© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A, varr. efter Aa og Act ifølge Hanserec.:
In ghodes namen amen. Wy radman vulmechteghe boden der stede nagheschreuen. alze van Lubeke Iacob Plescowe. vnde Gherd van Atendorn. van Rostoke Iohan van der Kyritze. vnde Gherwyn Wilde. van dem Straleszunde Bertram Wulflam vnde Iohan Rughe. van der Wismere Iohan Manderowe vnde Bertold Kalzowes van dem Kolme. Ertmer van Hereke. van Thorvn Serins van Hinxsteberghe.. van dem Elbinghe. Iohan Volmestene vnde Hartwich Beteke.. van Kampen Euerd Boze vnde Iacob Seynenzone. van Herderwich Gherlach Vpghangh vnde Thideman van Nimeghen. van der Elborch Bernd Gherdeszone vnde Hinrick Nanne manszone. van Aemstelredamme. Iacob Ghizekenszone vnde Hinrick Korte van dem Brele Hughe Storm. bekennen alle den de desse schrift zeen edder horen lezen dat wy mid ghudem berade vnde ghantzem willen ghemeenliken ouer een ghedraghen zyn alle desse stukke vnde articule. de hyr na gheschreuen zyn/ stede vnde vaste thů holdende na alle der wize alze ze begrepen zyn \
<1> Thů dem eersten dat wy vmme mangherleye vnrecht vnde schaden dat de koninghe van Denemarken vnde van Norweghen d{oe}t vnde ghedaan hebben dem ghemenen kopmanne. ere vyende willen werden. vnde malk dem anderen truweliken helpen. in desser wys alze dat de stede van der wendeschen zyden mid den lyflandeschen steden vnde mid den de ym thů behoren schollen vt maken teyn kogghen ghemannet mid ghůden wapeneren. dat is thů vorstande hundert wapende man in gywelkem kogghen\ vnde thů gywelkem kogghen schollen wezen een schute vnde een snykke..
De van Prucen alze de zees stede. schollen vtmaken vyf cogghen des ghelykes.
De van Kampen schollen vtmaken enen cogghen. vnde twe rynschepe mid anderhalfhunderden man ghewapend des ghelikes
De van Dordrecht van Aemstelredamme van Staueren van Herderwyk vnde alle de stede de by der Zuderzee bezeten zyn vt ghenomen de van Kampen schollen vt maken enen cogghen mid hundert ghewapenden mannen alze voreschreuen is.
De van Zeland schollen vt maken. twe cogghen mid twenhunderd mannen ghewapent alze voreschreuen is.
In enem gywelken cogghen schollen io mank den hunderden ghewapent wezen twintich ghude schutten mid eren vullen wapenen vnde mit starken armborsten..
<2> Vortmer hebbe wy ouer en ghedreghen dat alle desse cogghen vnde lude van der Zuderzee. vnde vt Holland vnde vt Zeland schollen zik reden alzo dat zee thů palmen nagest komende al rede zyn thů zeghelende mid dem eersten winde. mid der ghanczen vlote van allen steden in den Øreszund vnde thů zamene thů komende thů Mastrande vnde dar malk anderen thů wachtende vnde vindende. vnde van Mastrande vort thů zamene thů zegelende in den Øreszund.. Vnde de cogghen vnde lude van den steden der wendeschen zyden vnde van Prucen schollen mid erer ghantzen vlote mid alle den schepen de dor den Øreszund willen rede wesen vppe paschen naghest komende thi zeghelende vp den Geland. zik dar thi vindende vnde thi der vlote van der Zuderzee thi zeghelende in den Oreszund. alzo snel alze ze vreschen dat ze dar zyn.
Vnde wan ze in dem Øreszunde verghadert zyn. zo schal de ghantze vlote van beyden zyden by den vredecogghen blyuen vnde don wat un de houetlude heten. wen thů der thyd dat en de houedlude orlof gheuen thů zeghelende by verlus ere lyues vnde ghudes.
Vnde we hyr ane brikt in welke stad he kumpt dar schal me ouer ene richten vnde dat ghud dat he dar heft ghebracht schal men ouergheuen der stad dar he inne wonet ofte borgher is.
