© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
We Albert van der <gnade> godes hertoghe to Mekelenborch. greue to Sweryn. to Stargarde vnde to Rostocke here. bekennen vnde betughen dat desse nascreuene vryheyt. konyng Albert van Sweden vnde we vnde vse sone Hinrik. vnde Magnus. eder welk vser de slote in Scone in nympt. eft we in desser tyd. desser vorbindinge mit Lubeke. Rostok Stralessůnd. Wismer vnde Grypeswolt vnde oren hulperen. welk aldar bekrechtigheden. beseghelen scolen. on vnde alle den ienen. de in desseme kryghe dessen steden behulpen sint. vnde alle den ienen de mit on in der Dudeschen henze sint.
<1> To dem ersten. dat ore borghere koplude vnde ghesinde. moghen soken dat ryke to Denemarken. vnde dat lant to Scone. wor we eder de vse. des vorbenomden rykes vnde landes. mechtich werden binnen der benomden tyd. <vnde> to lande vnde to watere. varen vnde keren in alle ieghene. mit oreme ghude vnde kopenscop. ane ienegherleye hinder to brukende wes se hebben vnde ore kopenscop to ouende.
<2> Ok scolen se den zest[rant] menliken vry hebben. in deme ryke to Denemarken. vnde in deme lande to Scone. to ewighen tyden. van alleme schypbrokigh[en] ghude. dat hete wrak eder zevůnt. efte wů dat hete in desser wis.
Were dat ieneghe lude van dessen vorbenomden st[eden] eder oren hulperen. schypbrokich worden. in ieneghen enden desses vorbenomden rykes. eder landes eder ore. schypbrokic[h ghůt] wrak eder wů it ghenomet worde to deme ryke eder lande vorbenomd. in ieneghe ende der lande dreue eder qu[eme] dat ghůt moghe se by syk efte mit hulpe anderer lude berghen. efte berghen laten. vnde bruken des na oreme willen [sunder] hinder
Were ok dat se arbeydes lude behof hadden. de moghen se winnen vmme ore pennynge wor se de hebben mo[ghen sun]der broke eder hinder. vnde en scal ok nicht wesen weder vs vnde vse ammetlude.
Were ok dat sodanich schypbrokich ghů[t to] desseme vorsprokenen ryke vnde lande tosloghe eder dreue. vnde de lude vordruncken eder vorghan weren. dat ghut scal d[e] neghest voghet eder de dar woldich is berghen laten.
Vnde wat des gheberghet wart. dat scal he mit wiscop bederuer lude in de neghesten kerken bringen laten. vnde laten dat bescriuen wat des ghudes sy. vnde bewaren dat truweliken to der [hant] der eruen. eder der ienen de dat mit rechte vorderen moghen. wů se binnen iare vnde daghe bewysinge bringen mit orer stat [bre]ue dar se borgher inne syn. dat se rechte erue syn to deme suluen ghůde. eder dat se dat mit rechte vorderen moghen. den scal me dat antworden vmbeworen. vnde gheuen den arbeydes luden redelik lon. Were iement in desseme vorsprokenen ryke eder lande. de syk alsodanes schypbrokcighyes ghudes vnderwunde mit vnrechte. dar scal men ouer richten an syn hogheste. vnde gh[e]uen dat ghut weder deme. de dar recht to heuet.
<3> Item so moghen de vorscreuene stede. ores sulues voghede setten vp ore [vitten] to Sconøre vnde to Valsterbode vnde wor it on euene kumpt in al deme lande to Scone.
Vnde de voghede moghen richten ouer d[e] iene. de mit on vp den vitten ligget. vnde vort ouer alle ore borghere vnde ghesinde. se liggen wor se liggen. vnde alle sake vnde broke to richtende. ane sake vnde broke. de na Lubeschem rechte ghan in hant vnde in hals.
<4> Item so mach vp oren vitten liggen mit on w[eme] se des ghunnen van den de van oldinges mit* on gheleghen hebben.
<5> Item so en scal me nemende laden. dat kallen in Denscheme [rechte] het.
Men wil me wene sculdighen. den scal me sculdighen vor sineme Dudeschen voghede. De scal ome richten na siner [stad] rechte.
