© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Dyt sint de. deghedinghe. de tuschen den edelen heren Hinricke vnde Clawesse. broderen greuen to. Holstten. vnde eren hulperen als konigh Alberte van Zweden vnde sinen vadere hertoch Alberte van Mekelenborch. vnde den anderen heren des suluen hertochs Albertes kinderen vortmer den van Lubeke van Rozstok van dem Svnde van der Wismer vnde van allen anderen steden. de in der Dudesschen hense sint ghedeghedinghet sint uppe de enen side vnde Hartoch Hvmmersbutle knape uppe de anderen side. also dat Hartwich Humersbutle vorbenomet mid alle de ghenen de in der voghedighe to der Rauensborch beseten sin in enen veleghen vrede sitten schal also dat Hartwich vnde al sine vront vnde alle de. de in der voghedighe to der Rauensborch beseten sin greuen Hinrike. vnde greuen Clawesse van Holsten vnde al eren hulperen. de vorbenomet sin ere ergheste nicht weten en scholen noch weruen/ noch mid rade noch mid. dade. in nener stede van desser tyd an beth to suntte Wolburghe daghe de nv negest to komende is. ♦ Were auer dat konigh Wolde- mar van Denemarken edder de sine twischen deme sondaghe to midvasten de nv negest kvmpt vnde deme sondaghe de dar na negest volghet. striden wolde to deme stride moten se wol riden ane vor wyt ♦ Anderes scholen se dessen vrede al vt holden ♦ Vortmer scal Hartwich vorbenomet vnde sine vrunt by al eren rechte bliuen. vnde eres gudes bruken dar se recht to hebben vor vns vnde vor al vnsen hulperen wor dat lecht an dem rike to Denemarken ♦ Were ok dat ienich man van Hatwighes vronden. breue hadde van konigh Woldmare van Denmarken vppe gud vppe dem lande to Lalande. de scal greue Hinrike vnde Claws by erer macht lathen ♦ Vortmer scal Hartwich vnde sine vront vorbenomet vor de vorbenomeden greuen vnde al ere hulpere de vorghenomet sint velich. wedder wesen desse vorbenomeden tyt vt ♦ Ok so møghen al de ghene de in der voghedighe to Rauenborch beseten sint soken alle Dudesche stede vnde markede vnde velich wesen to vnde af vor greuen Hinrike vnde vor al sinen vorbenomeden hulperen ♦ Were ok dat Hartwich oft de sine ofte sine vront vorbenomet schade schude in desser wis dat en dat ere nomen wurde ofte se ofte de ere ghevanghen wurden van den vorbenomeden greuen edder eren hulperen de wile dat dat her is uppe deme lande to Lalande dar se na komen vnde dat ere vynden dat scal men en wedder gheuen vnde de vanghene loos lathen ♦ Vnde vurder en scholen de greuen dar vmme vnde ere hulpere nene manynghe vmme lyden ♦ Ok so gyft greuen Hinrike vnde sine hulpere to Hartoch Hvmmersbutlen also vmme her Hennynk Meynerstorpen wel he sines gudes bruken bette to sunte Wolburghe daghe so scal he edder Hinrike sin broder in deme gude. to Lalande sittende blyuen vnde we<l>k ere de in deme gude sittende wel bliuen de en scal greuen Hinrike vnde greuen Clawesses vnde siner hulpere ergheste nicht weruen vnde van Langhelangke em vnde sinen hulperen in Lalande nenen schaden doen. bette to deme daghe als vorscreuen is ♦ Were ok Hartwighes vrvnde welk buten Lalande wan de to Lalande komen bynnen desser vorbenomden tyt so scholen se velich wesen also langhe also vppe Lalande. sint vor greuen Hinrike vnd sinen vorbenomden hulperen. vnde so scholen se ok greuen Hinrikes vnde al siner hulpere ere ergeste nicht weruen ♦ Were ok dat de vorbenomeden greuen edder erer vorbenomeden hvlpere ienich man de den vorbenomeden greuen edder erer vorbenomeden hulpere ienich to horde to der voghedighe to Rauensborch qweme vnde se ienich man arghen wolde ofte hinderen wolde. dat scal Hartwich mid sinen vronden helpen keren vnde weren in guden truwen svnder arghelyst ♦ Vortmer were dat greue Hinrike edder greue Claws Rauensborch hebben scolden so scal Hartwich vnde sine vront vorbenomet eres gudes bruken dat se in Lalande hebben bette to svnte Wolburghe daghe de negest to komende is so scholen se den kore hebben wer se by greuen Hinrike vnde Clawesse bliuen willen vnde eren eruen ofte nicht ♦ Is dat se by en bliuen willen so scholen se en doen also gude lude eren heren plichtich sin to dvnde to rechte vnde de heren scolen en wedder doen also se en plichtich sin to rechte to dvnde ♦ We ok nicht by en bliuen wil de scal sin gud ouer gheuen vnde varen wor he wil. ♦ Were ok dat Hartich vnde sine vrunt ieman in Lalande beweren wolde bynnen desser vorscreuen tyt dat scal greue Hinrike vnde greue Claws en keren helpen vnde weren. Desghelykes scal Hartwich wedder doen. oft greuen. Hinrike vnd greuen Claws vnde de ere in Lalande ieman beweren wolde. dat scal. Hartwich myd den sinen wedder keren helpen. vnde weren in guden truwen svnder arghelyst.
To tughe al desser dingh. dat al desse deghedinghe aldus ghedeghedinghet sint so hebbe wy greue Hinrike vorbenomet vor vns vnde vor vnsen broder greuen Clawesse. vnse inghezeghel mid. Hartwighes Hummersbutlen inghezeghele ghehenghet lathen vor dessen breef. de gheuen vnde screuen is na godes bort drutteyn hvndert iaar in dem acht vnde sosteghesten iare vor Alholm des mandaghes na vnser vrouwen daghe alse gheboren wart dat is vor svnte Michaelis.
