Urban biskop, Guds tjeneres tjener, til den ærværdige broder (Niels), ærkebiskop i Lund, hilsen og apostolisk velsignelse.

Det fremmer Din frelse og Dit ry, hvis Du med blikket vendt imod Guds nåde omfatter gejstlige personer og især dem, der er udstyret med biskoppelig værdighed, med tilbørligt værn og nådig gunst. Da vi i sin tid, medens biskop Mogens af Ribe — god ihukommelse — havde styret over Ribe kirke, ønskede, at en nyttig person ved vor pavelige indgriben skulde komme til at stå i spidsen for denne kirke, når vakance indtrådte, bestemte vi ved den lejlighed særligt at reservere provisionen af samme kirke for vor rådighed og bestemmelse, idet vi fra da af erklærede det for ugyldigt og magtesløst, om nogen derefter med nogen som helst myndighed, med eller uden viden herom, skulde forsøge at handle anderledes i denne sag. Men da derefter fornævnte kirke blev ledig ved samme biskop Mogens' død, han, som afgik ved døden uden for den romerske kurie, valgte vore elskede sønner i kapitlet ved denne kirke, som det forsikres, i uvidenhed om denne reservation og bestemmelse enstemmigt — omend kun de facto — broder Jens af Ribe, da biskop af Børglum til biskop af Ribe, og samme Jens, der på samme måde var uvi dende om fornævnte reservation og bestemmelse, samtykkede hverken eller afslog, da valgresultatet blev ham forelagt, men skød sig ind under det apostoliske sæde, hvorefter nævnte Jens, da han havde fået kendskab til denne reservation og bestemmelse, lod denne valghandling forelægge for os i konsistorium. Da vi derfor betænkte, at det fornævnte valg, og hvad derpå fulgte, var foretaget efter og i modstrid med fornævnte reservation og bestemmelse, anså vi det — hvad det også var — for ugyldigt og magtesløst, og idet vi, for at denne kirke ikke skulde udsættes for en langvarig vakances ubehageligheder, med faderlig og betænksom iver lagde vægt på en hurtig og lykkelig provision af nævnte kirke, som ingen uden os denne gang har kunnet eller kunde befatte sig med, eftersom ovennævnte reservation og bestemmelse var til hinder herfor, har vi omhyggeligt overvejet med vore brødre, hvorledes vi kunde sætte en nyttig og tillige frugtbringende person i spidsen for samme kirke, hvorefter vi sluttelig har rettet vor opmærksomhed mod nævnte biskop Jens, idet vi har tænkt på de store og fortjenstfulde dyder, hvormed Guds nåde, efter hvad vi ved troværdigt vidnesbyrd har erfaret, smykker ham, og har taget i betragtning, at samme Jens, der hidtil har stået for styret af Børglum kirke på rosværdig vis, vil have kundskab og evne til med Guds hjælp nyttigt at lede og lykkeligt at styre nævnte Ribe kirke. I den hensigt på frelsebringende måde at sørge såvel for nævnte Ribe kirke som for Herrens hjord sammesteds, har vi derfor efter nævnte brødres råd og i apostolisk magtfylde løst samme biskop Jens fra det bånd, som bandt ham til samme Børglum kirke, som han da forestod, og med apostolisk myndighed overflyttet ham til nævnte Ribe kirke og sat ham i spidsen for den som biskop og hyrde, idet vi fuldt ud har betroet ham omsorgen for og forvaltningen af nævnte Ribe kirke i det åndelige og det timelige og har givet ham tilladelse til frit at gå over til nævnte Ribe kirke, ledet af sikker tillid til, at fornævnte kirke i Ribe ved nævnte Jens' omhyggelige flid og omsorgsfulde tjeneste, og når hans virksomhed og gerning står under Hans milde ledelse, fra hvem alle nådegaver stammer, vil opnå forønsket tilvækst i mangfoldig hæder og fremgang. Da nu Din gunst vides at være samme biskop såre gavnlig, for at han lettere kan have fremgang i den omsorg for Ribe kirke, som det er ham betroet at varetage, retter vi en indtrængende opfordring og bøn til Dig, broder, og pålægger Dig ved apostolisk brev, at Du af ærbødighed for os og nævnte sæde skal have såvel fornævnte biskop som den ham betroede kirke, der er Din lydkirke, varmt anbefalet, og at Du ved at forøge og befæste dens rettigheder skal omfatte ham og den med Dit gunstige værn på en sådan måde, at biskoppen, idet han støtter sig til Din hjælp, må kunne virke mere nyttigt i det ham betroede styre af fornævnte kirke, og så at Du selv derved i rigere fylde kan gøre Dig fortjent til Guds barmhjertighed. Givet i Rom ved S. Pietro den 7. november i vort ottende pontifikatsår.