Vnde en gywelk stad schal eren borgheren de dor den Oreszund zeghelen willen beden. dat ze zik reden thů ghuden wapenen..
<3> Were ok zake dat genich schiphere stureman schipman botesman ofte anders ledeghe lude de vt steden desses verbundes weren zik ouer deden thů den voreghenanten koninghen. de scholden vnvelich wezen in allen steden vnde hauenen van dessem verbunde thů eweghen tyden.
<4> Were ok zake dat genich stad van der wendeschen zyden van Prucen van Lyfland vnde van der dudeschen henze ghemenliken. van der Zuderzee van Holland vnde van Zeland hyr nicht thů din wolde alze ze ghepuntet vnde ghezat worden van den anderen steden. ere borghere vnde koplude schollen nene menscop hebben mid alle den steden de in dessem verbunde zind alzo dat men en nicht af kopen noch verkopen schal. dat ze ok nene hauene zoken schollen vt edder in thů varende vnde thů komende noch thi ladende noch thů vntladende binnen teyn iaren.
<5> Vortmer schal nen man zoken der twyer koninghe land mid kopenschat. de koninghe voreschreuen ere land vnde lude mide thi sterkende noch harnesch noch spyze thů vøren.
Were dat genich man dat dede de scholde vnvelich wezen alle der ghener de in dessem verbunde zyn\
<6> Vortmer vmme desse koste thi dreghende zo schal en gywelk copman gheuen van zynem ghůde pundgheld alze van enem gywelken pund grote enen groten. van zes lubeschen marken veer lubesche penninghe. van .ix. zundeschen marken .vi. zundesche penninghe. van ver pruceschen marken achte prucesche penninghe. van .xii. marken vinkenoghen .viii. vinkenoghen he wille zeghelen wor he zeghelen wille. vnde des ghelikes schollen de schipheren van eren schepen half pundgheld gheuen vnde van erem kopschatte vnde ghude. dat ze voren dat zik strekkent bouen kost schollen ze důn lyke anderen kopluden. vnde dit pundgheld schal en gy- welk kopman vnde schiphere vt gheuen van zynem ghůde vnde schepe by zynem eede..
<7> Dit pundgheld schal men vpboren in ener gywelken stad dar men vt de hauene zegheld van den steden de in dessem verbunde begrepen zyn. vnde dar schalme breue vp gheuen de ze bringhen in den anderen market dar ze zeghelen schollen..
Were ok we ghezegheld vt ener hauene dar me dit pundgheld nicht vp ennemet alze vt Engheland vnde vt Vlanderen edder anders wor. vnde nene breue brachte dar he queme zo scholde he zyn pundgheld aldar gheuen
We ok van der Osterzee kumpt vnde thů der Zuderzee edder Westerzee word wil de darf thů Hamborch neen pundgheld gheuen wo he enen breef bringhe dat he id ghegheuen hebbe dar he vt ghezegheld is\
Kumpt ok we van westword vnde is vt ghezegheld dar he neen pundgheld heft ghegheuen de schal zyn pundgheld thů Hamborch gheuen vnde wil he vort ostword zo schal he dar mede vry wezen went dat he kumpt in den market dar he wezen wil.
Hedde he ok pundgheld ghegheuen eer he vt zeghelde dar scholde he mede vry wezen vorst he des breue brachte\ vnde in den voreschreuen breuen de ze bringhen schollen schal begrepen wezen wo vele ze thů pundghelde gheuen hebben vnde vor wat ghůd vnde vor wo vele ghůdes. vnde vp welke thyd..
<8> Vortmer we dit pundgheld vpboren in ener gywelker stad de schollen dat pundgheld holden thů der menen stede behůf de vredecogghen vtghemaket hebben. vnde bringhen dat voreschreuene pundgheld vnde alzodane breue alze ze entfanghen hebben van den kopluden vnde schipheren thů Lubeke vp zunte Iohannes dach thů middenzomer dar ze meenliken thů zamene komen schollen alze hyr na gheschreuen steyt.. vnde dat pundgheld aldar thů delende na mantale.