<6> Vnde welde me wene sculdighen vmme tycht. den scal me sculdighen vor sineme Dudeschen voghede. de scal ome rich[ten na] siner stad rechte.
<7> Item so moghen se hebben vp oren vitten. eghene kroghe. vnde moghe dar vppe tappen. mede wyn vnde b[ere] vnde en sint dar nicht af plichtich.
<8> Item weret dat ienich stad vitte vorbuwet were. dat de stat bewisen mochte mit [breuen] eder mit oren oldesten borgheren. de vp dat lant komen. dat b{ve}u scal men af breken
Were dat men dat mit w[illen nicht] af breken welde. so mach de voghet vp des vitten id is. eder sine borghere dat af breken svnder broke.
Ok scolen [ere vitten] bliuen vnde wesen in oren scheden alse ze ghewesen hebben. dat se bewisen moghen mit breuen eder mit oren eld[esten] borgheren de vp dat lant komen
<9> Item so moghen se menliken vp oren vitten vorkopen. want vnde lynwand by laken vnde by repen. eder by stůuen svnder broke.
<10> Item moghen se in den wantboden sniden. want vnde lynwant by der elne vnde en sint dar nicht van plichtich.
<11> Item so moghen de scomekere. kremere vnde knokenhowere. vnde allerhande ammetlude brůken orer veylinge vnde ores ammetes. vnde en sint dar nicht van plichtich.
<12> Item so moghen hebben menliken de vorscreuene koplude eghene scuten vnde vischere dar to Scone. vnde moghen der bruken vnde vischen na oreme willen. vnde gheuen dar van ener iowelken scuten ene halue mark Scones vnde nicht mer de wile dat se dare wesen willen.
<13> Item moghen se hebben eghene waghene menliken dare de kopman. vnde gheuen van iowelkeme waghene ene halue mark Scones vnde nicht mer de wile dat se to Sconøre. vnde to Valsterbode sint vnde ores vorwerkes to brukende in vrede.
<14> Item were dat ienich waghen vmmestorte vnde scaden dede. den waghen mit den perden mach men beholden. by deme ghude also lange went deme kopmanne vor den scaden vůl schen is.
<15> Item want vnde win dat veer perde then moghen. dar scal men van gheuen ene halue mark Scones deme ienen de dar to set wart.
Were dat he scaden daran dede. de dat ghůt vpvøret den scaden scal he deme kopmanne weder leggen. Wat twe perde then moghen. dat mach en iowelk vpvoren laten alse he sachtes mach.
<16> Item so mach en iowelk kopman vp vnde vth schepen wanne he wil. des id by daghe sy
<17> Ok mach en iowelk kopman sine wapene dreghen wan he vp dat lant kumpt wente in sine herberghe des ghelik wan he weder to scepe gheyt svnder broke
Breke he ok darane. dat he darenbouen sine wapene droghe/ dat scal he beteren mit ener mark Scones.
<18> Item so mach en iowelk kopman schepen bord over bord vte eneme schepe in dat ander in den hauenen des vorscreuenen rykes vnde lande[s s]under broke.
<19> Item so moghen se hebben eghene prame vnde luchtescuten. vnde gheuen van deme prame ene halue mark Sco[nes vnde v]an der scuten. ii. ore. dar mede moghen se vp vnde vth voren. wan id on euene kumpt.
<20> Item scal ok nement vor den an[deren beteren] men we se brickt de scal vor syk suluen beteren dar scal ok nement des anderen entghelden.
<21> Ok en s<c>al me nenen tor[ghartich] gheuen
<22> Ok scal nen knecht sines heren ghůt vorslan eder vorbreken.
<23> Item scal des konynges nye munte nicht eer g[h]an eer achte daghe vor sente Mycheles daghe.
En iowelk kopman scal kopen mit des koninges munte.
Breke dar we ane. den men dar openbare mede begrepe. de scal dat beteren mit vif mark Scones.
<24> Ok scal de bundenmarket de to Valsterbode is wesen vppe der Svndeschen vitten. dar he iv gheweset heuet vnde anders nerghen.
<25> Item so is dit de tolle den allerleye ghut gheuen scal. To dem ersten van heringe binnen landes van der last .xx. Sconsche penninge.
