I det Herrens år 1367 på ottendedagen efter St. Mikkels dag forsamledes rådmænd fra nedenforanførte stæder i Rostock: fra Lübeck de herrer Jakob Pleskow og Gerhard v. Attendorn, fra Stralsund de herrer Bertram Wulflam, Johan Ruge og Tideman v. Unna, fra Stettin de herrer Herman Pape og Henning Westfal, fra Wismar de herrer Johan Manderow og Bertold Kalsow, fra Rostock Johan Bomgarden, Arnold Kröpelin, Lambert Witte og Johan v. d. Kyritz.

<1> For det første holdt de rådslagning om, at enhver stad skulde sende to af deres medrådmænd til Köln til hansedagen sammesteds til St. Mortensdag; de fra Stettin henskød det til afgørelse i deres råd og skal give møde i Lübeck dagen før allehelgensdag.

<2> For det andet angående de anliggender, der skulde forhandles sammesteds: det første anliggende er, at hvis de fra Zuiderzee og Preussen kun vil holde sig til den allerede indgåede overenskomstN og ikke vil bidrage yderligere til, hvad der påtænkes foretaget mod kongen, skal der desangående svares dem, at dette på ingen måde vil være til fordel for dem eller for os, dels fordi vi ikke altid vil kunne samles i konvoj for at sejle frem og tilbage gennem Øresund, hvoraf der vil kunne opstå farefulde situationer, dels også, fordi kongen på den måde altid i forholdet til os vil være i sikkerhed, og vi ikke have sikkerhedN, og han vil kunne skade os og vi ikke ham, og meget andet, som ligger for hånden. Det andet anliggende er, at hvis de fornævnte sydlige stæder og de preussiske vil give de herrer af Mecklenburg og Henrik, greve af Holsten, et afslag, skal de indvende, at de selv ved anden lejlighed i Preussen har give vore udsendinge i opdrag at forhandle med herrerne herom; og efter det givne hverv og de givne instrukser var man allerede skredet så langt frem og var så dybt involveret, at man nu ikke kunde trække sig tilbage; og dertil kommer, at det synes os, at vi uden dem ikke kan nå vore mål i denne sag.

<3-5> .....N

<6> Angående betaling af fragten for godset i de skibe, som kongen af Danmark tog i Øresund, blev der efter rådslagning truffet tre afgørelser: for det første, at hvis de, hvis gods er kommet tilbage til deres hjemby, atter vil lade dette gods, som de er ejere af, sejle med de samme skippere for den samme fragt, og skipperne ikke vil transportere godset for den fragt, så skal befragterne ikke betale disse skippere. Men hvis befragterne ikke vil lade det gods gå under sejl igen, så skal de betale halvdelen af fragten. Og hvis nogle har solgt deres gods i Danmark, skal de betale halvdelen af deres løn på samme måde som de andre.

<7> Om dem, som var i Skåne i dette efterår, blev der efter rådslagning truffet den bestemmelse, at de, som er vendt tilbage inden 14 dage efter St. Maries fødselsdagN, skal have adgang til at retfærdiggøre sig, således at den, der vil sværge, at han har været forhindret i at komme før fornævnte helligdag, fordi han ikke har fået god vind eller skibslejlighed, skal kunne retfærdiggøre sig. Men de, som er kommet efter disse 14 dage eller kommer i fremtiden, skal ikke have adgang til at rense sig.

<8> Desuden kom man overens om, at der skal udpeges nogle mænd i hver stad, som skal have opsyn med alle sild, som kommer til samme stad, for at man fuldt ud kan vide, hvem de tilhører, og for at man, hvis det befindes, at nogle tilhører nogle borgere fra søstæderne, kan gå frem efter fælles rådslagning.

<9-11> .....N

<12> Desuden, at der ikke uden for staden skal gives dem fra Ribnitz noget af det, som nægtes danskerne.