I det Herrens år 1368 ottendedagen efter ærkeenglen St. Michaels dag samledes de herrer rådmænd fra søstæderne i Stralsund: først fra den vendiske side, nemlig fra Lübeck Jakob Pleskow, Bruno Warendorp og Segebod Crispin, fra Rostock Johan Bomgarden, Arnold Kröpelin og Johan v. Kyritz, fra Stralsund Herman v. Rode, Bertram Wulflam, Henrik Scheele, Ludolf v. Kulpe og Burchard Plotze, fra Wismar Johan Manderow, Didrik v. Rampe og Peter Strömkendorp, fra Greifswald Johan Bokholt og Arnold Lange, fra Stettin Henning Westfal, Egbert Gerwer, Markvard Vorrad og Nicolaus Wobbermin, fra Kolberg Johan Borwold, Detlev Verchemin og Henning Gemelin, fra Stargard Povl Mallin, fremdeles fra Livland, nemlig fra Riga Henrik Berner og Arnold Vorwerk, fra Dorpat Wolter v.d. Borch, fra Reval Rikard Rike, fremdeles fra Preussen fra Kulm Ertmar v. Herike, fra Thorn Serins v. Hinxsteberge og Herman v. Dülmen og Johan Westerrode, fra Elbing Johan Volmesteen og Gobelin v. Buren, fra Danzig Peter Zulver, fra Braunsberg Gerhard Sassendorp, fremdeles fra Kampen Vilhelm Murre og Johan Dülmen, fremdeles fra Zuiderzee, nemlig fra Zierikzee Alard Pieterssen og Pieter Janssen, fra Harderwijk Heine van Hirde og Alt Leferdessen, fra Stavern Simon Bare, fra Dordrecht Michael Michaelssen og Barold Menussen, fra Amsterdam Herman Kuls, fra Briel Jan Diderikssen, fra Elburg Bernhard Norus, fra Zutphen Jan Span og Wolbert Veeracker, som gennemdrøftede de sager og handlinger, som anføres nedenfor.

<1> Først oplæstes breve fra stæderne i Sachsen, i Mark Brandenburg og Polen, som indeholdt, at de ikke kendte nogle fyrster, der vilde slutte sig til de Danskes konge; hvis de kunde efterforske nogen, vilde de bevæge dem til at opgive et sådant forehavende og altid være betænkt på vort bedste.

<2> Fremdeles oplæstes breve fra greven af og stæderne i Flandern, som indeholdt, at de på grund af deres lands privilegier ikke kunde forbyde deres købmænd at have samkvem med Danmarks og Norges kongers mænd.

<3-9> .....N

<10> Fremdeles enedes de således om borgen i København: at den skal forblive og fortsat holdes på den måde, som den hidtil er holdt, og enhver skal ernære sine folk.

<11> Fremdeles kom de endrægtigt overens om dette: hvis nogle fyrster eller herrer vilde forhandle og søge at føre dagtingninger på de Danskes konges vegne, da skulde disse forhandlinger føres, når blot det sker med vore herrer hjælperes samtykke og vilje, for at høre og se, hvorledes og hvor langt man kan imødekomme os, dog uden at føre dem til endelig afslutning, medmindre man har tilslutning hertil af dem fra Kampen, fra Preussen og fra Zuiderzee.

<12> Fremdeles, eftersom det er kendt for stæderne, at de Danskes konge lader sig tilføre store værdier fra Danmarks skatkammer, besluttede de, at enhver stad så hurtigt som muligt ved bursprake lader forkynde offentligt, at enhver, der har fanget nogen, der på den måde fører værdier eller penge til kongen, skal have disse værdier som sine egne; og den, der griber nogen eller noget, skal i hvilken som helst stad, han kommer til, nyde denne stads værn og begunstigelse, hvad enten han så er borger eller gæst eller en fremmed, eller han er ven eller fjende.

