© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa1:
Syk sake yegenden dat my Curde Kannengheter Ghereke Rubenow tho sprak aldus. ♦ Do ik Ghereke voget was to Valsterbode van der stad wegen to Gripeswolde do wart brokaftich Werneke Kemerer alze an achteyn punt Lubescher penninghe. dar zette he my vore to pande kysten hudevat vnde harnesch. de pande borghede my af dyn vader vnde Hermen Stilow to antwardende to Gripeswolde vor den rad ♦ Spreke de rad dat Werneke wes plichtigh were mi. dat scolde he my don. ♦ Des quam ik Ghert to Gripeswolde Werneke Kemerer Hermen Stilow vnde de en boden my nicht vnde gheuen my nicht nů hebbe ik di hir. vnde du bezist dines vader erue des scol tu mi nů gheuen de achteyn punt Lubescher penninghe ♦ Des bad ik Curt vnde andere ghude lude de noch leuen mid aller nod achtedaghe dach bynnen den achte daghen to donde. dat sulue recht dat ik do scholde hebben ghedan. ♦ Des togh ik C{ue}rd to Valsterboden to her Hinrik Schuppellenberghe vnde clagede em desse sake; ♦ Des was my her Hinrik behulpen. dat ik to den tiden bi rechte blef de wilt dat hee vppe deme lande was/ ♦ Do her Hinrik van deme lande toch dar na. wart ok een ander gelker. do veerdede my Ghereke echter an vnde sprak. ♦ Her Hinrik Schuppellenbergh is van deme lande. vnde hir is ok een ander ghelker gheworden des scol tu my nů hir al rechte vd gan. vnde wolde ik van deme lande ik moste em bezegelen enen openen bref de sprak aldus. dat ik Curt tuschen der tid. dit was to sunte Mertens daghe vnde paschen dar scolde wedder wesen dat sulue recht to donde. dat ik do scolde hebben ghedan. ♦ Weret dat ik dar nicht queme so scolde ik vorwunnen wezen. der vorsproken achteyn punt Lubescher penninghe ♦ Des quam ik hir auer to Gripeswolde vnde clagede desse nod. vor deme rade vele vnde vakene alze ik des tee tho deme rade dat do her Euert sprak. ♦ Wat wil gi clagen yr iw wat is tho gebracht dat ik my dar ane nůghen leed. vnde togh wedder ouer to Vzstede vnde was dar in der ersten weken in der vasten vnde sprak to Ghereken ♦ Gi hebbet mynen openen bref. wente ik iw gerne wil don alze vele alze myn bref sprekt. ♦ Dat Ghert mi do ouele handelde mid worden vnde zegede we my hadde boden sand. ♦ Des en dorste ik Ghereke nicht mer manen vmme den bref. mer ik ghink vor den rat tho Vzstede vnde bat den rat. dat se Ghereke bebodeden ik wolde em gerne vor en don alze vele alze myn bref spreke. ♦ Dat Ghereke do sprak he wolde my mynen bref wedder don vnde wolde my schuldegen vor deme geste rechte alzo ik des tee to deme rade to Vzstede. Ghereke de ene schuldeghede my nicht vnde wolde my ok mynen bref nicht wedder don. ♦ Des ghink ik vor dat geste rechte vnde bot my dar tho rechte Ghereken. alzo alze myn bref sprak ♦ Ik bot my em ok to rechte vor deme borgere rechte ♦ Dit was in den daghen vor den daghen vnde na den daghen alze my de rat vnde de voghede ere breue dar vp gheuen dat ik my bewaret hadde an deme breue den he my af gheschattet hadde. wo ik van rechte scolde des ik noch thee to deme rade tů Vstede de my ere breue gheuen ♦ Des wolde my Ghereke argen hir vmme. dat ik dyt also hoghe arbeydede vnde mochte ne enen nacht in myner boden slapen velich vor Ghereke. ♦ Des brak Ghereke myne boden vp in der nacht mid den sinen vnde nemen my dar vd myne platen swert sporen vnde stauelen vnde slogen myne kisten vp vnde nemen my dar vd penninghe cledere vnde wes ik dar ynne hadde alze ghud alze veer