Til vor elskede søn Oluf, udvalgt biskop af Århus, hilsen o.s.v.

Den apostoliske omsorg og iver for de forskellige opgaver, hvis udførelse er lagt på vore skuldre, består først og fremmest i, at vi utrætteligt giver agt på alle kirkers tilstand, især deres, som er berøvet deres hyrders styre, således at disse kirker ved vort virke og flid hjulpet og støttet af nåden fra oven, kan bevares for brøde og glæde sig over den forønskede lykke og held. Da vi for nylig, medens biskop Povl af Århus — salig ihukommelse — forestod styret af kirken i Århus, ønskede, at en egnet person ved det apostoliske sædes forsyn skulde forestå samme kirke, når den blev ledig, lod vi ved den lejlighed provisionen af denne kirke i Århus særligt reservere for vor rådighed og bestemmelse, idet vi erklærede det for ugyldigt og magtesløst, om nogen derefter med nogen som helst myndighed, med eller uden viden herom skulde forsøge at handle anderledes i denne sag. Men da nævnte kirke senere ved samme biskop Povls død, han som afgik ved døden uden for den romerske kurie, blev berøvet sin hyrdes trøst, valgte vore elskede sønner kapitlet ved denne kirke, der måske var uvidende om denne reservation og bestemmelse enstemmigt — skønt kun de facto — Dig, ærkedegn ved denne kirke med præstegrad, til biskop af Århus, og Du, der på samme måde var uvidende om fornævnte reservation og bestemmelse, samtykkede — ligeledes de facto — i dette Dit valg, da valgresultatet meddeltes Dig. Og da fornævnte reservation og bestemmelse derpå kom til Dit kendskab, lod Du denne valghandling forelægge os i konsistorium. Da dette valg som nævnt de facto er foretaget efter og i modstrid med nævnte reservation og bestemmelse, og da vi følgelig anser det og hvad der fulgte efter, for ugyldigt og magtesløst — hvad det også var — har vi derfor i ønsket om, at kirken ikke skulde udsættes for en lang vakances ubehageligheder med faderlig omsorg og iver lagt vægt på en hurtig og lykkelig provision af denne kirke, som ingen uden os denne gang har kunnet eller kan befatte sig med, eftersom ovennævnte reservation og bestemmelse er til hinder herfor, og har efter omhyggeligt med vore brødre at have overvejet, hvorledes vi kunde sætte en nyttig og ligeledes frugtbringende person i spidsen for samme kirke, en person med fornøden kundskab, vilje og evne til at skærme den for brøde og modgang og opretholde og øge dens rettigheder, sluttelig rettet vor opmærksomhed mod Dig, som, efter hvad vi har erfaret ved troværdige mænds udsagn, er udmærket ved boglig viden, prydet af et sædeligt liv og af hæderfuld vandel, fremsynet i åndelige anliggender og omsigtsfuld i timelige og på mangfoldig vis udmærket med andre dyder og fortje nester. Efter at vi med tilbørlig eftertanke har overvejet alt dette og ligeledes taget nævnte kapitels ønske i betragtning, det, som endrægtigt valgte Dig, beskikker vi med apostolisk myndighed og efter nævnte brødres råd Dig til samme kirke i Århus og sætter Dig i spidsen for den som biskop og hyrde, idet vi helt og fuldt betror Dig omsorgen for og styret af denne kirke i åndelige og timelige anliggender og med ham, som udøver nådesbevisninger og uddeler belønningerN, har tillid til, at denne kirke — når Guds nåde står Dig bi — vil blive ledet ad gunstig vej under Dit lykkebringende styre og opnå en helsebringende tilvækst. Du skal derfor ærbødigt påtage Dig det Herrens åg, der er lagt på Dine skuldre, og ydmygt bøje Din nakke under hans søde byrde, og Du skal omhyggeligt våge over samme kirke og belære Herrens hjord, der er betroet Dig i den, om ordets og gerningens lære, således at denne kirke i Århus kan glæde sig over at være betroet en omsigtsfuld leder og en frugtbringende forvalter, og Dit gode rys virak ved Dine rosværdige handlinger kan brede sig stedse videre om, og Du selv foruden den evige gengældelses løn derved til overmål kan gøre Dig fortjent til vor velvillige nåde. Givet i Montefiascone den 25. juni i vort syvende år.