<13> Fremdeles skal enhver stad underrette sine borgere om, at enhver skal angive alle dem, som i det foregående år, nemlig år (N67, søgte til Danmark efter stædernes kundgørelse, i hvert fald dem, der er med i dette forbund, eftersom de bør miste ære og gods.

<14> Fremdeles at enhver skal angive dem, som i år, nemlig (N68, har saltet sild på anden måde eller på et andet sted end Skanør eller Falsterbo, og at den, som angiver eller rejser anklager mod sådanne, nemlig mod såvel både de første som de sidste, han skal oppebære og have en trediedel af alt deres gods.

<15> Derefter gav stæderne endrægtigt og i fællesskab dem fra Hamburg adgang, fordi de skal være sammen med dem i dette forbund; og de fra Hamburg skal udrede 900 mark lybske penge til krigsformål, at udbetale til de vendiske stæder. De skal ligeledes opkræve pundtold i deres stad og overgive den til stæderne, hvor disse vil have den udbetalt, idet det også er deres vilje, at de i deres råd med omhu rådslår om deres opsigelsesbrev, der skal sendes til de Danskes konge.

<16-17> .....N

<18> Fremdeles blev de enige om, at enhver stad til den kommende søndagN efter Gallus og Lullus skal være rustet og rede til at genoptage krigen.

<19> Fremdeles fastsatte de, at de fra Elburg i det kommende år og så længe, som vi og vore er i Skåne, kan og skal nyde deres fed, som de i dette år (N68 har købt af de herrer fra Mecklenburg, dog således at de ikke skal lade andre, der ikke har fed i Skåne, og heller ikke dem, som ikke er sammen med os i dette forbund, ligge sammen med dem på nævnte fed.

<20> .....N

<21> Dette er stædernes første afregning af pundtolden (o.s.v. = nr. 237).

<22> Derefter sendte stæderne i vor del, nemlig den vendiske, de herrer Bruno Warendorp, Johan Bomgarden og Johan Manderow til den herre hertugen af Mecklenburg, hvilke skal drøfte med ham de yderligere forsvarsforanstaltninger og borgen København. De skal ligeledes påminde ham om betalingen af de 1000 mark, som han skylder stæderne, og efter disse forhandlinger skal de ride til møde med de andre i Wismar og berette for dem, hvad de har forhandlet.

<23-24> .....N

<25> Om fangerne. Det skal være vitterligt, at Anders Jakobsen (o.s.v. = nr. 238).

<26> .....N

<27> Fremdeles skal de fra Lübeck give hver enkelt af de andre stæder, som anmoder herom, kopier af brevet om friheden i Skåne under deres segl.

<28> Kopi af det brev, der sendtes til Gotland. Rådmændene i hansestæderne (o.s.v. = nr. 239).

<29> Om fornævnte sag og anliggende sendtes der ligeledes brev til kongen af Sverige og hans broder Henrik, hertug af Mecklenburg, med anmodning om, at de ikke tilføjer dem fra Gotland noget uheldssvangert, før man har svar fra dem.

<30-38> .....N

<39> Fremdeles besluttede de endrægtigt angående høvedsmændene på borgene København, Skanør, Malmø, Värpinge og angående dem, der findes på andre borge, at de, som nu søndag efter Gallus' dag sendes did, skal være bemyndigede til sammen med dem, som nu er i Skåne, at indsætte de høvedsmænd, som forekommer dem bedst egnede hertil. Fremdeles skal de råde over hvilke skibe, der skal sendes tilbage, når de kommer did, eller tilbageholdes til deres brug.

<40> Fremdeles besluttede de, at efter at tolderne er vendt tilbage fra Skåne, da skal de fra Lübeck fastsætte en hansedag i Rostock, som skal forkyndes for andre, så de kan komme til den; da skal pengene af tolden i Skåne så deles mellem stæderne. Der skal da også de 900 mark, der skal udredes af Hamburg, bringes til stede. På samme måde skal da gælden vedrørende Hertzburg efter forudgående afregning godtgøres dem fra Stralsund.