Tekst efter A:
Wir Karl von gotis gnaden Romscher keiser czu allen cziten merer des reichs vnd kunig czu Behem. bekennen vnd tun kunt offenlich mit diesem briefe/ allen den die yn sehent/ horent/ odir lesent/ wann in vorgangen cziten seliger gedechtnuzze vnser vorfare an dem reich kunig Friderich/ etwenn Romscher kunig/ dem hochgeborn Rudolff herczogen czu Sachsen/ des heiligen reichs obristem marschalk vnserm lieben ohem vnd fursten/ den czins vnd die stewre dreyer hundert mark silbers/ die dem hei- ligen reiche/ die burger vnd gemeynschaft der stat czu Lubek ierlichen czugeben pflichtig sein vorseczet vnd vorpfendet hatte/ als auch derselb vnser ohem/ des egenanten kunig Friderichs/ kuniglichen brieff doruber hat/ die wir gesehen vnd eigenlich vernomen haben/ vnd wenn auch wir dornach/ durch manigualde vnd merkliche dienst vnd trewe/ die derselb vnser ohem/ vns vnd dem reiche offt nuczlich vnd williclich erczeigt hat/ vnd noch tun sal vnd mag in kunftigen cziten/ ym dieselben stewre vnd czins drey hundert mark silbers/ vff der stat czu Lubek/ als vorgeschrieben stet/ geben/ vorlihen vnd bescheiden haben alle iar/ die weil/ vnd das wir leben/ von vnser vnd des reichs wegen czu nemen vnd czu emphahen/ als auch das in vnsern kuniglichen briefen/ die wir ym doruber vormals gegeben haben/ volkumlich begriffen ist/ dorumb so meynen vnd wollen auch wir/ yn von vnsern keiserlichen gnaden do bey vnsere lebtage als vorgeschrieben ist lazzen vnd behalden/
Vnd wer das wir hernach ymanden wer der were/ vnd mit namen dem durchleuchtigen Woldmare kunige czu Denmarke/ von vorgessenheit leichte odir sust in dheyneweizz/ uber dieselben stewr vnd czins dheyn andern brieff geben hetten/ die dem egenanten vnserm ohem/ an denselben stewre vnd czinse/ vnd vnsern eldern briefen/ die er doruber hat dheynen schaden brengen mochten/ die widerruffen wir/ vernichten vnd toten sie mit craft ditz briefes mit rechtem wizzen vnd keiserlicher mechte volkumenheit/ also das sie keyne craft noch macht haben sullen sunder der egenante vnser ohem/ sal bey den egenanten stewre vnd czinse/ alle vnsere lebtage bliben von allirmenglich vngehindert/
Vnd dorumb so gebieten wir dem burgermeister dem rate vnd den burgern gemeynlich der egenanten stat czu Lubeck/ die nů seyn/ odir in cziten werden/ vnsern vnd des reichs lieben getrewen/ ernstlich vnd vesticlich/ das sie dem egenanten vnserm ohmen/ die vorgenante vnser stewre vnd czins dreihundert mark silbers alle iar vnuerczoglich/ von vnser vnd des reichs wegen. geben/ verrichten/ vnd beczalen sullen/ als sie vnser vnd des reichs swere vngenad vermeiden wollen/
Wann so sie dieselben stewre vnd czins demselben vnserm ohmen ierlichen geben/ vnd vorrichtet haben/ so sagen vnd lazzen wir sie derselben genczlich vnd gar/ qwit ledig vnd lozz/ mit vrkund ditz briefes versigelt mit vnserr keiserlichen maiestat ingesigel der geben ist czu Budissin/ nach Cristes geburte dreiczenhundert iar/ dornach in dem newn vnd sechczigsten iare an dem nehsten freytage vor sent Elsebeth tage/ vnserr reiche in dem vier vnd czwenczigsten/ vnd des keisertums in dem funfczendem iare.
7 daerna] den foregående notits er dateret donredages na Martini.
Vi Karl, af Guds nåde romersk kejser, til alle tider øger af riget og konge af Böhmen, erkender og kundgør offentligt med dette brev for alle, som ser, hører eller læser det: da i forgangen tid vor forgænger i riget, salig ihukommelse kong Frederik, fordum romersk konge, har overladt som sikkerhed og pantsat den rente og skat på 300 mark sølv, som borgerne og alle indbyggerne i staden Lübeck er pligtige at give årligt til den højbårne Rudolf, hertug af Sachsen, det hellige riges øverste marskalk, vor kære onkel og fyrste, således som samme vor onkel har den fornævnte kong Frederiks kongelige brev på, hvilket vi har set og tydeligt hørt, og da vi også i en tid derefter på grund af de mangfoldige og betydelige tjenester og troskabsbevisninger, som vor samme onkel ofte på nyttig vis og beredvilligt har ydet os og riget og fortsat skal og kan yde os i fremtiden, har givet, forlenet og tildelt ham samme skat og rente på 300 mark sølv fra staden Lübeck, som foran skrevet står, at oppebære og modtage på vore og rigets vegne hvert år, så længe vi lever, således som det også klart er nedfældet i vore kongelige breve, som vi har givet ham derom i sin tid, så er det derfor vor agt og vilje ved vor kongelige nåde også at lade ham beholde det, således som foran skrevet står, i alle vore levedage. Og skulde det være, at vi sidenhen, måske af glemsomhed og ellers på en eller anden måde, har givet et andet brev om samme skat og rente til nogen, hvem det end er, og specielt til den berømmelige Valdemar, konge af Danmark, som kunde volde vor fornævnte onkel nogen fortrædelighed angående samme skat og rente og for vore ældre breve, som han har derom, tilbagekalder vi disse, sætter dem ud af kraft og erklærer dem for ugyldige i kraft af dette brev med fuldt vidende og kejserlig magtfuldkommenhed, således at de ikke skal have kraft eller gyldighed; men vor fornævnte onkel skal i alle vore dage have ret til fornævnte skat og rente, uhindret af enhver. Og derfor påbyder vi bestemt og fast fornævnte stads borgmester, råd og det samlede borgerskab, nuværende og tilkommende, vore og rigets kære trofaste mænd, at de hvert år på vore og rigets vegne ufortøvet skal give, udrede og betale vor fornævnte skat og rente på 300 mark sølv til vor fornævnte onkel, hvis de vil undgå vor og rigets svære unåde. Når de årligt har givet og udredt samme skat og rente til vor samme onkel, så siger vi og lader dem være aldeles kvit, ledig og fri for samme med dokumentation i dette brev, beseglet med vor kejserlige majestæts segl, hvilket er givet i Bautzen i det Herrens år 1369 på den nærmeste fredag før St. Elisabeths dag, i vort 24. regeringsår, og i vort kejserdømmes 15. år.