Peter Rusbard og Henrik Vos, fra Stettin: Johan Sturman, notar i Stettin — det nedenforanførte.

<1> For det første besluttede de at sende magister Johan Vritze, notar i Lübeck, til de Danskes konge sammen med biskoppen af Roskilde for at fremføre deres grunde for, at de ikke ved denne lejlighed sendte deres rådmænd til ham, således som det tidligere var vedtaget af kongens sendemænd og stæderne. Thi den første grund var, at blot fire stæder, nemlig Lübeck, Rostock, Wismar og Stralsund, var omtalt i denne konges lejdebrevN. Fremdeles fordi dette brev var skrevet på papir og delvis skrabet. Fremdeles fordi denne konge og hans mænd efter denne aftale om en dagtingning havde taget borgernes gods og skibe. Fremdeles fordi de har mange fjender i Danmark. Fremdeles fordi man kom overens om, at denne konge skulde sende riddere til at gelejde stædernes sendemænd til ham. Hvis han derfor bestemmer sig til at sende sådanne, vil de stadig være til sinds at afvente dem i Stralsund og stadig gerne holde denne dagtingning, når blot samme riddere bringer et fyldestgørende lejdebrev fra samme konge til stæderne.

<2> Fremdeles kom de angående Skånefarten overens om, at enhver stad nærmeste søndag før Laurentius' dagN skal underrette sine borgere om, at det var aftalt med kongen at holde en dagtingning, og at denne konge og hans mænd inden for nævnte termin uden på nogen måde at give advarsel havde taget borgernes skibe og gods, det vides ikke i hvilket øjemed. Ligeledes sendte samme konge hverken sådanne lejdemænd for borgernes sendemænd eller et sådant lejdebrev, som det var bestemt og aftalt. Derfor vovede de stadig ikke at sende deres rådssendemænd til ham, men sendte magister Johan, notar i Lübeck, idet de er af den formening, at han, når denne vender tilbage, vil sende et sådant lejdebrev og sådanne lejdesendemænd, som det var bestemt, og da vil de sende deres rådssendemænd til ham for at afholde forhandlingerne. Derfor må ingen under tab af deres ære besøge Skåne, Danmark, Bornholm, Oland eller Norge, inden disse sendemænd vender tilbage fra kongen, og inden de får en anden besked fra deres stæder.

<3> Fremdeles kom de overens om, at hver stad ved sendemænd med fuldmagt skal underrette sine borgere, der allerede befinder sig i Skåne og Danmark, om, at de under tab af deres ære inden næste St. Marie fødselsdagN skal føre deres gods bort og komme hjem; men denne straf tog sendemændene fra Rostock og Kiel ikke endelig stilling til.

<4> Fremdeles kom de overens om, at alt, hvad de inden jul bringer til disse stæder, skal kunne købes af Danskerne. Men det skal ikke tillades dem at udføre våben, stål, jern, salt, humle og tønder. Dette tog sendemændene fra Greifswald ikke endelig stilling til.

<5> Fremdeles enedes de om, at de vil overholde den hansedag, der i Preussen er aftalt til St. Mortens dag i Köln.

<6> Fremdeles sendte de ifølge den fornævnte aftale deres brev til dem fra Preussen, i hvilket de ligeledes udtrykker deres ønske om at holde en hansedag med dem inden mikkelsdag i Stralsund eller Greifswald angående de artikler, der skal behandles i Köln.

<7> Fremdeles har de fra Anklam på grund af påmindelser fra dem, over for hvem de er forpligtetN, modtaget kopier af forbundsbrevet.

<8-11> .....N

<12> Fremdeles er det deres vilje, at hver stad skal sende en rådmand til de Danskes konge for at føre forhandlinger. Det nægter de fra Kolberg og Kiel; men de fra Wismar, Greifswald og Stettin vil forebringe det for deres råd.

<13> .....N

<14> Fremdeles blev det betroet til dem fra Lübeck, Rostock og Wismar at drøfte med hertugen af Mecklenburg og Henrik, greve af Holsten, hvilket hensyn man, hvis kongen i tiden mellem nu og juledag skulde belejre en af de nævnte stæder, indbyrdes skulde tage til hinanden.

<15> .....N