24 we<l>k] wek A.
19 in] rettet A.
Dette er den dagtingning, som er afholdt mellem de ædle herrer Henrik og Klaus, brødre, grever af Holsten, og deres hjælpere, nemlig kong Albrecht af Sverige og hans fader hertug Albrecht af Mecklenburg og de andre herrer, samme hertug Albrechts børn, endvidere med dem fra Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar og alle andre stæder, som er i den tyske Hanse, på den ene side og Hartvig Hummersbüttel, væbner, på den anden, gående ud på, at fornævnte Hartvig Hummersbüttel sammen med alle dem, som har besiddelser i fogediet Ravnsborg, skal have en tilsikret våbenstilstand, således at Hartvig og alle hans venner og alle de, som har besiddelser i fogediet Ravnsborg, ikke fra dette tidspunkt og indtil førstkommende St. Valborgs dag skal arbejde for at der tilføjes grev Henrik og grev Klaus af Holsten og alle deres fornævnte hjælpere nogen skade, hverken med råd eller dåd nogetsteds. Men hvis kong Valdemar af Danmark eller hans mænd går i strid mellem førstkommende søndag i midfasten og nærmest efterfølgende søndag, må de ride til den strid uden at høre bebrejdelser. Ellers skal de helt og holdent overholde denne våbenstilstand. Fremdeles skal fornævnte Hartvig og hans venner i forholdet til os og alle vore hjælpere forblive ved alle deres rettigheder og bruge deres gods, som de har ret til, hvor det end ligger i Danmarks rige. Men hvis nogen mand blandt Hartvigs venner skulde have brev af kong Valdemar af Danmark på gods i landet Lolland, skal grev Henrik og Klaus lade disse forblive ved magt. Fremdeles i hele den fornævnte tid skal Hartvig og hans fornævnte venner til gengæld være tilsikret fred fra de fornævnte grevers og alle deres hjælperes side, de som er nævnt foran. Ligeledes må alle de, som er bosiddende i fogediet Ravnsborg, søge til alle tyske stæder og markedspladser og skal på frem- og tilbagerejsen have frit lejde fra grev Henrik og alle hans fornævnte hjælpere. Og sker det, at Hartvig eller hans mænd eller hans fornævnte venner lider overlast ved, at deres ejendele bliver frataget dem, eller ved at de eller deres folk bliver taget til fange af de fornævnte grever eller deres hjælpere, skal man, så længe hæren er i landet Lolland, give dem deres ejendele tilbage, hvor de eftersporer, og hvor de finder deres ejendele, og løslade fangerne. Og siden skal greverne og deres hjælpere ikke høre maninger herom. Ligeledes tilstår grev Henrik og hans hjælpere Hartvig Hummersbüttel de samme vilkår som herr Henning Meinerstorp har: vil han have rådighed over sit gods indtil St. Valborgs dag, så skal han eller hans broder Henrik blive siddende på godset på Lolland; og den af dem, som vil blive siddende på godset, skal ikke volde grev Henrik og grev Klaus og deres hjælpere vanskeligheder og ikke fra Langeland tilføje ham og hans hjælpere på Lolland nogen skade indtil den dag, som er nævnt foran. Sker det og, at nogen af Hartvigs venner befinder sig uden for Lolland, og de kommer til Lolland inden for den fornævnte tid, så skal de så længe, som de er på Lolland, være tilsikret lejde fra grev Henrik og hans fornævnte hjælpere, og til gengæld skal de heller ikke volde grev Henrik og hans hjælpere vanskeligheder. Og hvis de fornævnte grever eller nogen af deres fornævnte hjælpere eller nogen mand, som lyder fornævnte grever eller nogen af deres fornævnte hjælpere, kommer til fogediet Ravnsborg, og nogen mand vil skade eller forulempe dem, skal Hartvig med sine venner hjælpe til at afvende og afværge det på deres gode tro uden argelist. Fremdeles hvis det sker, at grev Henrik eller grev Klaus skal have Ravnsborg, så skal Hartvig og hans fornævnte venner have rådighed over deres gods, som de har på Lolland, indtil førstkommende St. Valborgs dag; derefter skal de have valget, om de vil forblive hos grev Henrik og Klaus og deres arvinger eller ej. Hvis de vil forblive hos dem, så skal de opføre sig mod dem, således som gode mænd er pligtige til retmæssigt at opføre sig med deres herrer, og herrerne skal til gengæld opføre sig mod dem, som de retmæssigt er pligtige til at opføre sig. Men om nogen ikke vil forblive hos dem, så skal denne opgive sit gods og drage, hvorhen han vil. Men hvis nogen mand på Lolland vil anfægte Hartvig og hans venner i deres besiddelser inden for denne foran skrevne tid, skal grev Henrik og grev Klaus hjælpe dem til at afvende og afværge det. Det samme skal Hartvig omvendt gøre; hvis nogen vil anfægte grev Henrik og grev Klaus og deres mænd på Lolland i deres besiddelser, så skal Hartvig med sine mænd på deres side hjælpe til at afvende og afværge det i god tro uden argelist. Til vidnesbyrd om alt det, at alt dette er dagtinget således, har vi fornævnte grev Henrik for os og for vor broder grev Klaus ladet hænge vort segl sammen med Hartvig Hummersbüttels segl under dette brev, som er givet og skrevet i det Herrens år 1368 foran Ålholm mandag efter Vor Frues fødselsdag, det er før St. Mikkels (dag).
Brevet er skrevet med samme hånd som nr. 224.