<9> Vortmer zo schal anghan de thyd der vpneminghe des pundgheldes voreschreuen thů vastelauende naghestkomende vnde schal duren wente thů vastelauende vort ouer een iar vp der ghemenen stede behach thů vorlenghendes doch en schal neen schep zeghelen dor den Øreszund eer der thyd dat de vredecogghen mid der ghanczen vlote gherede zyn thů zeghelende..
<10> Vortmer loue wy ghemenliken enen dach thů holdende thů Lubeke vp zunte Iohannes dach thů middenzomer naghestkomende mid vuller macht..
<11> Were ok dat wy geneghen vromen woruen in der twyer koninghe rike den scholde wy ghelike delen na mantale verworue we ok gheneghe vryheyd edder recht in der vorghenanten koninghen lande der scholle wy alle ghelyke gheneten vnde bruken. doch zo schal vnzer neen dem anderen rekenen kost schaden ofte verlus.
<12> Vort hebbe wy vp een ghedraghen dat de van Prucen van Kampen van der Zuderzee van Holland vnde van Zeland nenen vnrad ofte kost hebben schollen van dem koninghe van Zweden van dem herteghen van Mekelenborch van greuen Hinrike van Holsten ofte van geneghen heren mer wunnen de heren voreschreuen borghe ofte land der en schollen ze zik nicht vnderwinden de voreschreuenen stede\
Men moghen de stede van der wendeschen zyden dar wat inne bedeghedinghen mid den heren thů erer behůf vnde vromen des schollen ze bruken thů erem willen beholden dem kopmanne zynes rechtes.
<13> Vortmer mochten de stede van der wendeschen zyden vortbringhen dat de heren voreschreuen vnze helpere wolden werden zo scholde we vns mid en vorbinden van paschen naghest komende wente ouer een iar vnde de heren van vns vnde wy van en nicht thů vorzonende wy en hedden ghemenliken enen ghantzen ende.
<14> Thů alle dessen voreschreuenen stukken vnde articulen verbinde wy vns malk mid den ander thi dinde alze voreschreuen steyd vnde vzer een ane den anderen nummer zik thi verzonende eer der thyd dat vns allen ghelik vnde recht schuts van den voreschreuenen koninghen.
<15> Were ok zake dat id ghod voghede dat zelke schelinghe thů geneghen daghen verzonet worde vnde de koninghe dar na geneghe stad van desser zake wedder angrepe mid vnrechte zo scholde wy dat wedder mid malk ander truweliken helpen werens
<16> Vort zo schal en gywelk stad ere voreveyde thů voren mid den koninghen voreschreuen af důn by rade der anderen stede zunder hinder ofte schaden der anderen stede.
<17> Were ok zake dat de stad de mid geneghem der koninghe zunderlike schelinghe hedde\ der schelinghe nicht blyuen wolde by den menen steden. de scholde by er zeluen zonen vnde deghedinghen mid dem koninghe alze ze best vnde orbarlikest konde vnde ere auenture stan\
<18> Were ok dat de koningh vmme de schelinghe vnde twidracht zik. in ghelike nicht wolde ghenoghen laten na der anderen stede rade vnde ghuddunkende de in dessem verbunde zyn zo scholle wy stede ghemenliken der stad mid truwen thů helpe komen in lyker wys alze icht id vns allen ghelike anghinghe\
«<19> Vortmer dit vorbund voreschreuen mid alle zynen articulen vnde puncten schal stan. vastliken dre iar lang na der tyd dat wy ghemenliken mid den koninghen voreschreuen verzonet werden\
Alle desse voreschreuenen stukke loue wy radman vorebenomet van vzer stede weghene vaste stede vnde vnghebroken thů holdende by truwen vnde by eren zunder arghelist. vnde breke hyr we ane dat men em bewizen mochte dat schal me richten an zyn hogheste..