vnde twintich mark Sundesches. vnde hadden neger slagen enen iunghen vor my to den suluen tiden in der boden. ♦ Des dages ghink ik mid deme iunghen vor den rat thů Vstede dar dyt schagh vnde clagede wes my beiegent was van Ghereken vnde van den sinen ♦ Des wart Ghereke vnde de sine dar ghescreuen in der stad bůk vmme desse sake. des ik thee to deme rade tho Vzstede. ♦ Des toch Ghereke hir ouer to Gripeswolde. vnde Merten van der Wyk was mid em vor deme rade tho Gripeswolde. dat Ghereke do sprak he wolde dat wol bewysen mid hundert luden dat myn vader ghelouet hadde ♦ Des leghede em de rat. dat vppe twe bedderue lude dat he dat bewysen scholde des konde <he> nicht vort bringen ♦ Ok nemede he to thuge Treptowen deze noch leuet de thugede aldus. dat myn vader dar tuschen deghedinghede vnde nicht en louede dat dyt aldus iegende des thee ik hir to deme rade ♦ Ok thee ik hir des tho deme rade. dat it hir ghethuget is vor deme rade van erliken luden deze ere wert synt dat myn vader nicht en louede. alze vor de zee sake dar he my vmme beschattet heft ♦ Ok thee ik des to deme rade dat Ghereke mid my vor deme rade was vnde schedede dar aldus af. dat he her Nycolawese Westfale wolde een antworde zegghen. wer he my mynen bref wolde wedder don. edder wo he dat holden wolde. ♦ Ghereke toch wegh vnde dede my mynen bref nicht. ♦ Ok her Nicolaus Westfale edder my wart nen antworde van em des dorste ik nicht vor Ghereken komen vppe Schone vngeleydet des leydede my her Henningh van Pudbusk de do ghelker was in Schone. des ik thee tho her Nicolaus Westfale vnde vsen borgeren vor Ghereken. vnde her Henningh my des leydes ok noch to steyt ♦ Des zegelde ik ouer to Schonir vnde blef wol mid ghemake to der tid vor Ghereke de wilt dat her Henningh van Pudbusk dar in deme lande was men do her Henningh van dar thu Iutlande toch do quam Ghereke dar vnde leed my trekken vppe dat hůs vnde sprak my to mid myneme openen breue den he my af gheschattet hadde vnde vntholden hadde alze gi dat vore wol vornomen hebben vnde sprak aldus dat ik em vntseten hadde negen iar welde enes ezliken dages ene welde vnde ene wolt/ ♦ Do sprak ik Cord ♦ Ik hope dat ik iw hir nicht dorue to rechte stan vnde schete my vor den Gripeswolder voghet. dat Ghereke do sprak vor deme Gripeswolder voghede hebbe ik neen werf. men hir scol tu my to rechte stan. dat ik Curt do sprak ♦ De ghelker heft my hir leydet. ♦ Do sprak de voghet. ♦ Heft iw de ghelker hir gheleydet zo wil ik des nicht richten. ♦ Do beruuede sik Ghereke vnde de syne mid deme voghede vnde de voghet do alzo vort sprak ♦ Ghyf em alzo vele penninghe alze he wil van dy hebben edder dů em een lantrecht ♦ Do sprak ik ♦ Ik wolde dat wol bewyzen mid des rades breue van Vzstede vnde mid der voghede breuen dat ik my an myme breue bewaret hadde wo ik van rechte scolde. ♦ Do sprak Ghereke ♦ Lat her komen de breue ♦ Do wolde ik de breue halen. ♦ Do moste ik nicht vor Ghereke van deme huze gan. ♦ Des bad ik Thidericus Sturmanne dat he my de breue halde vth myner kisten. ♦ Do ze de breue zegen vnde horeden. do brak Ghereke de ynghezegele af vnde spleten de breue vnde zegheden dar ghynghe nene bewysinghe ♦ Do sprak Merten van der Wyk ♦ Her voghet wo schal he zik der zake vntzegghen. ♦ Do sprak de voget alze menneghe welde alze he iw to lecht alzo mennenghe soz vnde druttich man alze dicke alze gi des nicht konen vortbringen alzo dycke hebbe gi vertich mark ghebroken. ♦ Wolde