© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In ghodes namen amen
Witlik sy alle den yenen de dessen bref seen vnde horen lesen dat wy Hennyngh van Pudbuzk houetman des rykes tho Denemarken Hannes Theerbagh houetman to Werdingborgh Vicke Molteke houetman tho Nebbe Peter Grubbe Iacob Olauusson Olaf Børnsson Benedic Bůgge houetman tho Holebeke Nicclis Clementesson Otze Budelsbagh van Iungeshouede. Sten Basse riddere Iacob Nicclisson høuetman tho Seborgh vnde tho Gorgø Ruyt houetman tho Korsør Erik Nicclisson van Hørnyngesholm knapen gheseten in Seelande vnde Ricmannus van der Langken. Nicclis Mus houetman tho Kalfø Kersten Wendelbo houetman tho Schandelenborgh Yons Andersson houetman tho Bůggheholm riddere gheseten yn Iůtlande Heyno Cabolt ridder vnde Hennyngh Kutelbergh houetlude tho Ørkel Henneke Molteke houetman tho Nůborgh Henneke V{ov}ghet vnde Thuue Nicclisson knapen gheseten yn Vůne. Hennyngh Meynerstorpe ridder houetman tho Traneker yn Langelande. Kersten Kůle ridder houetman tho Aleholm yn Lalande Cord Molteke houetman tho Wardberghe yn Hallande Hinrik van der Osten ridder houetman tho Weseborgh vppe Samsø ratgheuen vnses gnedyghen heren des hogheborn vørsten kønyngh Woldemers des rikes tho Denemarken. mit hethe villen vnde vulbord vnses heren vorbenomet vnde synes rikes vnde mit vnses sůluen wolbedachten modis vnde vrygen willen hebben ghedeghedinget vnde vp een ghedreghen mit den steden alze Lubek Rozstok Stralessund Wismer Gripeswolt Stetyn Colbergh Nyenstargarde Colne Hamborgh vnde Bremen. yn Průcen Kolmen Thorun Elbingh Dantzk Kønyngesberch Brunsbergh. yn Liflande Ryghe Darbate Reuele Pernowe yn der Zudersee Campen Deuentheer Vtrecht Swulle Haslet Grønyngen Zyrixee Brele Myddelborgh Arremůde Herderwiik Zůtphen Elborgh Stouern Dordrecht Amsterdamme alse vmme mengherleye schaden den se vnde ere børghere ghenomen hebben yn yaren de vorghan syn vor dessem ørloghe dat se scholen vor den schaden hebben de twe deel vnde vnse here de kønyngh vnde dat ryke tho Denemarken dat dørdendel alle der nud vnde orbar de se vellet tho Schonør tho Valsterbode tho den Elenboghen vnde tho Helsingborgh søsteyn yar dat sy van tollen van schuten van pramen waghenen van richte van allen b{ov}den de wes plichtigh syn tho gheuende dar tho alle de nud de dar vellet an den mynesten vnde yn den mesten.
Vnde vmme dat se dit mit vrede besitten vnde mit vrede vpb{ov}ren desse søsteyn iar so scholen se tho bewarynge hebben desse søsteyn iar ouer Helsingborgh Elenboghe Schonør vnde Valsterbode mit allen dorpen vnde v{ov}ghedyen vnde herden de dar tho hørens alse Lůtghudeherde Sůndreasboherde Růnebergherde Odensherde Hardagherherde vnde Vrosteherde desse herde hort tho Helsingborgh Schøzeherde hørd tho Schonør vnde tho Valsterbode
Desse herde mit aller nud vnde thobehårynge horen tho den sloten vorbenomet vthghenomen de kerkleen
Vnde wan desse søsteyn iar vmmekomen so scholen desse vorescreuen stede vnseme heren dem kønynge vnde dem ryke tho Denemarken desse slote wedder antwarden
Were ouer des ghod nicht en wille dat en desse slote bynnen desser tyd afghewůnnen edder afghedrungen wurden dat schal en ane verwiit wesen vnde dar tho schal vnse herre de k{ov}nyngh vnde wi helpen en mit gantzen trůwen vnde vuller maght dat se en wedder werden yn ere were vnde se vns wedder
Vnde dat vnse here de kønyngh vnde wi mit em den vorbenomeden steden vrigen scholen mit mynnen vnde mit ghude dat de vorghescreuen slote mit erer thobehorynge vnde mit der nud des markedes tho Schone alse vorscreuen is yn ere gantze were kome vnde de søsteyn iar yn erer were bliue darv{ov}re settet en vnse herre de kønyngh vnde wi mit em dat slot Wardeberghe in Hallande mit alle syner thobehorynge de søsteyn iar vth. vmme dat eft en ienich wedderstal dar ane wedderuøre edder ghebrek van al dem dat twusschen vnseme heren dem konynge vnde vns vnde dem ryke vnde den steden is ghedeghedinget vnde beseghelt so scholde sik Cord Molteke mit den den id mit em beuolen is mit dem slote Wardberghe vnde mit alle syner thobehorynge holden to den steden also langge dat den steden dat wedderdan is.