Den hering den men schepet vmme lant dor den Oressůnd. de is nenes tollen plichtich. men dat schyp dar men den hering in schepet .xi. scillinge grote .iiii. grote myn. darmede is de hering vry.
Van ener last soltes xx. penninge Scones. tollen.
Enen deker ossenhude eder kohude. x. Sconsche penninge.
En punt speckes .x. Sconsche penninge
Ene tunne kovleysches .ii. penninge.
En tunne boteren .x. Sconsche.
Vor en leuendich rint dat men ouer de ze voren wil. x Sconsche penninge.
En schymmeze .xx. Sconsche penninge.
En perd dat bouen. xx. mark ghekostet heft .ii. ore.
Dat perd. dat beneden. xx. mark .ii. artich
En stucke wandes van .xx. lakenen eder darenbouen. ii. ore tollen.
En stucke wandes beneden .xx. <lakenen> .i. ore
<26> Item alle de Dudeschen koplude de dar to Sconøre vnde to Valsterbode eghen er<d>e hebben de scolen der bruken vry vnde vnbeworen
<27> Item weret. dat dar iement storue in deme vorscreuenen ryke. vnde lande. so mach or Dudesche voghet eder we de moghende van ome is. des doden mannes ghůt antworden den rechten erfnamen.
Eder weren dar nene erfmamen ieghenwordich. so mach he dat voren to lande vnde antworden dat den de dar recht to hebben
<28> Item welk vser de slot vnde l[and] to Scone innympt. de scal desse vryheyt beseghelen mit vůlborde sines rykes rade. vnde darto scolen achte eder [neghen] rykes rat dat mede beseghelen to tughe.
<29> Item wene desse vorbenomden stede nomen. wan men desse vryheyt vorbreuen vnde beseghelen scal. de in der Dudeschen henze sint. vnde der vorbenomden stede helpere sint in desseme kryghe. de scal men by namen scriuen to desser vryheyt. vnde de scolen desser vryheyt bruken lyk dessen vorbenomden steden
<30> Item desse bref scal nicht hinderlik wesen. al oren anderen breuen. vnde vryheyt. de se van koningen hebben. vnde der scolen se bruken
Vnde alle desse vorscreuene vryheyt scal waren to ewighen tyden.
Vnde to tughe alle desser ding. is vse hemelike ingheseghel ghedrucket an dessen bref. de ghegheuen is. to Rostocke na godes bord dritteynhundert iar in deme achte vnde sechtighesten iare. des sonauendes vor deme sondaghe wan men singet letare Iherusalem.
20 <gnade>] mgl. Aa.
1 de] tilf. o.l. Aa. 3 <vnde>] mgl. Aa. 5 ore] herefter underprikket og overstreget rekenscop Aa. 32 schypbrok<igh>es] schypbrokes Aa.
11 mit] mit mit Aa. 25 brekén] opr. bren men rettet ved, at ken er skrevet ovenover i Aa.
1 lynwant] herefter bortraderet vnde en sint dar Aa.
5 s<c>al] sal Aa. 26 heft>] med t tilf. o.l. Aa. 29 <lakenen>] mark Aa. 31 er<d>e] erue Aa.
6 vůlborde] vůlbordes med slettelse af s Aa.
