© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Wy Albert van godes gnaden der Sweden. vnde der Gothen koningh. vnde here des landes to Schone bekennen vnde betughen openbare in dessem breue. dat wy myt wol vordachtem m{ov}de na rade vnser byscope. vnde vnser trůwen ratgheuen. vor vns. vnde vor al vnse eruen vnde vor al vnse nak{ov}melinghen. den wysen vnde bescheden lůden den ratmannen. den borghern. vnde der gantzen meynheyt. de<r> nascreuen steden als Colmen Thorůn. Eluinghe. Koninghesberghe Dantzike vnde Brunsberghe. vnde al den yenen de vnder dem erbar heren dem homestere van Prutzen beseten synt. hebben ghegheuen vnde laten. dorch vrontschop vnde dorch gůnste willen vnde al eren nakomelinghen. <1> ene sůnderlike vitten op vnsem lande. vor dem huse to Valsterboden. de wy en by vnsen denern. vnde ammetluden hebben bewiset vnde antwardet laten. de beleghen is twisschen der Lubeschen vitten vnde der Densschen boden by dem strande. De lenghe van der vitte schal hebben. vnde holden. sesse vnde sestich růden de rode van sesteyn voten langh. vnde ses vnde druttich růde breyth. <2> Vnde desse vitten scolen desse vorbenannten bedderuen lude to ewyghen tyden brukeliken besitten. hebben vnde beholden also vry vnde also volkomeliken. mit al deme richte vnde rechte vnde mit al der rechticheyt als de van Lubeke hebben edder ienich stat alderbeest op Schone heft. vnde moghen eres selues voghet setten. op de vitten. vnde mach richten ouer al de yene de myt en op erer vitten ligghen vnde ouer al ere burghere vnde al ere ghesinde.
<3> Vortmer mach vp eren vitten myt en ligghen weme se des ghunnen
<4> Vortmer schal me nemende laden dat kallen in dem Denschen rechte het vor dem Densschen rechte.
Wil men yemende beschuldeghen den scal men beschuldeghen vor sime Dudesschen voghede
De sal eme richten na synes stades rechte. Ok we den anderen schuldeghet vmme ticht de scal ene schuldeghen vor ereme Dudesschen voghede
De scal richten na synes stades rechte.
<5> Vortmer moghen se hebben op eren vitten eghene croghe vnde moghen daroppe tappen vnde tappen laten wiin mede vnde ber vnde alle gut ghedrenke vnde sint dar nicht af plichtich.
<6> Vortmer moghen se meynliken vorkopen op eren vitten want vnde lewant by laken edder by repen edder by stuuen sonder broke. vnde ok moghen se hebben eghene schuten vnde visschere vnde moghen er bruken vnde visschen na ereme eghenen willen. vnde gheuen dar van yewelker schuten ene halue mark Schonesch de wyle dat men vppe dem lande is vnde eres vorewerkes to brukende in vrede.
<7> Vortmer were dat yenich waghen vmmestortede vnde scaden dede den waghen mit den perden. mach men beholden. by dem gude also langhe went dem copmanne vol ghescheen is vor den scaden.
<8> Ok mach eyn yslich copman vp vnde af schepen. des id by daghe sy.
<9> Vortmer moghen se hebben ere eghene prame vnde ere luchteschuten vt to luchtende vnde gheuen van deme prame ene halue mark Schonesch. van der schuten twe ore darmede moghen se op vnde af varen wen is en euene kumpt.
<10> Vortmer mach eyn yslich kopman hebben sinen eyghenen waghen vnde gheuen daraf ene halue mark Schonesch vnde nicht mere.
<11> Vortmer were dat dar yement storue op dem lande so mach der Dudessche voghet edder we dar de mechtigheste is. des doden mannes gut antwarden dem rechten erfnamen.
Edder waren dar nene erfnamen ieghenwardich. so mach he dat gut voren to lande. vnde antwarden den yenen de dar recht to hebben.
<12> Vortmer scolen de gromkerle van eren vitten teyn r{ov}de ligghen.
Vnde desse vorbenante vriheyth. als vorscreuen is scholen desse vorscreuen lude van Průtzen vnde alle ere nakomelinge to ewyghen tyden besitten sonder hinder/
To groter bekantnisse hebbe wy koningh Albert van Sweden vorghenant al desser dingh vnse ingheseghel myt wisscop vnses rades an dessen bref henghen laten. de gheuen vnde screuen is na godes borth dusent drehundert in dem achte vnde sestighesten iare. in sante Iacobs daghe des hilghen apostels.