Vortmer schal vnse herre konyngh Woldemer den steden desse vorscreuen stucke mit syneme groten ingheseghele beseghelen eft he by syneme ryke bliuen wil vnde anders neneme herren thosteden wil mit den bischopen ridderen vnde knapen de de stede dar tho hebben willen van des rikes weghen tho Denema<r>ken.
Vortmer were dat vnse here kønyngh Woldemer by syneme leuende tho syneme ryke tho Denemarken thosteden wolde eneme anderen heren dem scholde wi nicht thosteden id en sy by der stede rade vnde he en hebbe den steden mit syneme groten ingheseghele beseghelt mit byschopen ridderen vnde knapen de se dar tho hebben willen
Yn der suluen wise schal me dat holden efte de vorbenomede vnse herre de konyngh afghinge dar en god vøre beware des ghelikes schole wy nenen herren vntfan id en si by rade der stede vnde he en hebbe den steden ere vrygheyt mit syneme groten ingheseghele mit byschopen ridderen vnde knapen beseghelt de se dar tho hebben willen
Also schal de herre dem vnse herre konyng Woldemer thostedet by syneme leuende oft he des tho rade wůrde den steden alle ere vryheyt mit syneme groten ingheseghele beseghelen mit byschopen ridderen vnde knapen alse vorscreuen steyt
Tho merer betugnisse vnde vulkomener bekantnisse so hebbe wi her Hennyngh van Pudbuzk houetman des rikes tho Denemarken vnde wi riddere vnde knapen alse vorscreuen stan mit willen vnde witschop vnser eyn iewelik syn ingheseghel an dessen bref ghehenget
Alle desse vorscreuen stůcke vnde articlen vnde eyn iewelk <b>y syk loue wi by eren vnde yn guden truwen ane arghelist vnde ane yenegherleye hulperede beyde ghestlik vnde werlik stede vnde vaste vnde vnghebr{ov}ken tho holdende
Ghescreuen vnde gheuen thome Stralessunde na der bord ghodes drutteynhundert iar yn deme neghen vnde søstighesten iare yn sunte Andreas daghe des hilghen apostels.
27 iar] tilf. o.l. A.
7 Denema<r>ken] Denemaken A. 9 thosteden] med rettelse i d A. 10 he] tilf. o.l. A. 26 <b>y] sy A.
I Guds navn amen. Det skal være vitterligt for alle, som ser dette brev og hører det læse, at vi Henning Podebusk, Danmarks riges høvedsmand, Hannes Teerbag, høvedsmand på Vordingborg, Fikke Moltke, høvedsmand på Næbbe, Peder Grubbe, Jakob Olufsen, Oluf Bjørnsen, Bent Byg, høvedsmand på Holbæk, Niels Klementsen, Otze Bydelsbak af Jungshoved, Sten Basse, riddere, Jakob Nielsen, høvedsmand på Søborg og på Gurre, Rud, høvedsmand på Korsør, Erik Nielsen af Hørsholm, væbnere, bosat på Sjælland, og Rikman van der Lanken, Niels Mus, høvedsmand på Kalø, Kristian Vendelbo, høvedsmand på Skanderborg, Jens Andersen, høvedsmand på Bygholm, riddere, bosat i Jylland, Heine Kabolt, ridder, og Henning Køtelsberg, høvedsmænd på Ørkild, Henneke Moltke, høvedsmand på Nyborg, Henneke Foged og Tue Nielsen, væbnere, bosat på Fyn, Henning Meinerstorp, ridder, høvedsmand på Tranekær på Langeland, Kristian Kule, ridder, høvedsmand på Ålholm på Lolland, Konrad Moltke, høvedsmand på Varberg i Halland, Henrik van der Osten, ridder, høvedsmand på Vesborg af Samsø, vor nådige herres, den højbårne fyrste kong Valdemar af Danmarks riges råder, efter vor fornævnte herres og hans riges påbud, beslutning og med hans samtykke og efter vor egen velberådte hu og af vor frie vilje har dagtinget og er blevet enige med stæderne, nemlig Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar, Greifswald, Stettin, Kolberg, Neu Stargard, Köln, Hamburg og Bremen, i Preussen Kulm, Thorn, Elbing, Danzig, Königsberg, Braunsberg, i Livland Riga, Dorpat, Reval, Pernau, ved Zuidersøen Kampen, Deventer, Utrecht, Zwolle, Hasselt, Groningen, Zierikzee, Briel, Middelburg, Arnemuiden, Harderwijk, Zutphen, Elburg, Stavern, Dordrecht, Amsterdam angående de mangfoldige skader, som de og deres borgere har lidt i de år, som er gået forud for denne krig, således at de for disse skader i 16 år skal