ik Curt nicht yn den torn ik moste em bewyssen de achteyn punt Lubescher penninghe. vnde druddehalue lodeghe mark vor zyne vnlust vnde deme voghede twe lodeghe mark ♦ Dat gelt moste bered wesen des negesten dages by sunnen schyne ♦ Do dat gheyegent was. do sprak Ghereke ♦ Ik hebbe noch meer mid dy. ♦ Do ik des tho rade wart. dat ik myne suster wolde gheuen dyneme brodere. do wolde dyn vader weten wes ik myner suster wolde mede gheuen. ♦ Do wolde ik ok weten wes he dyneme brodere wolde mede gheuen ♦ Dat dyn vader do sprak ♦ Ik wil myme sone mede gheuen hundert mark penninghe vnde to kyndes deele thů gande in myme steen hůze. dat du my dar mede vntzeten heft teyn iar welde vnde ezlikes dages ene welde vnde ene wolt ♦ Dat Ghereke do sprak. ♦ Curt dů en konst des nicht vortbringen men dů scholt my bezegelen enen openen bref. de schal spreken aldus. dat du dy vntwerest tuschen desser tyd vnde pynxsten mid Odbrecht Stumpele mid mynnen vfte mid rechte vnde Odbrecht my zinen openen bref dar vp gift zo scal dyn bref loz wezen wente he manet my des můt ik manen dy ♦ Dat do een erlik man sprak ♦ Zeet Gherd wes gi dån in desseme manne wente zyne elderen iw dicke hebben wol ghedan vnde dot alzo. dat gi is mogen bekennen thu Sunde vnde Gripeswolde wente gi de lengeren tyd iw hebben van den steden gheneret vnde noch denken alzo wol to donde. ♦ Dat Ghereke do sprak ♦ Des is my alze eyne crode vmme de van me Gripeswolde vnde vmme de van me Sunde wante ik mach dar neger nicht men dat ik vppe ere můre zee ♦ Gi wenen dat hir alzodane recht sy alze is to me Sunde oft to Gripeswolde. dat gi mogen gheuen deme enen borgermestere ene halue tunne boteren deme anderen ene tunne haringes vnde gripen enen ghuden man bi deme halze vnde zweren dat he iw deef vnde iw morder sy. men hir is een recht godes recht. ♦ Dat al desse sake deze jegent syn tho Schonůr aldus ghetuget synt to deme Sunde vor deme rade. des thee ik to her Iohan Wilden de tho den tiden dar in deme stole zat ♦ Weret dat zik des her Iohan Wilde nicht vordachte. so thee ik des tho deme rade tho me Sunde. dat desse sake aldus vor en ghetůget synt vnde de thuge worden wyset to rechte vnde mosten dat zweren in den hilgen ♦ Des ghynk ik Curt vnde nam vze borgere dar to vnde sprak to Odbrechte ♦ Ghereke heft my afgheschattet enen bref vppe iw. des wil ik mid iw komen vor iuwe vrunt vnde myne. ♦ Konen de vrunt kezen dat ik iw wes plichtigh byn dat wil ik iw gerne don ofte wil gi des nicht don so wil ik mid iw komen vor den rat ♦ Sprekt de rat dat ik iw wes plichtigh bin. dat wil ik iw gerne don wil gi dar nicht to zo is hir en ghůd recht wil gi my ierne vmme schuldegen ik wil iw don alzo vele alze recht. ♦ Dat Odbrecht do sprak he wolde my des zondages en antwart zeggen alze dit was des midwekens ♦ Odbrecht toch wegh vnde zegede my nen antwarde. ♦ Dit was alle bynnen den dagen alze de bref sprekt. ♦ Dat desse sake aldus synt des the ik to den ghuden luden de dar ouer weren. ynde <ze> hebben noch den bref dar ze my mede beschatten willen. ♦ Vortmer zo quemen desse twe Ghereke vnde Odbrecht dar sulues des anderen heruestes dar my Ghereke vore beschattet hadde vnde vrageden na my vnde myneme ghůde ♦ Ok mane ik vmme een perd dar ik to komen was mid alleme rechte na rade des rades tome Sunde ♦ Des ik the to deme rade to me Sunde vnde ok dat id my vele kostet heft an breuen vnde an boden vnde hebbe des vnvorwynliken schaden wante ik bynnen