Udtog efter Aa:
Anno domini moccco lxviii dominica die inuocauit/ congregati domini consules ciuitatum infrascriptarum de Lubeke dominus Iacobus Plescowe Bruno de Warendorp et Symon Zwerting de Rostok Arnoldus Kropelin Iohannes Bomgarde Iohannes Nachtrauen. Stralessund. Bertramus Wulflam. Ludolfus de Kulpen Iohannes Rughe . Wismer Iohannes Mande- rowe Bertoldus Kalssowe. Gripeswold Hinricus Schuppelingberch Sifridus de Lubeke congregati in Gneuesmølen concordauerunt in hiis infrascriptis
<1-6> .....
<7> Item si aliqui contra statuta ciuitatum fecerint partes regis Dacie aut partes inimicorum uisitando et si arrepti et capti fuerint quicumque illos ceperit pro hostibus tales reputabit
<8> Item domini consules de Lubeke Stralessundis et Wismer etcetera dixerunt domino duci Magnopolensi hec uerba et eciam comitibus Holtzacie
Were dat also dat de vrede de begrepen is ofte begrepen wert twuschen den heren dem hertoghen Albert vnde den greuen van Holsten <van der enen siide> vnde vns stede van der anderen siide van den hertoghen van Sassen edder greuen Alue vorbenomed edder van eren mannen ghebroken worde dar schal men vmme to samende komen bynnen veerteynnachten dar na. neghest .wan id de ghenne eschet dar de vrede ane broken is. vnde holden enen dach ieghen den ghennen de den vrede broken hebben vnde willen se denne neen liik doen . so schal de vrede an vns allen ghebroken wesen vnde vnser een schal dem anderen mit truwen behulpen wesen vnde vnser een schal <sik> holden na der anderen rade
Vnde des gheliik hebben vns radmannen de vorbenomeden heren wedder seghet
<9> Item domini consules de Lubeke ad preces dominorum et aliarum ciuitatum acceptauerunt loqui cum domino Alff comite Holtzacie quod ipse comes teneat eciam securitatem cum dictis dominis et ciuitatibus tali modo et <circumstanciis> quibus dux Ericus de Saxonia cum dictis dominis et ciuitatibus habet et tenet securitates
<10> Item quiuis loquatur in suo consilio super defensione proprie were utrum ita procedatur sicut narrauerunt dominus dux Magnopolensis et dominus Hinricus comes Holtzacie
Et utrum ipsis debeat subueniri uictualibus et nauibus ita quod dicti domini et dominus Nicolaus de Lembeke manea<n>t apud ciuitatenses quia dixerunt quod uelint expensas tales refundere in captis hostibus aut aliis in ista reysa acquirendis
<11> Item domini consules Stralessundenses et Gripeswaldenses ordinabunt naues ante aquam dictam Pene inpediendo hostes ne transeant ad regem Dacie et expensas legitimas quas in hoc fecerint debent ipsis refundere alie ciuitates
<12-14> .....
5 partes] herefter slettet N i Aa.
10-11 (van der enen siide)] mgl. Aa.
18 schal (sik)] schal efterfulgt af et slettet dem anderen Aa.
24 (circumstanciis)] foreslået i Hanserec., Scania Aa.
30 manea(n)t) maneat Aa.
I det Herrens år 1368 søndagen Invocavit samledes de herrer rådmænd fra nedenforanførte stæder, fra Lübeck herr Jakob Pleskow, Bruno Warendorp og Simon Swerting, fra Rostock Arnold Kröpelin, Johan Bomgarden, Johan Nachtraven, fra Stralsund, Bertram Wulflam, Ludolf v. Kulpen, Johan Ruge, fra Wismar Johan Manderow, Bertold Kalsow, fra Greifswald Henrik Schuppelenberg, Sigfred v. Lübeck, i Grevesmühlen og enedes om dette nedenfor anførte:
<1-6> .....
<7> Fremdeles, hvis nogle handler mod stædernes bestemmelser ved at besøge Danmarks konges lande eller fjendelande, og hvis de bliver grebet og fanget, skal enhver, der fanger dem, anse sådanne for fjender.
<8> Fremdeles de herrer rådmænd fra Lübeck, Stralsund og Wismar o.s.v. sagde disse ord til den herre hertugen af Mecklenburg og ligeledes til greverne af Holsten: Sker det så, at den fred, som er aftalt eller måtte blive aftalt af på den ene side herrerne hertug Albrecht og greverne af Holsten og på den anden side af os stæder, skulde blive brudt af de fornævnte hertuger af Sachsen eller af grev Adolf eller af deres mænd, skal man i den anledning mødes inden udløbet af 14 dage, når den forlanger det, over for hvem freden er brudt, og vi skal holde en dagtingning rettet mod dem, som har brudt freden; og hvis de så ikke vil indgå på forlig, så skal freden være brudt over for os alle, og vi skal i troskab hjælpe hinanden, og enhver af os skal rette sig efter de andres beslutning. Og det tilsvarende har de fornævnte herrer til gengæld lovet os rådmænd.
<9> Fremdeles har de herrer rådmænd fra Lübeck efter herrernes og andre stæders bønner indvilget i at tale med herr Adolf, greve af Hol sten, om at denne greve skal stille de nævnte herrer og stæder sikkerhed på samme måde og med iagttagelse af de samme omstændigheder, med hvilke hertug Erik af Sachsen har og holder tilsikret lejde med de nævnte herrer og stæder.
<10> Fremdeles skal enhver i sit råd drøfte forsvaret, med sin egen betegnelse kaldet »were«, om der skal skrides frem, således som herr hertugen af Mecklenburg og herr Henrik, greve af Holsten har fremstillet. Og om man skal hjælpe dem med fødevarer og skibe, så nævnte herrer og herr Klaus Limbæk forbliver hos stæderne, fordi de sagde, at de vil erstatte sådanne omkostninger med tilfangetagne fjender eller med andet, der kan erhverves på dette krigstogt.
<11> Fremdeles skal de herrer rådmænd fra Stralsund og Greifswald placere skibe foran det vand, som kaldes Peene, for at hindre fjender i at sætte over til Danmarks konge; og de andre stæder skal erstatte dem de lovmæssige udgifter, som de sætter sig i derved.
<12-14> .....