Tekst efter Aa:
Anno domini mocccolxviio octaua die assumpcionis beate uirginis consulares nuncii ciuitatum in Falsterbode con[gregati] de Lubeke dominus Iacobus Pleskowe et magister Iohannes Vrytze notarius de Wismaria Iohannes Mandrowe [de] Rozstok Lambertus Witte de Sundis Bertrammus Wlflam Iohannes Rughe et Nicolaus de Rode notarius de Gripeswold Hinricus Schuppellenberch de Angklim Hinricus Vos tractauerunt cum domino rege Danorum et suis consiliariis ex parte ciuitatum hos articulos infrascriptos
<1) Tho deme ersten dat de stede deme konynge clagheden ere nod eren schaden vnde vnrecht dat en gheschen were yn menghen enden synes rikes ynme Noressunde Beltessunde tome Nyenhus vnde yn schipbrøky<ge>m gude yn menghen enden synes rikes/ vnde yn mengherleye vervnrechtynghe vppe* Schone/
Dar en antwardede de konyngh nicht sere tho/ men he vil vppe en scheldent/ vnde claghede vppe de van Lubeke van des keysers tyns weghen vnde Marquardes van Westensee dat olde sake weren der sik her Iacob Pleskowe vnde mester Iohan nicht vterken verwůsten vnde seghede weme se wat beseghelden vnde dat helden de mochte segghen dat se em dat holden hadden
Do wart em wedder antwardet. dat de van Lubeke sik bewaret hadden yn eren breuen vnde worden alse bedderue lude/
Dar antwardede he tho dat he des nicht bevunden hadde vnde wolde des komen mit en vor den keyser vnde he seghede se wolden nicht vor lůde dar vmme komen
Do wart em wedder antwardet wolde he en wes beuelen dat wolden se gherne brynggen to ereme rade <2> Hir mede nam dit en ende des auendes. vnde de konyngh red des mandaghen morghens enweygh vnde des sůluen daghes horde des konynges rad der stede claghe vnde schaden <3> Do se de claghe hord hadden do legheden se den steden drygerleye sake vøre Tho deme ersten dat me enen dagh dar to neme dat de konyng syne voghede vnde ammetlude dar to brachte de de stede schul<de>gheden vmme eren schaden dat andere eft men deme kønynge vnde den synen wat to leghede dat nicht war en were dat se sik des weren mochten mit rechte dat drudde wor vmme he vns wedder schuldeghen wolde. dat wy em dar vmme deden wedder des recht were <4> Desse dre stucke wirden wedder to růgge toghen to den steden
Dar mede reden se to deme konynge tome Elenboghen.
Des quemen se des dyngesdaghes wedder to Valsterbode vnde brachten den hertoghen van Sassen mit sik <5> De seghede van des konynges weghen efte wi vnser sake bliuen wolden by deme keysere edder by eneme heren de vns to beydentziden allikewol gheweghen were edder dat wi vnse breue brachten vppe ene stede vor bedderue lude dar vnser en deme anderen dede na lude der breue des recht were <6> Dit wart ok wedder toghen to den steden yodoch duchte den steden de erste ram de beste wesen <7> Na alle dessen stucken so wart enes daghes gheramet to Valsterbode verteynacht na sunte Michels daghe.
Dat nemen de stede aldus to sik dat se hir vmme to růgge spreken wolden vnde wůrden se des to rade dat se dessen dach holden wolden so scholden se dat deme konynge vmbeden to vnser vrowen daghe natiuitatis de nu kvmpt
Vnde were dat me em na vnser vrowen daghe dat vmbede also menghen dagh sik dat na verlengede also langhe scholde de dagh na wesen alse he erst ghenomen is/
Vnde de bode schal bryngen deme konynge der stede claghe vnde schaden bescreuen vnde wene se schuldeghen van den synen vnde nemen wedder des konynges claghe bescreuen vppe de stede vnde vppe de ere
Vnde de sulue bode schal bryngen en antwarde deme konynge efte de stede syn rike s{ov}ken willen edder nicht bynnen dessen daghen
Ok so schal de sulue bode to den steden bryngen wedder eft et deme konynge reddelk nod beneme dat he desser daghe nicht holden konde <8> Hir ouer hebben gheweset de hertoghe van Sassen greue Alf van Holzsten de ertzebyschop van Lunden de bischop van Ripen her Vicke Molteke her Kersten Kule her Iohan Humberbuttel her Otze van Budelsbach her Nicclis Erikesson Ricmannus van der Langken vnde <a>nder.
1-2 schipbrøky(geym] schipbrøkym Aa.
3 vppe] vppe vppe Aa.
13 låde] herefter overstreget vor Aa.