vyf iaren ne mochte komen mid myneme ghude to Schone vor Ghereken mid alzodaneme ghude alzo ik hebbe vnde bidde iw dorch god vnde dor ere willen dat gi my vordeghedingen vor iuwen armen borger wente ik můd to allen dinghen vnde tho allen iuwen boden rede wesen vnde gerne wil na myner macht vnde worden een arm knecht syner vnde vele noch gheleden hebbe van em vnde den synen in gheneme lande alze dat openbar nich is vnde altu male vppe desse tid nicht kan laten bescriuen wente id altu langh were. vnde hebbe ghescreuen laten vppe dat kortiste vnde alze ik kortist mochte. ♦ Vnde d{oe}t d<o>r god vnde gheuet is my enen gutleken ende wente ik is vor iw to allen tiden nene war nemen kan. dorch myner neringhe willen vnde vele dinges dat ik mochte wol bewyset hebben mid vzen borgeren de to den tiden to Vzstede weren de nů vorstoruen synt alze mid Iohanne mid der Wunst vnde mid Thideke van Essen hadde gi is my ouer me iare enen ende gheuen. ♦ Des hebbe ik Curt Kannnengheter vnde Merten van der Wyk mid my vnde ik mid Mertene alle desse vorbescreuenen sake vnde alle sake van Ghereke Rubenow weghene ghelouet deme rade to Gripeswolde vnde noch louen vns vntwey to sprekende mid mynnen ofte mid rechte dat vast to hollende so hebbe wy twe vnse ingezegele vor dessen bref ghehenget ♦ Ghegheuen vnde screuen na godes bord drutteynhundert iar in deme souentigesten iare des negesten dages na der bekeringhe des hilgen heren sunte Paules//
6 noch)] med h tilf. o. l. Aa1. 9 sake/] herefter overstreget Das Aa1.
7 nacht] rettet fra macht Aa1. 21 (hey) mgl. Aa1.
3 (ze)] mgl. Aa1. 18 d(oyr] der Aa1.
Det skete, at Gerhard Rubenow rejste krav mod mig, Konrad Kannengeter på denne måde:
»Da jeg Gerhard var foged i Falsterbo på staden Greifswalds vegne, da blev Werneke Kemerer ikendt en bod på 18 pund lybsk; herfor pantsatte han mig kister, hyttefade og en harnisk. De panter blev af mig overladt til din fader og Herman Stilow mod en garanti for at overantvorde dem til rådet i Greifswald. Hvis rådet i Greifswald sagde, at Werneke var mig noget skyldig, skulde han erlægge mig det. Derfor kom jeg Gerhard til Greifswald, (til) Werneke Kemerer og Herman Stilow; og du har arven efter din fader, af den grund skal du nu give mig de 18 pund lybske penninge.«
I den anledning bad jeg, Konrad, og andre gode mænd, som endnu lever, under stærkt pres om otte dages udsættelse af retsdagen, at opfylde i disse otte dage de samme retslige forpligtelser, som jeg da skulde have opfyldt. Så tog jeg, Konrad, til Falsterbo til herr Henrik Schuppelenberg og klagede til ham i anledning af denne sag. Herr Henrik var mig behjælpelig i det anliggende, så jeg i den tid, han var i landet, forblev ved min ret. Da herr Henrik tog bort fra landet, kom der også en anden gælker efter ham. Da angreb Gerhard mig igen og sagde: »Herr Henrik Schuppelenberg er borte fra landet, og en anden er også blevet gælker, derfor skal du nu yde mig al min ret«. Og hvis jeg vilde tage bort fra landet, måtte jeg give ham et beseglet åbent brev, lydende på, at jeg, Konrad, i tiden mellem St. Mortens dag og påske skulde vende tilbage for at opfylde den forpligtelse, som jeg da alt skulde have opfyldt. Hvis jeg ikke kom tilbage, skulde jeg have fortabt de foromtalte 18 pund lybske penninge. I den anledning kom jeg atter her til Greifswald og klagede tit og ofte min nød for rådet, hvorom jeg henviser til rådet, hvor herr Everhard da sagde: »Hvad vil I klage over, førend noget er fremført mod jer.