© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Udtog efter Aa, varr. efter B og C:
Anno domini mocccelx nono die undecim milium uirginum domini con sules ciuitatum maritimarum Stralessundis congregati de Lubeke Iacobus Plescowe Zeghebodo Crispin Symon Swerting Rostok Arnoldus Kropelin Ludolphus Nygendorp. Wysmer Thidericus Mønik Bertram Kalssowe Gripeswold Hinricus Schuppelingberch Sifridus de Lubeke. Colberghe. Iohannes Barenwold Stetin Iohannes notarius ipsorum de Prussia de Culmine Ertmarus de Hereke de Thorun Iohannes Kørdelisse de Riga Bernhardus Hoppener de Tarbato Iohannes Vorste de Mari australi de Campen Goswinus Ludekinsson Thidericus Rode/ de Herderwik. Heyno de Hey- den de Zirixe Iohannes Hunt de Brele Wilhelmus Rode de Dordraco Boldewinus Krek de Stauria Arnoldus de Deuenter de Amsterledamme Gherardus Grote de Zutphania Wolterus de Veracker de Dauantria Hinricus de Ponte de Stralessundis Hermannus de Rode Hinricus Schiele Bertramus Wulflam Iohannes Wreen et Iohannes Rughe pertractauerunt negocia infrascripta
<1-10> .....
<11> Vortmer sint de stede meenlyken to rade worden to ramende desser stucke de nascreuen stan also dat een iewelik spreken schal mit sime rade vnde dat wedder inbringhen to teme neghesten daghe de van den steden winterlinghe gheholden wert wat en dar best vnde nuttest dunket ane wesen wes de meste meninghe denne vor dat beste vnde nutteste kesen dat des de anderen volghen.
<a> Thome ersten Were dat me orloghen scholde vnde moste ieghen dat iar so duchte een del van dessen vorbenomeden steden dat men sik vort vorbunde mit den heren dar men sik vor mede vorbunden hadde mit alsulker were alse in der ordinancien tho Kolne ouer een ghedragen wart des de vorbenomeden heren ok bleuen by der were alse des mit en hir to lande gheramet wart
Vnde ok een del van dessen steden duchte gud were dat men wat to handen hebben wolde dat men sik mit den heren unuerbunden lete
Vnde scholde me allene ane de heren orloghen so heft me des aldus gheramet dat me qweme in den Orssund vmme paschen vthe mit alsulker macht alse vorscreuen steit de see to vredende in Denemarken to bernende to rouende schepe to nemende vnde to bernende vnde schaden to donde alse me allerbeste mach
Vnde wes de houetlude. des heres denne vort ouer een draghen vor dat mene beste to donde dat een iewelik de in deme here is en des willighen volghe/
<b> Vortmer hebben etlike stede des gheramet dat men twe hundert perde ofte dre mede ouer neme dat men dat rident mede hebben mochte in den landen
<c> Vortmer scholde men vorbeden in allen steden de in dessem vorbunde sin dat nemand Denemarken sochte by liue vnde by gude de lant vnde de lude to sterkende mit spise mit wapene ofte mit ienegherleie saken
<d> Vortmer were dat we seghelen wolde uth der enen hauene in de anderen de scholde enen bezeghelden breff nemen van der stad wor dat he seghelen wolde vnde wes dat he gheladen hadde vnde wor he kumpt dar he lessen schal van der stad schal he enen beseghelden bref wedder bringhen dat he alsodane gud dar ghelaten heft alse he uth der anderen stad gheuoret heft vnde kumpt he to Berghen tho Flanderen efte to Enghellande so schal he breue nemen van deme kopmanne
<e> Vortmer seghelde ok iemand tho Denemarken van den gennen de buten vnsen vorbunde sitten wat deme wedderuaret dat schal sunder broke wesen wo me dat mit der warheit mach bewisen