oppebære de to trediedele og vor herre kongen og Danmarks rige en trediedel af al den afkastning og oppebørsel, som tilfalder dem i Skanør og Falsterbo, på Albuen og i Helsingborg, det være sig af tolden, af skuder, af pramme, af vogne, af domsmyndigheden, af alle boder, som er afgiftspligtige, dertil al den afkastning, som tilfalder dem af stort og småt. Og for at de i fred kan sidde inde med dette og i fred oppebære det i disse 16 år, så skal de i de 16 år til sikkerhed have Helsingborg, Albuen, Skanør og Falsterbo med alle tilhørende landsbyer og fogedier og herreder, nemlig Luggude herred, Søndre Åsbo herred, Rönnebergs herred, Onsjö herred, Harjagers herred og Frosta herred, hvilke herreder hører til Helsingborg, mens Skytts herred hører til Skanør og til Falsterbo. Disse herreder med al deres oppebørsel og tilbehør hører til de fornævnte borge med undtagelse af kirkelenene. Og når de 16 år udløber, så skal de foran skrevne stæder overantvorde disse borge til vor herre kongen og til Danmarks rige. Men skulde det være, at disse borge — hvad Gud forbyde — inden for dette tidsrum bliver afvundet eller aftvunget dem, skal det være uden påkrav; og desuden skal vor herre kongen og vi ubetinget på vor ære og af al vor magt hjælpe dem, så de atter får dem i deres værge, og de igen skal hjælpe os til gengæld. Og på det, at vor herre kongen og vi med ham i mindelighed og med det gode skal tilsikre de fornævnte stæder, at de foran skrevne borge med deres tilbehør og med oppebørsel fra markedet i Skåne, som foran skrevet står, kommer i deres ubestridte værge og i de 16 år forbliver i deres værge, pantsætter vor herre kongen og vi med ham herfor borgen i Varberg i Halland med alt dens tilbehør i alle de 16 år, således at hvis der sker dem nogen overlast eller afbræk i alt det, som er dagtinget og tilsikret ved segl mellem vor herre kongen og os og riget og stæderne, så skal Konrad Moltke sammen med dem, hvem det sammen med ham er blevet pålagt, holde sig med borgen Varberg og med al dens tilliggende til stæderne, indtil stæderne er blevet holdt skadesløse. Fremdeles skal vor herre kong Valdemar besegle disse foran skrevne artikler sammen med de bisper, riddere og væbnere, som stæderne vil have hertil på Danmarks riges vegne, for stæderne under sit store segl, hvis han vil blive ved sit rige og ikke vil tilstå nogen anden herre det. Fremdeles hvis det skulle ske, at vor herre kong Valdemar i levende live vil tilstå en anden herre sit rige Danmark, så skal vi ikke tilstede ham det, medmindre det sker efter stædernes råd, og han har givet stæderne sit store segl (på frihederne) sammen med de bisper, riddere og væbnere, som de vil have til det. På samme måde skal man forholde sig, hvis vor fornævnte herre konge afgår ved døden, hvad Gud bevare ham for; da skal vi ligeledes ikke godtage nogen herre, uden det sker efter stædernes råd, og uden at han med sit store segl og sammen med de bisper, rid dere og væbnere, som de vil have til det, har beseglet stædernes friheder. Ligeledes skal den herre, hvem vor herre kong Valdemar giver plads for i levende live — hvis han beslutter sig herfor — besegle alle stædernes friheder med sit store segl sammen med bisperne, ridderne og væbnerne, som står skrevet foran. Til yderligere vidnesbyrd og fuldkommen bekræftelse har vi herr Henning Podebusk, Danmarks riges høvedsmand, og vi riddere og væbnere, som står skrevet foran, af vor vilje og med vort vidende — det gælder enhver af os — hængt vort segl under dette brev. Alle disse foran skrevne punkter og artikler lover vi — enhver for sig — på vor ære og gode tro at overholde varigt, fast og ubrydeligt uden argelist og uden nogen form for indsigelse, såvel af gejstlig som af verdslig art. Skrevet og givet i Stralsund i det Herrens år 1369 på den hellige apostel St. Andreas' dag.