Dit is gheschen vnde schreuen thů Kolne dar wy alle thů zamene weren in dem iare na ghodes bord duzent drehundert zeuenvndezestich in zunte Elzeben daghe\
Des hebbe wy thů betuchnisse desse denke breue dar af ghemaket enen vt den anderen ghesneden dar me breue na schriuen schal de wy bezeghelen willen. vnde bringhen vp den dach thů Lubeke thů zunte Iohannes daghe voreschreuen\
22 Iacob] her Iacob Ac? — Plescowe] Plessekow Ac7.
23 Gherwyn] Gerwin Ab1, Gherwen Ac7.
25 Ertmer] Ab, Ab1, Ermer A
26 Serins] Serin Ab1. — Hinxsteberghe] Hanxterberghe Ac7.
27 Volmestene] Volmestede Ab, Volmesteen Ab1. — Boze] Bøze Ab.
28 Seynenzone] Seynenson Ab, Seynesson Ab1, Seynenstrone Ac7. — Herderwich] Herderwiik Ab, Ab1 — Gherlach] Gherlich Ac? — Vpghangh] Vpghank Ab1.
29 Nannemanszone] Nannemasson Ab, Nannemansson Ab1.
1 Aemstelredamme] Amsterledamme Ab1, Amsterdam Ac]
1-2 Korte] Korthe Ab.
2 Hughe] Hugho Ab, Ab1 — alle] allen Ab — den] mgl. Ac? — desse] Ab, Ab1, desser A.
3 edder] vnde Ab, Ab] — horen] Ab1, høren Ab, hore A.
3-4 ghemeenliken] mgl. Ab, Ab1, vulkomeleken Ac7.
5 gheschreuen] schreuen Ac? — zyn] stan Ab, staan Ab1.
8 dat] sake de Ac7.
10 truweliken] herefter willen Ab, Ab1 — alze] mgl. Ac] — de] mgl. Ab.
13 vorstande] herefter also Ac]. — wapende] ghewapende ABb7, wapene Ac] — in gywelkem] in enen giwelken Ab, in enem iewelken Ab1 — kogghen] mgl. Ac1.
15 Prucen] Pritzen Ab, Prussen Ab1. — stede] seestede Ac].
17 Kampen] Campen Ab, Ab1.
18 ghewapend] wapend Ac/.
19 Dordrecht] Dorghdrecht Ac? — Aemstelredamme] Amsterledamme Ab1, Amsterdamme Ac].
21 ghewapenden mannen] ghewapend Ac7.
25 In enem] An Ac7.
♦ vnde vt Holland vnde vt Zeland] van Hollande vnde Zeelande Ab, van Hollande vnde van Zeelande Ab1.
7 malk] malk den Ab, Ab?
8 vnde (1.)] vnde tho Ab, vnde to Ab1.
9 Øreszund] Øressund Ab, Oressund Ab1, Nøressund Aa, Norsunt Ac7, således også i det følgende
10 de] mgl. Ac]. 141 Prucen] Prutzen Ab, Prussen Ab1 — erer ghantzen vlote] eren gantzen vloten Ac].
12 wesen] Ab, Ab1, weze A.
16 Øreszunde verghadert] Orssund komen vnde dar vorgaddert Ab1.
17 un] ym Ab, en Ab1.
18 wen] wente Ab, Ab].
19 verlus] vorlust Ab, Ab1.
20 kumpt] Ab, Ab1, kump A.
21 vnde] mgl. Ab, Ab1 — schal men] dat schal me Ab, schal me Ab1.
22 wonet] Ab, Ab], wonen A.
23 schal] schal beden Ac] — dor] dorch Ac? — Oreszund] Øressund Ab, Ab].
24% beden] ghebeden Ab1 — ze] mgl. Ab — ghuden wapenen] gudem wapene Ac7.
1 steden desses verbundes] dessen steden vorbenomed Ac? — zik ouer] mgl. Ac].
2 den voreghenanten koninghen] deme vorghenanten koninghe Ac7.
6 wolde] Ab, Ab1, wolden A, to der vlote Ac1
7 ghezat] sad Ac].
8 dessem] desser Ac.
9 men] mgl. Ac] — en nicht af kopen noch verkopen schal] en nicht af kopen noch vorkopen schal Ab1, nicht vorkopen edder afkopen en schal Ac7.
10 vnde thi komende] mgl. Ab, Ab].
11 noch (1.)] mgl. Ac1.
12-13 kopenschat] kopenschop Ab1.
13 land vnde] lande ere Ac7.
14 thi vøren] tovorende Ac?
15 dat] mgl. Ac].
15-16 ghener de in dessem verbunde zyn] stede de dar in der vorbunde sin Ac/.
