forrige næste

Tekst efter Aa:

Wii Albert van godes genaden der Sůeden vnde der Ghoten coningh/ vnde he[re] des lants to Schonen/ bekenne ende betuge openbaer in dessem brieue/ dat wii myt wolvoirdachten goedem moede/ na rade onser byscope vnde onser troůwer raetgheueren voir ons vnde voir al onsen eeruen/ vnde voir al onsen nacomelingen/ den bescheiden luden den borgermeysteren schepenen vnde raetmannen der stat to Staueren vnde borgeren vnde meenheit die onse hulperen nv sint in dessem kryge iegen onse vyande vnde al eren nacomelingen/ hebben gegheuen vnde laten doer eres dyenstes willen vnde gheuen ende laten hem in dessem brieue ene vytten op onsem veelde to Schonore/ die se van oldinges gehadt hebben/ ♦ Desse vytten scholen die voirbenoemde bederuen lude to ewigen tiiden brůchliken besitten/ hebben vnde beholden/ also vrii vnde also vullencomeliken myt alme rechte vnde myt aller rechticheit daer se van oldinges van vmsem voirwesende vppe der seluen vytten aldervryest had hebben vnde alder vullencomelikest mede beseten hebben wente in dessen dach/ ♦ Voertmeer scholen se vnde mogen allerleye broke richten op erer vytten beyde in hand vnde in hals so dat sich vnse vogede/ dair nyet mede beweeren scholen vnde aller vryheit niethen ende bruken/ also vrii vnde vullencomelikest alse iemant vryest hefft op den seluen veelde to Schonore/ ♦ Dyt recht ende alle desse rechticheit vnde alle desse vriiheit scholen se hebben vnde beholden myt al eren nacomelingen tot ewigen tiiden ♦ Vnde to tuge alle desser voirscreuen dinghe is onse ingesegel gehenget an dessen brieff die gegheuen is vppe onsem slote to Valsterbode na godes boert drutyghen hondert iaer in dem acht vnde s[o]stigesten iare in sůnte Dyonisius dage.

Vi Albrecht, af Guds nåde de Sveers og Goters konge og herre over landet Skåne, erkender og bevidner offentligt med dette brev, at vi på vore og alle vore arvingers og vore efterkommeres vegne med velberåd hu efter rådslagning med vore bisper og vore tro rådgivere her givet og overladt de forstandige mænd borgmesteren, magistrater og rådmænd i staden Stavern og til borgerne og hele bysamfundet, som nu er vore hjælpere i denne krig, og til alle deres efterkommere, og at vi med dette brev giver og overlader dem et fed på vor mark i Skanør, som de har haft fra gammel tid. Dette fed skal de fornævnte retskafne mænd besidde, have og beholde med uindskrænket brugsret lige så frit og lige så fuldkomment med al ret og alle rettigheder, som dem de fra gammel tid allerfriest har haft på samme fed af vor forgænger og således som de mest friest har boet der indtil denne dag. Fremdeles skal og må de dømme i alle slags retssager på deres fed, på hånd og på hals, således at vore fogeder ikke skal hindre det, og de skal nyde og nytte alle friheder så frit og fuldkomment, som nogen har haft dem allerfriest på samme mark i Skanør. Denne ret og alle disse rettigheder og alle disse friheder skal de sammen med alle deres efterkommere have og beholde til evig tid. Og til vidnesbyrd om alt dette foran skrevne er vort segl hængt under dette brev, som er givet på vor borg i Falsterbo i det Herrens år 1368 på St. Dionysius' dag.