Des schal me breue senden to Norweghen to Flanderen to Enghellande to Schotten vnde in Sweden to Collen to Westfalen in dat land to Sassen vnde in de Marke dat en iewelik de sine warne dat se sik dar vor bewaren
<f> Vortmer sind een del van dessen steden de dat gherne seghen dat me den gennen de an der Holsten siden sitten alse Ripen Aleborch vnde den anderen steden de an der Iuten siden sitten nicht uthgheue up dat dat it van en nicht vort tho Denemarken queme
Des schal me breue senden to Bremen to Hamborch to Staden vnde tho Buxstehude
<g> Vortmer schal it vmme dat pundgeld stan alse it nu steit wente to paschen na paschen schal it en iewelik nemen in siner stad van sines sulues borgheren to sines sulues behof
Vnde mit alle den ghennen de uth anderen landen vnde uth anderen steden sint vnde an dessem vorbunde nicht en sind dar schal me it mede holden alse me dat vor gheholden heft
Vnde schal dat delen in dat ghemene na mantale also langhe wente desse vorbunden stede anders wes to rade werden
Vnde uppe Schone schal it en iewelik holden alse he it in siner stad hold
<h> Vortmer we to den daghen ghesand wert van dessen steden so schal een iewelik ene credencygen mede bringhen vnder siner stad inghesegele dat he vulmechtich sy vnde wes he vulbordet dat se dat holden by truwen vnde by eren
<i> Vortmer schal nene stad allene orloff gheuen to seghelende in de stede de vorboden sint sunder vulbort der menen stede
<j> Vortmer were dat iemant begrepen worde in der zee de ieghen dat bot der stede ghedan hadde ofte dede we den grepe de scholde beholden de helfte wes he em neme vnde de anderen helfte bringhen ofte antwerden den menen steden
<k> Vortmer schal neen Schotte Enghels efte Wale haring solten uppe Schone ofte solten laten mit sime ghelde
Ok schal se neen voghet uppe siner vitten holden edder mit sik liggen laten vnde steden en hering to soltende
Were ienich voghet de hir ane breke de scholde broken hebben ieghen de menen stede veftig mark suluers
<12>.....
15 nono] Ix2 B, C — undecim] .xi. C. 17 Zeghebodo] Seghebodo B, C — Crispin] Cryspyn B — Swerting] Swertynge B, Swertingh C — Rostok] Rozstok B, C. 18 Kropelin] Cropelyn B, Kropelyn C — Ludolphus] Ludekinus C — Nygendorp] C, Nyestad Aa, Nygestad B, — Thidericus] Tydericus B — Mønik] Mønyk B, Monnik C. 18-19 Kalssowe] Kalsowe B, C. 19 Schuppelingberch] Schupplenberch B, C—Sifridus] Cyfridus B. 20 Barenwold] Barenwolt B — Stetin] Stetyn B, C. — Prussia] Prucia B,C. 20-21 Culmine] Culmen C. 21 Ertmarus] Erthmarus C — Hereke] Heryk B, Herik C — Thorun] Thorvn B, Thoriin C. — Kørdelisse] Kordelysse B, Cordelisse C — Riga] Ryga B 21-22 Bernhardus] Bernardus B, C. 23 Goswinus] Gosswinus B, Gozwinus C. — Ludekinsson] Ludekensson B, C. — Thidericus] Tydericus B — de Herderwik indtil Heyden] er i B og C placeret efter de Ponte (s. 364 I. 4) 23 og side 364 I. 1 Heyden] Veyden C.
1 Zirixe] Cyryxee B, Cirexe C.— Hunt] Hånt B, de Hunt C — Wilhelmus] Wylhelmus B, Willem C 2 Krek] Kriek C. — Amsterledamme] Aemstelredamme B, C. 3 Grote] Grothe B — Zutphania] Sutfania B — Dauantria] Deuenter B, C. 4 Rode] Røde B—Schiele] Schele B, C. — Bertramus] Bertram C 5 Rughe] Råghe B. 8 Vortmer indtil meenlyken] De stede menliken zint C. 10 to teme] thome B, C. 11 gheholden] B, C, ghoholden Aa. 14 Thome] Tem C — scholde vnde moste] moste vnde scholde B, C. 17 Kolne] Kollen B, Collen C — ghedragen] draghen B, ghedreghen C. 18 ok] B, C, mgl. Aa. 22 me des] men C. 23 in den Orssund] yn den Ørsunt B, an den Orsunt C. 25 vnde(1.)] mgl. C. 27 draghen] dreghen B, C.