17 zo] mgl. Ac].
18 van zynem ghåde pundgheld] pundgheld van sineme ghude Ac7.
23-24 van erem kopschatte] van erem kopenschatte Ab, van erer kopenschop Ab? — strekkent] strecken Ab, strecket Ab1.
25 dån lyke anderen kopluden] don like anderen kopluden Ab, like den anderen koplude gheuen Ab1.
3 dar] tilf. o.l. A.
4 dessem] Ab, Ab], desse A — begrepen zyu] sind begrepen Ac?.
5 bringhen] Ab, Abi, bringhe A.
6 ze] herefter underprikket ghe A
7 we] dat we Ac] — ghezegheld] mgl. Ac? — vt ener] vte Ab1.
7-8 vp ennemet] vp nemet Ab, vp nempt Ab1, uppe nome Ac7. —
8 vt] mgl. Ac
9 brachte] en brochte Aa, brochte Ab, Ab]. — zo] dar Ac? — aldar] mgl. Ac1?.
10 der (1.)] med r tilf. o.l. A
11 word] vort Ab, wart Ab1. — darf] endarf Ab1.
12 id] id id A — ghegheuen] utgheven Ac7.
13 we] mgl. Ac]. 13-14 pundgheld] Ab, puntghelt Ab1, pundghed A.
14 thů Hamborch gheuen] gheven to Hamborch Ac7. 14- s. 99 1. 17 vnde wil he indtil schaden ofte verlus] mgl. Ac1.
15 he. (1.)] mgl. Ab, Ab].
17 eer] dar Ab, Ab1.
20 gheuen] gegheuen Ab, ghegheuen Ab1.
21 welke] tilf. o.l. A.
22 we] de Ab1. — gywelker] giwelken Ab, iewelken Ab1.
23 holden] beholden Abd7.
25 ze] tilf. o.l. A.
4 zo0] mgl. Ab.
7en)een Ab.
10 loue wy ghemenliken enen dach] gheloue we enen dach ghemeenliken Ab1.
11 middenzomer] herefter underprikket th A — naghestkomende] herefter underprikket thů Lubeke A.
13 woruen] nemen Ab, Ab].
16 gheneten] neten Ab1 — zo] mgl. Ab.
17 ofte] eder Ab, edder Ab]
18 Vort] Vortmer Ab.
19 ofte] eder Aa, efter Ab, Ab/.
20 Zweden] Sweden vnde Ab1 — herteghen] hertoghen Ab, Ab1.
22 en] een Ab, mgl. Ac].
23 nicht] mgl. Ac]
24 Men) Mer Ac7. — wat inne] sic inne mede Ac7.
26 thi] na Ac? — dem kopmanne zynes rechtes] den copman bi sinem rechte Ac].
27 mochten] moghen Ab.
1 vnze helpere] ere hulpe Ac? — zo] mgl. Ab.
2 mid en vorbinden] vorbinden mid en Ac7.
3 de] mgl. Ab. — en] een Ab.
3-4 hedden ghemenliken] hedden ghemeenliken Ab1, hebben menliken Ac7.
5 voreschreuenen stukken vnde articulen] stucken unde artikelen vorscreven Ac7.
6 den) mgl. Ac].
7 ane den anderen nummer zik thi verzonende] nummer van dem anderen to vorsonende Ac7.
8 ghelik] lik Ac? — vnde] edder Ab1 — vnde recht] skrevet i eet, men med adskillelsesstreg A.
9 zelke] sulke Ab, Ab1.
10 dar na] mgl. Ac?
11 wedder] mgl. Ac7.— dat] mgl. Ac]
11-12 mid malk ander] A, malk mid den ander Ab, malk mid dem anderen Ab1, de ene mid den anderen Ac7.
12 helpen] behelpen Ab1
13 Vort zo] Vort Ab, Vortmer so Ab].
16 de stad] en stad Ac? — der koninghe] mgl. Aa.
17 hedde] hadde vnde Ab1 — nicht] herefter underprikket nicht A. — menen] ghemenen Ab1.
18 deghedinghen] ghedeghedinghen Ab1. — dem koninghe] A, Ab, den koninghen Aa, dem koningen Ab1.
