Tekst efter Aa:
Omnibus presens scriptum cernentibus Hinricus, dei gratia dux Iutiæ, salutem in domino sempiternam.
Cum a nobis, quod iustum est et rationabile, petitur, dignum est, ut id ipsum fauore debito prosequamur, precipue, quod ad commodum ecclesiæ spectare dinoscitur et honorem.
Inde est, quod sub anno domini mo ccco lxviii uiri religiosi ac domini, uidelicet abbas et conuentus Loci dei, in presentia nostra assidue constituti, confirmationem quorundam bonorum in Buldrup parochia, in uilla Brethwadt sitorum, que quidam Nicholaus Tocksson, sanus corpore tunc temporis existens ac futurum cupiens preuidere, ob remedium anime sue per patentes literas monasterio legauit, nobis humiliter supplicarunt sed heredes predicti Nicholai Tooksson antedicta bona monasterio, quia mutua erant appropriare non potuerunt.
Denique sepedicti domini abbas et conuentus quatuor literas nostras ad placitum Sloxherret super heredibus Nicholai memorati de appropriatione antenominatorum bonorum detulerunt cum litera æstimationis, wyrthings breff dicta.
Preterea duodecim uiri, per exactorem nostrum in placito secundum leges terre nominati, alia bona, in uilla Bylderup sita, in recompensatione dictorum bonorum una cum exactore nostro legaliter æstimauerunt.
Nos igitur precibus antedictorum dominorum, scilicet abbatis et conuentus, fauorabiliter inclinati, æstimationem sepedictorum bonorum, in parochia Byldrup ac etiam in uilla Byldrup sitorum, rite et rationabiliter factam, ratificamus, approbamus et presentibus confirmamus, ipsi monasterio bona memorata adiudicantes iure perpetuo possidenda ac prohibentes, ne quis se de dictis bonis absque consensu et uoluntate dominorum abbatis et conuentus speciali, qui ibidem pro tempore fuerint, intromittat quoquomodo, prout gratiam nostram diligere uoluerit inoffensam.
Datum Tundris in presentia nostra anno supradicto die Tyburtii et Valeriani martirum beatorum.
8: Dipl. Dan. 3. rk. VII nr. 455.
11 og 13: Kendes ikke.
Henrik, af Guds nåde hertug af Jylland, til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Når vi anmodes om, hvad der er retfærdigt og fornuftigt, er det rimeligt, at vi omfatter anmodningen med skyldig gunst, især når det vides at angå kirkens velfærd og hæder. Derfor har de fromme mænd og herrer abbeden og det menige konvent i Løgumkloster, gentagne gange stedet for os i det Herrens år 1368, ydmygt bedt os om bekræftelse på noget gods i landsbyen Bredevad i Bylderup sogn, som Niels Tokkesen, dengang sund af legeme og ivrig efter at sørge for det fremtidige, i et åbent brev havde skænket til klostret for sin sjæls frelse, uden at dog fornævnte Niels Tokkesens arvinger har kunnet hjemle klostret fornævnte gods, da det var behæftet. Siden har oftnævnte herrer abbeden og det menige konvent forebragt vore fire breve for Slogs herredsting mod nævnte Niels' arvinger angående hjemling af fornævnte gods tillige med et vurderingsbrev, kaldet »wyrthingsbreff«. Som følge heraf blev tolv mand i overensstemmelse med landets love udmeldt på tinge af vor foged, og de har sammen med vor foged lovligt foretaget en vurdering af andet gods i Bylderup by til vederlag for nævnte gods. Vi bøjer os nådigst for samme herrer abbedens og det menige konvents bønner og bekræfter, godkender og stadfæster ved dette brev, at vurderingen af oftnævnte gods i Bylderup by og sogn er sket lovligt og rigtigt, idet vi tildømmer klostret nævnte gods til evig og retmæssig besiddelse. Og vi forbyder, at nogen på nogen måde befatter sig med nævnte gods uden at indhente særligt samtykke og billigelse af herr abbeden og det menige konvent, som til enhver tid måtte være sammesteds, dersom han ønsker at bevare vor gunst ubeskåret. Givet i Tønder i vor nærværelse ovennævnte år på de hellige martyrer Tiburtius' og Valerianus' dag.