3 twe] tilf. o.l. B. 5 den landen] deme Lande C. 9 seghelen wolde] zeghelde C. 10 bezeghelden) C, mgl. Aa, B. 12 lessen] lossen B, C. — enen beseghelden bref] C, enen bref Aa, synen bref B. 14 heft] hadde C. — Flanderen] Vlanderen C. 14-15 Enghellande] Enghelande B, C. 17 vorbunde] vorbunden Aa, vorbtinde B, verbunde C. 18 wo] wanne C. 19 Flanderen] Vlanderen C. — Enghellande] Enghelande B, Enghelande vnde C. 20 vnde] mgl. C — Collen] Kollen B, Colne C. 21 Marke] Marken B, C. 23 Holsten] Holtsten C. — Ripen] Rypen B. — Aleborch] Alleborch C. 24 Iuten] med t rettet Aa, Iåthen B, C. — sitten] synd B, zint C. 26 Staden] Stade C 27 Buxstehude] Buxtehude B, Buxthehude C.
4 ghennen] ienen B, yeghen C. 5 sint] mgl. C — an] de an C. 8 vorbunden)] vorbenomeden B, C. 9 Schøne] Schonen C — holden] mgl. C — he] B, mgl. Aa, C — it (2.)] mgl. C. — hold] holt B, holden C. 11 credencygen] B, creduynghen Aa, credencien C. 14 allene] mgl. C. 21 Schone] Schonen C. 22 se neen voghet] neyn voghed se C. — edder mit indtil laten] mgl. B, C. 25 veftig] veftych B, .1. C.
I det Herrens år 1369 på de 11.000 jomfruers dag forsamledes de herrer rådmænd fra søstæderne i Stralsund, fra Lübeck Jakob Pleskow, Segebod Crispin, Simon Swerting, Rostock: Arnold Kröpelin, Ludolf Niendorp, Wismar: Didrik Monik, Bertram Kalsow, Greifswald: Henrik Schuppelenberg, Sigfred v. Lübeck, Kolberg: Johan Barenwold, Stettin: Johan, deres notar, fra Preussen: fra Kulm Ertmar v. Hereke, fra Thorn Johan Kordelitz, fra Riga Bernhard Hoppener, fra Dorpat Johan Vorste, fra Zuidersøen: fra Kampen Goswin Ludekesson, Didrik Rode, fra Harderwijk Heine van Heiden, fra Zierikzee Johan Hunt, fra Briel Vilhelm Rode, fra Dordrecht Boldewin Krek, fra Stavern Arnold van Deventer, fra Amsterdam Gerhard Grote, fra Zutphen Walter van Veracker, fra Deventer Henrik ter Brugge, fra Stralsund Herman v. Rode, Henrik Schiele, Bertram Wulflam, Johan Wreen og Johan Ruge, og forhandlede nedenforanførte sager.
<1-10> .....
<11> Fremdeles er stæderne i fællesskab kommet overens om at stræbe efter at søge disse herefter skrevne artikler gennemført på den måde. at enhver skal forhandle dem i sit råd og på den næste hansedag, som til vintertid vil blive afholdt af stæderne, berette tilbage, hvad der synes dem bedst og nyttigst; hvad de fleste så mener at foretrække som det bedste og nyttigste, skal de andre efterfølge.