Vi Albrecht, af Guds nåde hertug af Mecklenburg, greve af Schwerin, herre til Stargard og Rostock, erkender og bevidner, at kong Albrecht af Sverige og vi og vore sønner Henrik og Magnus eller den af os, som indtager borgene i Skåne, hvis vi erobrer nogle sammesteds i den tid, dette forbund med Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar og Greifswald og deres hjælpere varer, skal besegle disse efterskrevne friheder for dem og for alle dem, som er disse stæder behjælpelige i denne krig, og for alle dem, som er med i den tyske Hanse. <1> For det første, at deres borgere, købmænd og tyende må søge til riget Danmark og til landet Skåne, hvis vi eller vore mænd inden for den omtalte tid erobrer fornævnte rige og land; og de må til lands og til vands drage til og fra alle egne med deres gods og købmandsskab, uden at der lægges hindringer i vejen for brugen af, hvad de har, og for udøvelsen af deres købmandsskab. <2> Endvidere skal de allesammen for evigt have kysten i Danmarks rige og landet Skåne fri for alt skibbrudent gods, det være sig vrag eller søfund eller hvad det ellers kaldes, på følgende vis: Hvis nogen fra disse fornævnte stæder eller deres hjælpere lider skibbrud noget sted i dette fornævnte rige eller land, eller hvis deres skibbrudne gods, vrag eller hvad det ellers kaldes, driver eller kommer til noget sted i det fornævnte rige eller land, må de selv bjærge det gods eller lade bjærge ved andres hjælp og uden hindring råde over det efter deres forgodtbefindende. Og skulde de have behov for arbejdsfolk, kan de fæste dem for egne penge, hvor de kan få dem, uden at begå retsbrud eller uden at der lægges hindringer i vejen. Og det skal ikke være gjort imod os eller vore fogeder. Hvis sligt skibbrudent gods bliver slået mod eller driver ind på dette fornævnte riges og lands kyster, og hvis folkene er druknet eller omkommet, skal den nærmeste foged eller den, der har magten der, lade det gods bjærge. Og hvad der bliver bjærget af det, skal han med retskafne mænds vidende lade bringe til den nærmeste kirke og lade optegne, hvad der findes af gods, og han skal i troskab opbevare det for arvingerne eller for dem, som med rette kan kræve det, hvis de inden år og dag kan hidbringe bevis ved brev fra deres stad, hvor de er borgere, at de er de rette arvinger til samme gods, eller at de med rette kan kræve det; dem skal man frit overdrage det, og de skal give arbejdsfolkene den rette løn. Og er det så, at nogen i dette fornævnte rige eller land på uret vis tilvender sig sådant skibbrudent gods, skal man idømme højeste straf herfor, og man skal give godset til den, som har ret til det. <2> Fremdeles så kan de foran skrevne stæder indsætte deres egne fogeder på deres fed i Skanør og Falsterbo, og der, hvor det er dem belejligt i hele landet Skåne. Og fogederne må dømme over dem, som ligger sammen med dem på feddene, og endvidere over alle deres borgere og tyende, hvor de end ligger; og de må dømme i alle retssager og lovovertrædelser, undtagen i de retssager eller lovovertrædelser, som efter lybsk ret går på hånd eller hals. <4> Fremdeles så må sådanne ligge sammen med dem på feddene, hvilke de giver lov dertil blandt dem, som fra gammel tid har ligget sammen med dem. <5> Fremdeles skal man ikke stævne nogen, hvad der hedder »kalde« i dansk ret. Men vil man anklage nogen, skal man anklage ham for hans tyske foged. Han skal dømme ham efter sin stads ret. <6> Og vil man anklage nogen for falsk beskyldning, skal man anklage ham for hans tyske foged; han skal dømme ham efter sin stads ret. <7> Fremdeles må de på deres fed have egne kroer og må i dem tappe mjød, vin og øl og ikke være afgiftspligtige heraf. <8> Fremdeles hvis en stads fed er blevet ulovligt bebygget, og den kan bevise det med breve eller ved sine ældre borgere, som kommer til landet, skal man nedbryde den bygning. Hvis man ikke godvilligt vil nedbryde den, så må fogeden, på hvis fed den ligger, eller hans borgere nedbryde den uden at begå retsbrud. Ligeledes skal deres fed have og beholde sine skel, som de har været, og som de kan bevise med brev eller ved deres ældste borgere, som kommer til landet. <9> Fremdeles må de allesammen på deres fed sælge klæde og lærred i lagen eller i reb eller i rester uden retsbrud. <10> Fremdeles må de i klædeboderne skære klæde og lærred i alen og er ikke afgiftspligtige heraf. <11> Fremdeles må skomagerne, kræmmerne og slagterne og alle slags håndværkere