19 vnde orbarlikest] vnde erbarlikest Ab, Ab1, erbarlikest Ac7.
20 de schelinghe] schelinghe Ac7.
21 in ghelike] an like Ac? — wolde] en wolde A4b7 — ghenoghen] noghen Ac? — na] herefter underprikket na Å.
1 ghuddunkende] guddunke Ac? — dessem] desser Ac] — verbunde] vorbunde Ab1.
1-2 ghemenliken] menlicken Ac7.
2 in] an Ac?
2-3 vns allen ghelike] vns allen Ab1, us altomale like Ac7.
5 stan. vastliken] vastliken stan Ac7 — ghemenliken] menliken Ac7.
6 den] dem Ab1, Ac7.
7 desse] mgl. Ac] — vorebenomet] erbenømet Ab1.
8 vzer] vnser Ab, Ab], der Ac] — vaste stede] stede unde vast Ac].
9 hyr we ane] wy hir ane Ab, wi hirane Ab1.
11 schreuen] gheschreuen Ab1.
14 hebbe] mgl. Ac] — wy] Ab, wi Ab1, mgl. A. — betuchnisse] tuchnisse Ab1.
I Guds navn amen. Vi rådmænd, befuldmægtigede sendebud fra de efterskrevne stæder, nemlig Jakob Pleskow og Gerhard v. Attendorn fra Lübeck, Johan van der Kyritz og Gerwin Wilde fra Rostock, Bertram Wulflam og Johan Ruge fra Stralsund, Johan Manderow og Bertold Kalsow fra Wismar, Ertmar v. Herike fra Kulm, Serins v. Hinxstebergh fra Thorn, Johan Volmesten og Hartvig Beteke fra Elbing, Evert Boze og Jakob Seynenzone fra Kampen, Gerlak Upgang og Tideman van Numegen fra Harderwijk, Bernard Gerdesson og Henrik Nannemansson fra Elburg, Jakob Gisekensson og Henrik Korte fra Amsterdam, Hugo Storm fra Briel erkender over for alle, som ser dette brev eller hører det læse, at vi med velberåd hu og vor fulde vilje i fællig er kommet overens om varigt og fast at overholde alle disse nedenfor skrevne punkter og artikler, helt på den måde, som de er affattet. <1> For det første, at vi på grund af de mangeartede uretfærdigheder og skader, som kongerne af Danmark og Norge øver og har øvet mod hele købmandsstanden, vil vorde deres fjender og trofast vil hjælpe hinanden på denne måde: de vendiske stæder sammen med de livlændiske stæder og med de stæder, som hører sammen med dem, skal udruste ti kogger, bemandet med gode krigere, det vil sige hundrede krigere i hver kogge, og til enhver kogge skal der høre en »schutte« og en »snekke«. De fra Preussen som også fra søstæderne skal udruste fem kogger på samme måde. De fra Kampen skal på samme måde udruste een kogge og to »Rhinskibe« med halvandet hundrede mand. De fra Dordrecht, fra Amsterdam, fra Stavern, fra Harderwijk og fra alle de stæder, som ligger ved Zuidersøen, undtagen dem fra Kampen, skal udruste een kogge med hundrede væbnede mænd, som før anført. I enhver kogge skal der altid blandt de hundrede væbnede mænd være tyve gode skytter med fulde våben og med kraftige armbrøster.
<2> Fremdeles er vi kommet overens om, at alle disse kogger og folk fra Zuidersøen og fra Holland og fra Zeeland skal gøre sig rede på den måde, at de førstkommende palmesøndag alle er klar til med første vind at sejle med hele flåden fra alle stæder til Øresund og samles i Marstrand; og dér skal de vente på og støde til hinanden for samlet fra Marstrand at sejle ind i Øresund. Og koggerne og folkene fra de vendiske stæder og fra Preussen skal med hele deres flåde og med alle de skibe, som vil gennem Øresund, være rede førstkommende påske til at sejle til Gellen for at forsamles dér og for at sejle ind i Øresund og støde til flåden fra Zuidersøen, så snart de får at vide, at de er dér. Og når de er forsamlet i Øresund, skal hele flåden fra begge sider forblive ved »fredekoggerne« og under fortabelse af liv og gods gøre, hvad høvedsmændene byder dem, undtagen i den tid, hvor høvedsmændene giver dem tilladelse til at sejle. Og hvis nogen bryder dette, skal man, til hvilken stad han så end kommer, dømme over ham, og det gods, han har bragt dertil, skal man overgive til den stad, hvor han bor eller er borger. Og enhver stad skal påbyde deres borgere, der agter at sejle gennem Øresund, at de udruster sig med gode våben.
