Tekst og arkivalske oplysninger efter Lüb. UB.
We Mangnus, van der gnade godes herteghe tů Brunswich unde tů Luneborch, bekennen openbare in dessem breue unde důn witlik den wisen mannen, den raatmannen der staat tů Lůbeke, vnde alle den ghenen, de desse scrift seen edder h{oe}ren lesen, dat de krich, de is twischen deme herteghen van Mekelenborg vnde vns, dat de is dorch sunderker sake willen vnde schelinghe, de we dicke vnde vele kundeghet vnde claghet hebben heren, vrůnden, steden vnde gůden luden, dar vnsem veddern herteghen Wilhelm vnde vns ny lik eder recht vmme weder varen konde, vnde dat de s{ue}lue krich nicht en is dorch koning Woldemares willen van Denemarcken.
Tů eener bekantnisse hebbe we vnse ingeseghel gedr{ue}cket laten an dessen bref, de gheuen is thů Luneborch an deme hilghen daghe s{ue}nte Lantbertes.
Vi Magnus, af Guds nåde hertug af Braunschweig og af Lüneburg, erkender offentligt med dette brev og kundgør for de vise mænd, rådmændene i staden Lübeck, og alle dem, som ser denne skrivelse eller hører den læse, at den krig, som hersker mellem hertugen af Mecklenburg og os, er opstået af specielle årsager og af specielle stridigheder, hvilke vi tit og ofte har forkyndt og ført klage over til venner, til stæder og til gode mænd, eftersom vor fætter hertug Vilhelm og vi aldrig har kunnet opnå rimelighed eller retfærdighed i disse sager, og at den samme krig ikke skyldes kong Valdemar af Danmark. Til vitterlighed har vi ladet trykke vort segl til dette brev, som er givet i Lüneburg på den hellige St. Lambertus' dag.
Brevet fortolkes af Strecker s. 164 og Tägil s. 362 som et diplomatisk spil for at undgå, at hansestæderne blev inddraget i hertug Albrechts krig mod Brandenburg og Braunschweig i 1369.