« Så lod jeg mig nøje med det og tog igen over til Ystad og var der i den første uge i fasten; og jeg sagde til Gerhard: »I har mit åbne brev; og derfor vil jeg gerne yde jer så meget, som mit brev udsiger.« Da overfusede Gerhard mig ilde med ukvemsord og spurgte, hvem der havde sendt bud efter mig. Derfor turde jeg ikke mere mane Gerhard om brevet, men jeg mødte op for rådet i Ystad og bad rådet om, at de skulde sende bud til Gerhard om, at jeg gerne i deres nærvær vilde yde ham så meget, som mit brev lød på. Da sagde Gerhard, at han vilde give mig mit brev igen og vilde anklage mig for gæsteretten; i den sag henviser jeg til rådet i Ystad. Gerhard rejste ikke anklage mod mig og vilde ej heller tilbagegive mig mit brev. Derfor mødte jeg op for gæsteretten og tilbød dér at gå i retten med Gerhard om det, mit brev lød på. Jeg tilbød også at stå ham til rette for borgerretten. Dette skete i dagene omkring de dage, da rådet og fogederne udsendte deres breve til mig om, at jeg havde gjort retsgyldig indsigelse angående det brev, som han havde afpresset mig, således som jeg med rette skulde, hvorom jeg stadig henviser til rådet i Ystad, som gav mig deres brev. Af den grund vilde Gerhard fejde mig, fordi jeg så ihærdigt drev på med denne sag; og jeg kunde ikke en eneste nat sove i sikkerhed i min bod for Gerhard. Ved en lejlighed brød Gerhard med sine folk min bod op om natten og frarøvede mig da min harnisk, sværd, sporer og støvler og ituslog mine kister, og de fratog mig penge, klæder, og hvad jeg havde deri til en værdi af 24 mark stralsundsk, og havde på samme tid nær dræbt en af mine drenge i boden. Samme dag dette skete gik jeg med drengen for rådet i Ystad og klagede over det, der var overgået mig fra Gerhard og hans mænds side. Af den grund blev Gerhard og hans mænd indskrevet i stadens bog dér i anledning af denne sag, hvorom jeg henviser til i rådet i Ystad. Derfor tog Gerhard over her til Greifswald, og Martin van der Wiek gik med ham for rådet i Greifswald; da udtalte Gerhard, at han til fulde vilde bevise med 100 mænd, hvad min fader havde lovet. Da anviste rådet ham to hæderlige mænd, med hvilke han skulde bevise det; det formåede han ikke at gøre. Endvidere navngav han de Treptower, som endnu lever, som vidner; de vidnede således: at min fader af og til førte forhandlinger, men at han ikke afgav noget løfte. At dette er sket således, henviser jeg til rådet her. Endvidere henviser jeg til rådet her, at det her for rådet er blevet bevidnet af retskafne mænd, som er værdig den ære, de nyder, at min fader i denne sag ikke har afgivet et løfte, svarende til det, han har afpresset mig. Ligeledes henviser jeg det til rådet, at Gerhard sammen med mig gav møde for rådet; og det møde endte med den afgørelse, at han vilde give herr Nicolaus Westfal svar på, om han vilde tilbagegive mig det brev, eller hvordan han vilde stille sig til det. Gerhard tog bort og gav mig ikke mit brev. Og hverken Nicolaus Westfal eller jeg fik noget svar fra ham. Derfor turde jeg på grund af Gerhard ikke komme til Skåne uden at have lejde; derfor gav herr Henning Podebusk, som dengang var gælker i Skåne, mig et lejde i forholdet til Gerhard, — derom henviser jeg til herr Nicolaus Westfal og til vore borgere — og herr Henning tilstår mig stadig det lejde. Så sejlede jeg over til Skanør og opholdt mig dér ganske uantastet af Gerhard i den