<a> For det første, hvis man senere på året må og skal føre krig, så syntes en del af disse fornævnte stæder, at man fortsat skal være i forbund med de herrer, som man tidligere var i forbund med, og stille med de samme styrker, som det var blevet aftalt i ordinansen i Köln på den måde, at de fornævnte herrer ligeledes stiller med samme styrke, som det blev aftalt med dem her i landet. Men en del af disse stæder forekom det at være godt, at man havde noget på hånden, når man ikke var forpligtet af et forbund med herrerne. Og skal man føre krig alene uden herrerne, så har man fastsat dette: at man skal løbe ind i Øresund ved påskens slut med sådanne styrker, som foran skrevet står, for at fredeliggøre havet, brandhærge i Danmark, røve, kapre skibe og opbrænde dem og volde skade efter bedste evne. Og det, som hærens høvedsmænd da fremover kommer overens om at gøre for det fælles bedste, skal enhver, som er i hæren, villigt efterfølge.
<b> Fremdeles har nogle stæder bestemt, at man skal føre en to-tre hundrede heste med over, for at man har mulighed for at ride i landene.
<c> Fremdeles skal man i alle stæder, som er i dette forbund, under fortabelse af liv og gods forbyde, at nogen rejser til Danmark med proviant, med våben eller med nogen ting overhovedet til styrkelse af land og folk.
<d> Fremdeles hvis nogen vil sejle fra en havn til en anden, så skal han forskaffe sig et beseglet brev hos staden om, hvor han vil sejle hen, og om, hvad han har ladet; og fra den stad, hvortil han kommer og losser, skal han bringe et beseglet brev tilbage om, at han har efterladt sådant gods der, som han har udført fra den anden stad; og hvis han kommer til Bergen, til Flandern eller til England, så skal han skaffe sig brevet på købmandskontoret.
<e> Og fremdeles hvis det sker, at nogen af dem, som står uden for vort forbund, sejler til Danmark, skal det, der vederfares dem, være bodløst mål, hvis man kan bevise det under ed. Herom skal man sende breve til Norge, Flandern, England, Skotland og Sverige, til Köln, til Westfalen, til landet Sachsen og til Markerne, at enhver kan advare sine borgere, at de tager sig i vare herfor.
<f> Fremdeles er der en del af disse stæder, som gerne ser, at man ikke stiller de stæder, som hører til på den holstenske side, såsom Ribe, Ålborg og de andre stæder, som hører til jydernes parti, fri (for vareembargoen), for at varerne ikke fra dem kommer videre til Danmark. Herom skal man sende breve til Bremen, Hamburg, Stade og Buxtehude.
<g> Fremdeles skal det indtil påske forblive med pundtolden, således som det gælder nu; efter påske skal enhver oppebære den i sin stad af sine egne borgere til eget behov. Og angående alle dem, som er fra andre lande og andre stæder og ikke er med i dette forbund, skal man forholde sig sådan, som man før havde forholdt sig. Og pundtolden skal fordeles i stæderne efter mandtal, indtil disse fornævnte stæder beslutter noget andet. Og i Skåne skal enhver overholde det, som han overholder i sin stad.
<h> Fremdeles enhver, som bliver udsendt til hansedagene fra disse stæder, skal medbringe et akkreditiv under sin stads segl om, at han er befuldmægtiget, og at de på tro og ære vil overholde, hvad han tiltræder.
<i> Fremdeles skal ingen stad give tilladelse til at sejle til de stæder, som er under forbud, uden de samlede stæders tilladelse.
<j> Fremdeles hvis nogen, som havde handlet eller handler imod stædernes påbud, bliver pågrebet på havet, så skal den, som pågriber ham, beholde halvdelen af det, som han fratager ham, og bringe den anden halvdel til de forenede stæder eller anvise dem den.
<k> Fremdeles skal ingen skotte, englænder eller waliser salte eller lade salte sild i Skåne for sine penge. Ej heller skal nogen foged beholde dem eller lade dem ligge med sig på sit fed og tillade dem at salte sild. Hvis nogen foged forbryder sig mod dette, han skal have forbrudt 50 mark sølv til de samlede stæder.
<12> .....