19 de(r)] den Aa, Ba, Bb. 28 råde) Bb, rude Ba, vote Aa.
4 ouer al (2.)] ouer Ba, Bb. 22 eres) efter overstreget eres Aa.
4 dar] mgl. Ba, Bb. 6 ligghen] linghen Ba, Bb.
Vi Albrecht, af Guds nåde de Sveers og Goters konge og herre over landet Skåne, erkender og bevidner offentligt med dette brev, at vi på vore og alle vore arvingers og efterkommeres vegne med velberåd hu efter rådslagning med vore bisper og vore tro rådgivere formedelst venskab og gunst har givet og overladt de vise og forstandige mænd, rådmændene, borgerne og samfundet i de herefter skrevne stæder, nemlig Kulm, Thorn, Elbing, Königsberg, Danzig og Braunsberg og alle dem, som er bosiddende under den hæderværdige herre højmesteren af Preussen, og alle deres efterkommere, <1> et særligt fed i vort land foran borgen i Falsterbo, som vi gennem vore tjenere og fogeder har ladet dem anvise og overdrage, og som er beliggende ved stranden mellem det lybske fed og de danske boder. Længden af feddet skal være på og indeholde 66 roder — roden 16 fod lang — og bredden 36 roder. <2> Og dette fed skal disse fornævnte retskafne mænd til evig tid uanfægtet sidde inde med til deres brug og have og beholde lig så frit og lige så fuldkomment, med al den domsmyndighed og lov og alle de rettigheder, som de fra Lübeck eller nogen stad i videst omfang har i Skåne; og de må indsætte deres egen foged på feddet, og han må dømme over alle dem, som ligger sammen med dem på deres fed og over alle deres borgere og alt deres tyende. <3> Fremdeles må der hos dem på deres fed ligge, hvem de giver tilladelse hertil. <4> Fremdeles skal man ikke stævne — hvad der hedder »kalde« i dansk ret — nogen for dansk domstol. Vil man anklage nogen, skal man anklage ham for hans tyske foged. Han skal dømme ham efter sin stads ret. Ligeledes hvis nogen rejser anklage mod en anden for falske beskyldninger, skal han anklage ham for deres tyske foged. <5> Fremdeles må de på deres fed have egne kroer, og i dem må de tappe og lade tappe vin, mjød og øl og alle gode drikke, og herfor er de ikke afgiftspligtige. <6> Fremdeles må de allesammen på deres fed sælge klæde og lærred i lagen eller i reb eller i stykker uden at begå retsbrud; og de må desuden have egne skuder og egne fiskere og må bruge dem og lade fiske efter eget forgodtbefindende; og af enhver skude skal der gives en halv mark skånsk, så længe man er i landet, og deres køretøjer må de ukæret benytte. <7> Fremdeles, hvis en vogn vælter og volder skade, må man tilbageholde den vogn sammen med hestene og godset, indtil købmanden har fået erstatning for den skade. <8> Endvidere må enhver købmand lade og losse, hvis det sker ved dag. <9> Fremdeles må de have deres egne pramme og lægterskuder til udlosning, og af prammen skal de give en halv mark skånsk, af skuden to øre; dermed må de sejle til og fra, når det er dem belejligt. <10> Fremdeles må enhver købmand have sin egen vogn og skal heraf give en halv mark skånsk og ikke mere, <11> Fremdeles hvis nogen dør i landet, så kan den tyske foged eller den, som er den mest formående der, overgive den døde mands gods til de rette arvtagere. Eller hvis der ikke er nogen arvtagere til stede, så kan han føre godset til hjemlandet og overgive det til dem, der har ret til det. <12> Fremdeles skal grumkarlene bo ti roder fra deres fed. Og disse fornævnte friheder, således som de står optegnet foran, skal disse foran nævnte folk fra Preussen og alle deres efterkommere uden hindring sidde inde med til evig tid. Til fuld vitterlighed for alt dette har vi fornævnte kong Albrecht af Sverige med vort råds vidende ladet hænge vort segl under dette brev, som er givet og skrevet i det Herrens år 1368 på den hellige apostel St. Jakobs dag.