tid, mens herr Henning Podebusk var dér i landet. Men da herr Henning tog derfra til Jylland, da kom Gerhard did og lod mig slæbe op på borgen og rejste krav mod mig på grundlag af mit åbne brev, som han havde afpresset mig og beholdt hos sig, således som I klart har indset af det foregående; og han sagde da, at jeg i ni år havde udsat ham for overgreb og hver eneste dag i de ni år repræsenterede overgreb og genstridighed. Da sagde jeg, Konrad: »Jeg håber, at jeg ikke behøver at stå til rette for jer her, og jeg henskyder mig til Greifswalds foged.« Så sagde Gerhard: »Jeg har ikke noget anliggende for fogeden fra Greifswald, men du skal stå mig til rette her.« Da sagde jeg, Konrad: »Gælkeren har givet mig lejde herhen«. Da sagde fogeden: »Når gælkeren har givet jer lejde herhen, så vil jeg ikke dømme i dette anliggende.« Så stak Gerhard og hans mænd deres hoveder sammen med fogeden, og fogeden sagde så yderligere: »Giv ham så mange penge, som han vil have af dig, eller fyldestgør ham, efter hvad landsloven kræver.« Da sagde jeg, at jeg vilde klart bevise med brevet fra rådet i Ystad og med fogedernes breve, at jeg i mit brev havde taget det forbehold, som jeg efter loven skulde. Da sagde Gerhard: »Lad de breve komme frem.« Da vilde jeg hente brevene. Da måtte jeg ikke gå fra borgen for Gerhard. Derfor bad jeg Didrik Sturman om, at han hentede mig brevene i min kiste. Da de så brevene og hørte dem læse, da brækkede Gerhard seglene af, og de sønderrev brevene og sagde: »Deraf fremgår intet som bevis.« Da sagde Martin van der Wiek: »Herr foged, hvordan skal han frigøre sig for sagen.« Da sagde fogeden: »Lige så mange overgreb, han tillægger jer, lige så mange gange 36 mænd. Lige så ofte som I ikke kan bringe det i stand, lige så ofte har I forbrudt 40 mark.« Hvis jeg, Konrad, ikke vilde i tårnet, måtte jeg anvise ham de 18 pund lybske penninge og halvtredie lødige mark for hans tort og svie og to lødige mark til fogeden. De penge skulde være parat næste morgen ved solopgang.
Da det var sket, da sagde Gerhard: »Jeg har endnu mere på dig. Da jeg efter overvejelse besluttede, at jeg vilde bortgifte min søster til din broder, da vilde din fader vide, hvad jeg vilde give min søster i medgift. Da vilde jeg også vide, hvad han vilde give din broder i medgift.« Da sagde din fader: »Jeg vil give min søn 100 mark penninge i medgift som hans barnelod i mit stenhus.« Med hensyn til det har du i ti år udsat mig for overgreb, og hver eneste dag i de ti år repræsenterer overgreb og genstridighed. Så sagde Gerhard dette: »Konrad, du kan ikke føre dette igennem; men du skal give mig et beseglet, åbent brev. Det skal lyde således: at du mellem nu og pinse ordner sagen med Odbrecht Stumpel i mindelighed eller ved retskendelse, og at Odbrecht giver mig sit åbne brev derom. Så skal dit brev være frigjort; thi han rykker mig, derfor må jeg rykke dig.« Da sagde en ærlig og god mand: »Se nu til Gerhard, hvad I gør mod denne mand; thi hans forældre har ofte handlet vel imod jer; handl således, så I kan være det bekendt i Stralsund og i Greifswald, eftersom I i længere tid har haft jeres udkomme i de stæder og fortsat agter at have det samme.« Da sagde Gerhard: »Det rager mig en skruptudse, hvad dem fra Greifswald og fra Stralsund angår, thi jeg kan ikke komme dem nærmere end at se på deres mure. I mener, at her gælder samme ret som i Stralsund eller Greifswald, hvor I kan give en borgmester en halv tønde smør, en anden en tønde sild, og så gribe en god mand ved nakken og sværge på, at han er jeres tyv eller jeres morder; nej, her er en sand Guds ret.«