<3> Sker det også, at en skipper, styrmand, skibsmand, bådsmand eller også løse folk, som er fra dette forbunds stæder, går over til de fornævnte konger, så skal de være retsløse i alle dette forbunds stæder og havne til evige tider.
<4> Sker det også, at nogen stad fra Venden, Preussen, Livland og fra den tyske Hansa i det hele taget, fra Zuidersøen, Holland og Zeeland ikke vil gøre, som det her er bestemt og fastlagt af de andre stæder, skal deres borgere og købmænd ikke have noget fællesskab med alle de stæder, som er i dette forbund, således at man ikke skal købe af dem eller sælge til dem, at de ej heller skal kunne søge nogen havn, sejle til eller fra den, hverken laste eller losse inden for et tidsrum af ti år.
<5> Fremdeles skal ingen søge til de to kongers lande med købmandgsvarer, hvormed de kan styrke de fornævnte konger, deres lande og folk, ej heller tilføre dem krigsudstyr eller fødevarer. Hvis nogen gør det, skal han være retsløs hos alle dem, som er i dette forbund.
<6> Fremdeles til afholdelse af disse omkostninger skal enhver købmand af sit gods betale pundtold, nemlig af ethvert pund grot en grot, af seks lybske mark fire lybske penning, af ni stralsundske mark seks stralsundske penning, af fire preussiske mark otte preussiske penning, af tolv mark vinkenoger otte vinkenoger, ligemeget hvorhen han vil sejle. Og ligervis skal skipperne af deres skibe udrede halv pundtold; og af deres købmandsvarer og andet gods, som de medfører og som rækker ud over forplejningen, skal de forholde sig på samme måde som andre købmænd. Og denne pundtold skal enhver købmand og skipper under ed erlægge af sit gods og sit skib.
<7> Denne pundtold skal man opkræve i alle stæder, som omfattes af dette forbund, når man sejler ud af havnen. Og herom skal man udstede breve, som de skal medføre til den anden handelsplads, som de sejler til. Hvis nogen er sejlet ud fra en havn, hvor man ikke oppebærer denne pundtold, for eksempel fra England eller fra Flandern eller andetsteds, og han ikke medfører noget brev derhen, hvor han ankommer, så skal han erlægge sin pundtold der. Men hvis nogen kommer fra Østersøen og vil i retning af Zuidersøen eller Vesterhavet, så behøver han ikke at erlægge pundtold i Hamburg, hvis han medfører brev på, at han har erlagt den dér, hvorfra han er sejlet ud. Hvis nogen kommer vestfra og er sejlet ud fra en havn, hvor han ikke har erlagt pundtold, skal han erlægge sin pundtold i Hamburg, og vil han videre østpå, så skal han være fri herfor, indtil han kommer til den handelsby, hvor han vil være. Hvis han har erlagt pundtold, før han sejlede ud, skal han dermed være fri, hvis blot han medfører breve herom. Og i de omtalte breve, som de skal medføre, skal være indeholdt, hvor meget de har erlagt i pundtold, og for hvilket gods og for hvor meget gods og til hvilket tidspunkt.
<8> Fremdeles den, der har oppebåret denne pundtold i en hvilken som helst stad, skal opbevare pundtolden til fælles behov for de stæder, som har udrustet fredekogger, og medbringe den foranskrevne pundtold og de breve, som de har modtaget af købmændene og skipperne, til Lübeck til St. Hansdag til midsommer, hvor de alle skal komme sammen, således som herefter skrevet står, for dér at dele pundtold efter mandtal.
<9> Fremdeles skal tidspunktet for opkrævningen af fornævnte pundtold være næstkommende fastelavn, og den skal vare indtil fastelavn om et år, at forlænge efter de samlede stæders behag. Dog skal intet skib sejle gennem Øresund før det tidspunkt, da fredekoggerne sammen med hele flåden er klar til at sejle.