Skønt dette og de følgende tre dokumenter fra dansk side er udfærdiget i mest højtidelig traktatform, har der aldrig eksisteret hanseatiske genbreve til dem. Grunden hertil er klar nok. Ved traktaten 1368 20. februar, nr. 141, havde de vendiske stæder over for hertug Albrecht af Mecklenburg højtideligt forpligtet sig til, at de i tiden fra traktatens udstedelse og til påske 1370 (14. april) aldrig vilde daghen, sonen edder vreden edder bevorworden sig med kong Valdemar. Formelt sikrer hansestæderne sig mod beskyldning for traktatbrud og dobbeltspil ved rigsrådernes erklæring nr. 370, men reelt har de fastlagt deres fremtidige politik i samklang med rigsrådet. Det fremgår af, at de 1370 24. maj — altså efter udløbet af traktaten med hertug Albrecht — nu udsteder genbrev til de danske rigsråders nye breve, der er ordret gentagelser af novemberbrevene (dog er ærkebispen af Lund og bisperne af Odense og Roskilde nu med blandt udstederne), jf. A. v. Brandt, Der Stralsunder Friede (Hansische Geschichtsblätter 1970) s. 132-34 og ndf. nr. 449—452.
Rigsråderne udtaler, at de har indgået traktaterne mit hethe, willen vnde vulbord vnses heren vorbenomet (kong Valdemar) vnde synes rikes rade mit vnses suluen wolbedachten modis vnde vrygen willen. Formelt regnes der altså med tre ligeberettigede instanser. Reelt har situationen været mindre gunstig for kongen. Både 1369 30. november og 1370 24. maj fastslås eftertrykkeligt, at kong Valdemar skal tiltræde overenskomsten eft he by syneme ryke bliuen wil. Hvis han skulde afgå ved døden eller vælge at abdicere til fordel for en anden, jf. f. eks. nr. 292, forpligter rigsråderne sig til ikke at godkende en sådan efterfølger uden efter rådslagning med stæderne (bi rade der stede); og denne efterfølger skal besegle stædernes privilegier sammen med de bisper, riddere og væbnere, som stæderne i så fald vil udpege.
Dokumenternes beseglingsforhold er bemærkelsesværdige. Til Henning Podebusks segl under originalerne nr. 369, 370 og 371 er benyttet rødbrunt voks, mens der til alle andre segl er blevet benyttet en anden ensartet brun voksmasse. Denne foreteelse — som ikke gør sig gældende ved nyudfærdigelserne 1370 24. maj, hvor alle segl er af samme voksmasse — må skyldes to forskellige tempi i beseglingen, således at de 25 rigsråders segl først er tilføjet, efter at Henning Podebusk har beseglet. Endvidere er listen over medudstederne i nr. 370 forskellig fra dem, der findes i nr. 369, 371 og 372; i førstnævnte tilfælde er der 17 medbeseglere, i de andre tilfælde 26 (25). Og de samme personer, der nævnes i den kortere liste, genfindes i de preussiske stæders brev nr. 373. De personer, der nævnes i den længere liste men ikke findes i den kortere, er hovedsagelig slotshøvedsmænd på nogle af Danmarks vigtigste og mest udsatte borge, nemlig Vordingborg, Jungshoved, Kalø, Skanderborg, Bygholm, Ørkild og Vesborg på Samsø. Forklaringen på disse foreteelser må være, at den korte liste angiver de personer, der personligt har været sammen med Henning Podebusk i Stralsund i november 1369. Høvedsmændene på de nævnte borge har ikke været dér. Landets ulyksalige militære situation er tilstrækkelig forklaring. Men de har overladt Henning Podebusk deres seglstamp, at anvende ved beseglingen i Stralsund. Ellers kan det ensartede voksmateriale i medudstedernes segl ikke forklares!
Henning Podebusk har altså haft ubetinget tilslutning fra landets militære magthavere, da han i 1369 praktisk talt har dikteret kong Valdemar en ændret udenrigspolitik, nemlig en opgivelse af hans antihanseatiske politik, der i 1369 havde bragt Danmark på sammenbrudets rand. Rigsrådet får sprængt hanseaterne ud af alliancen med fyrsterne og genvinder Skåne. Faktisk begår hanseaterne traktat- og alliancebrud, men opnår privilegiestadfæstelse og for deres eget vedkommende en neutralisering af deres forhadte modstander fra 1360erne, kong Valdemar.
De tre originaler til nr. 369, 370 og 371er skrevet med samme hånd.