21 schul(de)gheden] schulgheden Aa.
22 eft men] vistnok rettet fra efte Aa.
24 drudde] herefter understreget wor vmme Aa — wedder] tilf. o.l. Aa.
3 ok] tilf. o.l. Aa.
24 (aynder] vnder Aa.
I det Herrens år 1367 på ottendedagen efter den hellige jomfrus himmelfartsdag samledes stædernes rådsudsendinge i Falsterbo: fra Lübeck herr Jakob Pleskow og magister Johan Fritze, notar, fra Wismar Johan Manderow, fra Rostock Lambert Witte, fra Stralsund Bertram Wulflam, Johan Rughe og Nikolaus v. Rode, notar, fra Greifswald Henrik Schuppelenberg, fra Anklam Henrik Vos; og de forhandlede med de danskes herre konge og hans råder på stædernes vegne om disse nedenfor anførte artikler:
<1> For det første, at stæderne klagede til kongen over deres nød, deres skade og den uret, som mange steder i hans rige var begået mod dem i Øresund, Storebælt, ved Nyhus, og angående skibbrudent gods på mange steder i hans rige og angående mangfoldige forurettelser i Skåne. — Det svarede kongen ikke meget på, men han gav sig til at udskælde dem og rejste klage mod dem fra Lübeck angående kejserens skat og Markvard von Westenseepengene, hvilke var gamle stridsemner, som herr Jakob Pleskow og magister Johan ikke udtømmende kunde besvare, og kongen sagde, at den, for hvem de havde beseglet noget og havde holdt det, han var i stand til at sige, at de havde overholdt det over for ham. Da blev der svaret ham igen, at de fra Lübeck i breve og i ord havde varetaget deres ære som hæderlige folk. Dertil svarede han, at det havde han ikke fundet og vilde i det anliggende mødes med dem for kejseren; og han sagde, at de ikke vilde komme uden om at stå til rette for folk. Da blev det svaret ham igen, at hvis han vilde befale dem noget, vilde de gerne forebringe det for deres råd.
<2> Hermed gik den aften til ende, og kongen red bort mandag morgen, og samme dag påhørte kongens råd stædernes klage og deres skader.
<3> Da de havde hørt klagen, forelagde de stædernes tre artikler. For det første, at man skulde fastsætte en dag, hvor kongen skulde hidbringe sine fogeder og embedsfolk, som stæderne anklagede for deres skade; for det andet, at hvis man beskyldte kongen eller hans mænd for noget, som ikke var sandt, skulde de kunne forsvare sig herimod efter loven; for det tredie: hvad han til gengæld vilde beskylde os for, skulde vi fyldestgøre ham efter hvad ret er.
<4> Disse tre artikler blev henvist til ny drøftelse af stæderne. Derefter red de til kongen i Ellenbogen. Derpå kom de om tirsdagen tilbage til Falsterbo og bragte hertugen af Sachsen med sig.
<5> Han sagde på kongens vegne, om vi vilde lade vor sag bero på kejseren eller på en herre, som var os begge lige gunstige, eller om vi skulde medbringe vore breve og forelægge dem for retskafne personer på et sted, hvor vi gensidigt skulde opfylde, hvad der ifølge brevenes ordlyd var ret.
<6> Dette blev atter forelagt stæderne, da mente stæderne, at det første forslag var det bedste.
<7> Efter alle disse artikler blev der berammet en forhandling til fjorten dage efter St. Mikkelsdag i Falsterbo. Stæderne gik ind herpå på det vilkår, at de vilde optage drøftelse derom (i deres hjemstæder), og hvis de besluttede, at de vilde holde denne dagtingning, så skulde de meddele kongen dette til næstkommende Vor Frues fødselsdag. Og hvis man meddeler ham det efter Vor Frues dag, skal dagtingningen finde sted lige så mange dage efter først aftalte termin, som den er blevet forhalet. Og budet skal overbringe kongen stædernes klager og specificerede skader og formulere, hvem af hans mænd de rejser beskyldninger imod, og tage kongens beskrevne klage mod stæderne og deres folk med tilbage. Og samme bud skal have svar til kongen om, hvorvidt stæderne vil søge til hans rige eller ej inden denne termin. Og så skal samme bud have besked med tilbage til stæderne, hvis et lovligt forfald hindrer ham i at kunne overholde disse dagtingninger.
<8> Til stede ved dette har været hertugen af Sachsen, grev Adolf af Holsten, ærkebispen af Lund, bispen af Ribe, herr Fikke Moltke, herr Kristian Kule, herr Johan Hummersbüttel, herr Otze v. Bydelsbak, herr Niels Eriksen, Rikman van der Lanken og andre.