<10> Fremdeles lover vi i fællesskab at holde en hansedag med fuldmagt i Lübeck til førstkommende St. Hansdag ved midsommer.
<11> Hvis vi opnår nogen vinding i de to kongers rige, skal vi dele den ligeligt efter mandtal. Hvis vi erhverver nogle friheder eller rettigheder i de fornævnte kongers land, skal vi alle i lige grad nyde og bruge dem; og det på den måde, at ingen af os skal opstille regnskab over for den anden om omkostninger, skade eller tab.
<12> Fremdeles er vi kommet overens om, at de fra Kampen, fra Zuidersøen, fra Holland og fra Zeeland ikke skal udsættes for besvær eller omkostninger fra kongen af Sveriges, hertugen af Mecklenburgs, grev Henrik af Holstens eller fra nogen herres side; dog så, at hvis de fornævnte herrer erobrer borge eller lande, skal de fornævnte stæder heller ikke gøre krav gældende. Men hvis de vendiske stæder kan aftale noget desangående med herrerne til eget behov og fordel, skal de efter eget skøn kunne gøre det, dog under forbehold af hansekøbmandens rettigheder.
<13> Fremdeles, hvis de vendiske stæder bringer til veje, at de fornævnte herrer vil være vore hjælpere, så skal vi med dem — herrerne over for os og vi over for dem — forpligte os til fra førstkommende påske i et år ikke at udsone os, medmindre vi i fællesskab måtte have opnået et fuldt forlig.
<14> Til opfyldelse af alle de foromtalte punkter og artikler, slutter vi det forbund med hinanden, som står skrevet ovenfor, samt for at forhindre at nogen af os udsoner sig uden den anden, førend der er vederfaret os alle ret og skel fra de fornævnte konger.
<15> Sker det også, at Gud føjer det således, at slig tvist måtte blive udsonet ved en dagtingning, og kongerne derefter atter med urette skulde angribe nogen stad på grund af denne sag, så skal vi igen i troskab mod hinanden hjælpe til at afværge det.
<16> Fremdeles skal enhver stad først bilægge sin forudgående fejde med de fornævnte konger efter de andres stæders råd og uden ulempe og skade for de andre stæder.
<17> Sker det også, at en stad, som måtte have en særlig strid med en af kongerne, ikke skulde ville lade striden henskyde til de forbundne stæder, skal den selv udsone sig og dagtinge med kongen, som den bedst og fordelagtigst kan på egen risiko.
<18> Sker det også, at kongerne med hensyn til den strid og tvedragt ikke efter velovervejet skøn af de stæder som er i dette forbund, vil gå ind på en ret og rimelig ordning, så skal vi stæder i fællig på vor tro komme staden til hjælp på samme vis, som om det angik os alle i samme grad.
<19> Fremdeles skal dette fornævnte forbund med alle dets artikler og punkter forblive urokkeligt fast i tre år efter det tidspunkt, hvor vi i fællesskab bliver udsonet med de fornævnte konger. Alle de foranskrevne artikler lover vi fornævnte rådmænd på vore stæders vegne på tro og ære at overholde fast, stadigt og ubrudt uden argelist; og hvis nogen bryder dette, uden at man kan bevise det mod ham, skal man idømme ham at rense sig med sin højeste ed. Dette er sket og skrevet i Köln, hvor vi alle var sammen i det Herrens år 1367 på St. Elisabeths dag. Til vidnesbyrd om dette har vi forfattet disse originalbreve derom, det ene skåret fra det andet, efter hvilke man skal afskrive breve, som vi vil besegle og medbringe til Lübeck til den forannævnte St. Hansdag.
Pundtoldsatserne findes desuden afskrevet i Rostock Stadtarchiv, Hanseatica vol. I nr. 7148 på bagsiden af recessen 1371 25. maj, trykt Hanserec. II 26 nr. 15.
Forbundet ratificeredes af Stettin, Kolberg og Stargard uden gentagelse af de detaljerede bestemmelser, trykt Hanserec. I 439 nr. 483.