Borgmestre og rådmænd i staden Lübeck til den berømmelige, højmodige og stormægtige fyrste og herre herr Rudolf, hertug af Sachsen, det hellige romerske riges ærkemarskal, deres særlige og oprigtige støtte og velynder, med redebon vilje til og i ønsket om at være til tjeneste og behag og i ærbødighed.

Berømmelige fyrste. Vi har med den ærbødighed, som sømmer sig, modtaget og klart forstået Eders brev, stormægtige fyrste, som I har sendt os om den årlige skat, som vi hvert år skal betale til det hellige romerske rige, og som er anvist og, som I skriver, overgivet Eder af den ubesejrede fyrste, vor herre, kejser Karl, hvorfor vi ved dette brev svarer Eder, herre, at det er Eder tilstrækkelig bekendt, højbårne herre, at denne skat tidligere er blevet anvist herr Valdemar, de Danskes konge, af vor herre kejseren, som ligeledes gav denne et magtfuldt og betydningsfuldt brev derom, som vi har set og hørt, og af hvilket vi afskriver Eder en kopi ord for ord med disse ord. Vi Karl, af Guds nåde romersk kejser, til alle tider rigets fører og konge af Böhmen (o.s.v. = 3. rk. VII nr. 131). Da det altså, glorrige fyrste, ikke sømmer sig for os at overtræde et så bestemt brev og så kraftig en befaling, kan vi ikke så enkelt denne gang efterkomme, hvad I udtaler og fremsætter i Eders nævnte brev, som I har tilstillet os angående denne kejserlige skat og om at give Eder den, hvorfor vi indstændigt beder Eder om, gunstige herre, at I ikke tager dette ilde op. Thi når det fornævnte brev og andre breve, der er tilstået de Danskes nævnte konge om oppebørslen af denne skat, gives tilbage til vor herre, den berømmelige kejser, eller tilbagekaldes og fuldstændig annulleres af samme, og når vi har fået god og garanteret sikkerhed herfor, så vil vi gerne og med villigt sind og uden nogen indsigelse betale fornævnte skat til den, hvem det da behager hans majestæt, under forbehold af vor ret til hvert år i overensstemmelse med gammel og længe anerkendt sædvane atter at få tilstillet årlige kvitteringsbreve. Derefter vil vi ikke give og betale denne skat til nogen fyrste med større glæde end til Eder, da vi ved og altid har mærket, at I frem for andre er os og vore en nådig hjælper og særlig velynder, som altid har haft for vane at befordre vore sendemænd og hjælpe os i vore foretagender og anliggender ved den kejserlige majestæts hof, og derfor hæver vi os og fremfører ikke uden grund uendelig mange taksigelser over for Eder i ønsket om, højbårne herre, virkningsfuldt at være Eder til behag i alle anliggender, hvor det er os muligt. Den høje bevare Eder i held, uskadt og i et langt levned. Givet dagen før St. Hansdag under vor stads lille segl.