udøve deres handel og deres håndværk og er ikke afgiftspligtige heraf. <12> Fremdeles må alle de foran skrevne købmænd have egne skuder og fiskere i Skåne og må benytte dem og fiske efter deres eget forgodtbefindende; og de skal herfor give en halv mark skånsk for en skude og ikke mere, så længe de vil være der. <13> Fremdeles må alle købmændene have egne vogne dér og skal give en halv mark skånsk af hver vogn og ikke mere, så længe de er i Skanør og Falsterbo, og skal i sikkerhed kunne benytte deres køretøj. <14> Fremdeles, hvis nogen vogn vælter og volder skade, må man tilbageholde den vogn sammen med hestene og godset, indtil købmanden har fået erstatning for den skade. <15> Fremdeles skal man af så meget klæde og vin, som fire heste kan trække, give en halv mark skånsk til den, som bliver sat til at køre det. Hvis den, der kører med godset, forvolder skade på det, skal han erstatte købmanden den skade. Hvad to heste kan trække, det må enhver transportere, som han bedst kan. <16> Fremdeles så må enhver købmand lade ind- og udskibe, når han vil, hvis det er ved dag. <17> Endvidere må enhver købmand bære sine våben indtil sit herberg, når han kommer i land, ligeledes når han igen går til skibet, uden at begå retsbrud. Hvis han begår retsbrud ved, at han bærer sine våben derudover, skal han bøde det med en mark skånsk. <18> Fremdeles må enhver købmand losse fra bord til bord, fra det ene skib til det andet i det foran skrevne riges og lands havne uden retsbrud. <19> Fremdeles så må de have egne pramme og lægterskuder og skal give en halv mark skånsk af prammen og af skuden 2 øre; dermed må de ind- og udføre, når det er dem belejligt. <20> Fremdeles skal ingen bøde for en anden, men den som forser sig, skal bøde for sig selv; ingen skal ej heller betale for en anden. <21> Ej heller skal nogen erlægge torveørtug. <22> Ej heller skal nogen svend underslå eller forvirke sin herres gods. <23> Fremdeles skal kongens ny mønt ikke udgå før otte dage før St. Mikkelsdag. Og enhver købmand skal købe med kongens mønt. Hvis nogen forbryder sig herimod og gribes heri på fersk gerning, skal han bøde for det med fem mark skånsk. <24> Endvidere skal bondemarkedet, som holdes i Falsterbo, holdes på det stralsundske fed, hvor det altid har været holdt, og intet andet sted. <25> Fremdeles er dette tolden, som skal gives af al slags gods: for det første for sild inden for landet 20 skånske penninge for lasten. Den sild, som man gennem Øresund sejler »vmmeland«, er ikke toldpligtig, men for det skib, i hvilket man fragter silden, skal man betale 11 skilling grot minus 4 grot; dermed er silden fri. For en last salt 20 penning skånsk i told. For ti stykker oksehuder eller kohuder 10 skånske penning. For et pund flæsk 10 skånske penning. For en tønde oksekød 2 penning. For en tønde smør 10 skånske. For et levende stykke hornkvæg, som man vil føre over havet, 10 skånske penning. For »schimmese« 20 skånske penning. For en hest, som har kostet over 20 mark, 2 øre. For en hest, som har kostet under 20 mark, 2 ørtug. For et stykke klæde på 20 lagen eller derover 2 øre told. For et stykke klæde under 20 lagen 1 øre. <26> Fremdeles skal alle de tyske købmænd, som har egen jord i Skanør og Falsterbo, bruge den frit og uhindret. <27> Fremdeles hvis nogen dør i det foran skrevne rige og land, så må deres tyske foged, eller den, der har mest myndighed hos dem, overgive den døde mands gods til de rette arvtagere. Eller hvis der ikke er nogen arvtagere til stede, så kan han føre det til hjemlandet og overgive det til dem, som har ret til det. <28> Fremdeles den af os, som indtager borgene og landet Skåne, skal besegle den frihed med sit riges råds samtykke, og derhos skal otte eller ni rigsråder medbesegle det til vidnesbyrd. <29> Fremdeles når man skal give brev på og besegle disse friheder, skal man indskrive dem af disse fornævnte stæder, som er i den tyske hanse og som er de fornævnte stæders hjælpere i denne krig, med navns nævnelse i denne frihed, og de skal nyde disse friheder i lighed med disse fornævnte stæder. <30> Fremdeles skal dette brev ikke være til skade for alle deres andre breve og friheder, som de har fået af konger; disse skal de nyde. Og alle disse foran skrevne friheder skal vare til evig tid. Og til vidnesbyrd om alt dette er vort hemmelige segl trykt på dette brev, som er givet i Rostock i det Herrens år 1368 om lørdagen før den søndag, da man synger Lætare Jerusalem.