At alle disse sager, som er foregået i Skanør, er bevidnet i Stralsund for rådet, derom henviser jeg til herr Johan Wilde, som ved den tid sad i dommersædet dér. Hvis herr Johan Wilde ikke husker det, henviser jeg til rådet i Stralsund, nemlig at disse stridigheder er bevidnet således for dem, og vidnerne blev afkrævet ed og måtte sværge på relikvierne. Så gik jeg, Konrad, til Odbrecht og tog vore borgere med og sagde til ham: »Gerhard har afpresset mig et brev til fordel for jer; i den sag vil jeg sammen med jer give møde for jeres venner og for mine. Kan vennerne komme til den slutning, at jeg skylder jer noget, vil jeg gerne opfylde det over for jer; men hvis I ikke vil dette, så vil jeg møde for rådet sammen med jer. Afsiger rådet den kendelse, at jeg skylder jer noget, vil jeg gerne fyldestgøre jer; vil I ikke gå ind herpå, så findes her en god ret; vil I rejse nogen klage over mig, vil jeg fyldestgøre jer så meget som ret er.« Da sagde Odbrecht, at han om søndagen vilde give mig sit svar, hvor dette skete om onsdagen. Odbrecht tog bort og gav mig ikke noget svar. Dette skete altsammen inden for de retsdage, som brevet angiver.
At det forholder sig således, derom henviser jeg til de gode mænd, som overværede dette, og de har endnu det brev, hvormed de vilde lægge pres på mig. Fremdeles så kom disse to, nemlig Gerhard og Odbrecht, næste efterår sammestedshen, hvor Gerhard tidligere havde rejst krav mod mig, og spurgte efter mig og mit gods. Ligeledes maner jeg om en hest, som jeg ganske retmæssigt var kommet i besiddelse af efter afgørelse af rådet i Stralsund; derom henviser jeg til rådet i Stralsund og henviser også til, at det har kostet mig meget i brevskaber og bude. Jeg har også lidt ubodelig skade ved det, at jeg på grund af Gerhard ikke i fem år var i stand til at komme til Skåne med sådant gods, som jeg har. Og jeg beder jer for Guds og jeres æres skyld, at I optræder til forsvar for mig, jeres arme borger, eftersom jeg er indstillet på i et og alt at efterkomme jeres påbud og gerne gør det efter al min formåen, og eftersom jeg er blevet en ufri mand for ham og hans pårørende og har lidt meget på grund af dem i hint land. Dette er tilstrækkeligt vitterligt og lader sig ikke altsammen optegne i øjeblikket, fordi det vilde være alt for omfangsrigt, hvorfor jeg har ladet det optegne i den kortest mulige form, jeg evnede. Og handl efter Guds vilje i denne sag og før den til en god afslutning, eftersom jeg ikke hele tiden kan tage vare på den over for jer på grund af min næringsvej og andre forhold, hvilket jeg til fulde kunde have bevist ved hjælp af vore borgere, som på den tid var i Ystad og som nu er døde, såsom med Johan mit der Wunst og med Thideke van Essen, hvis I for år tilbage havde bragt min sag til afslutning. I dette anliggende har jeg, Konrad Kannengeter og Martin v. d. Wiek sammen med mig, og jeg sammen med Martin på vor tro givet vor fuldmagt — og giver den stadigvæk — i alle disse foranskrevne sager angående Gerhard Rubenow til rådet i Greifswald, at forlige os i mindelighed eller efter retskendelse. Til fast overholdelse af dette har vi to hængt vore segl under dette brev, som er givet og skrevet i det Herrens år 1370 næste dag efter den hellige herre St. Paulus' omvendelse.