forrige næste

Tekst efter Aa1:

Weten schal iuwe akbarheyt vnde iuwe wysheit gi heren gi ratmanne van deme Gripeswolde dat ik Gherd Rubenow iw zunderliken danke vmme iuwe leyde. dat gi my gheuen ♦ To paschen was des dre iar do quam vplegger vnde bad iw. dat gi my nicht lenger leyden scolden hir in de stat ♦ Do zegede gi my dat leyde vp. ♦ Do nam ik Herdink Rubenow vnde Odbrecht Stumpel vnde ghink to iuweme borgermestere her Hinrik van Lubek in zyn hus vnde bat ene dat he my leyden wolde to der Wyk ♦ D<o> leydede he my to der Wyk vnde buten de stat in al iuweme rechte men in de stat wolde he my nicht leyden. ♦ Dar weren ok meer lude ouer de ik dar nicht ghebeden hadde do he my leydede. eyn het Bellyn vnde Hans Warskow vnde Clawes Hagemester de vyf bezeten lude hebbet ok zodder vor iuwen borgermestere wesen vnde hebbet dat bethuget. dat zee dar ouer weren dat my her Hinrik aldus reddelken leydede. ♦ Her Hinrik van Lubek iuwe borgermestere heft my zodder leydes to stan vor iuwen ratmannen de gi vt me rade zanden to em her Nicolaus Gutzekowen vnde her Iohan Braschen so hope ik to ghode vnde to iuwer akbarheyt vnde tho iuwer gnade dat ik des leydes neten scole vnde scole deme Kannenghetere nenes antwardes plichtich wesen wente se mik vengen bynnen iuweme leyde. ♦ Weret ok so dat ik arme bedrouede man Ghert Rubenow dar bouen en antwarde don scolde. so do ik aldus eyn wlkomen antwarde. ♦ Weten scal iuwe akbarheyt vnde iuwe wysheyt gi heren gi ratmanne van deme Gripeswolde dat Koneke Kannengheter wonde tho Sch{oe}nur in deme Denschen rechte vnde was dar bezeten vnde wonaftigh. ♦ Dat ik dar quam tho em. vnde mande ene vmme achteyn punt Lubescher penninghe de zyn vader Heyne Kannengheter my schuldich was. ♦ Dat he do zeghede dat he er my nicht gheuen wolde ik en mande se mid rechte af. ♦ Do eschede ik ene vd deme Denschen rechte an dat Lubesche recht der heren van deme Gripeswolde vor eren voget to Valsterbode dat he dar mid my nicht en wolde vnde gaf dat ouer dat he my in deme Denschen rechte wolde to rechte stan ♦ Dar en dede ik em nen vnrecht vnde lud ene to rechte mid deme mynsten richte den me hed eynen ronner vnde sprak em to vmme achteyn Lubesche punt vnde brochte em de mid alle rechte to in deme Denschen rechte vnde wart af gherichtet to eme ganczen ende. ♦ Vortmer wolde ik ene mer schuldeget hebben vmme louede des my syn vader Heyne Kannengheter louet hadde do ik myne sister zyme sone gaf/ vnde vortmer vmme vnnutte wort de he vp my vnde myne knechte sproken hadde. ♦ Do grepen vnser beyder vrunt vnde nemen dat vte deme Denschen rechte an dat Lubesche recht vp der heren vitten van deme Gripeswolde to Valsterbode. ♦ Do ghynghe wy al vser sake to vrunden to beyden siden to wller macht. ♦ De deghedingeden vs vntwey alze vmme de vnnutten wort. de he zeght hadde vppe my vnde vppe myne knechte. ♦ Des vor zok he vnde sprak dat he des nicht dan hadde vnde zegede dat by zinen waren worden dat he van vns anders nicht en wste. me dat wy bedderue lude weren. ♦ Dar mede dede wy vnse hende to hope vnde worden vrunt vnde wart endet vnde lendet. al des. wes wy to hope hadden vnde wes dar af richtet were an deme Denschen rechte dat scolde afgherichtet bliuen. ♦ Vortmer scolde Koneke Kannengheter vor den rat tome Gripeswolde vnde weruen my dar leyde. so scolde ik deme rade zegghen wo Heyne Kannengheter my louet hadde ♦ Kore denne de rat dat he my edder myner suster wes plichtigh were dat scolde he don. ♦ Kore ok de rat dat he my nicht plichtes were so scolde he quit wesen. ♦ Weret ok so. dat he my nen leyde weruen konde edder ik hir ok nicht komen konde so scal he zik berichten mid Odbrecht Stumpel alzo dat he my Odbrecht Stumpels openen bref bringet edder der stad bref. so schal ik Koneke Kannengheter sinen openen bref wedder don/ ♦ Weret ok so dat he des nicht helde alzo it ghedeghedinget ist. so scolde he dat vorbøten alze it ghedeghedinget vnde wysset is/ ♦ Dat wil ik bewysen van dar wente her wo ik dat van rechte bewysen scal/ vnde hope to gode vnde to iuwer akbarheyt vnde to iuweme rechte ♦ Mach ik dat bewysen alzo ik dat van rechte bewysen scal so hope ik to gode dat ik al vmme sine clage nyne nod liden schal dar bouen myner claghe wedder vnvorsumet alze my her Hinrik van Lubek leydede alzo leydede he al myn ghůd ♦ Datum et actum Gripeswold anno domini moccco septuagesimo sabbato ante reminiscere meo proprio sub sigillo

25 D<o>] De Aa1.

9 nicht] herefter overstreget komen Aa1.

Vide skal i agtværdige og vise herrer, I rådmænd i Greifswald, at jeg Gerhard Rubenow takker jer særdeles for jeres lejde, som I giver mig indtil påske. Det var for tre år siden, at sagvolderen kom og bad jer om, at I ikke længere skulde give mig lejde her til staden. Så opsagde I mig lejdet. Så tog jeg Herding Rubenow og Odbrecht Stumpel med mig og gik ind i herr Henrik v. Lübecks hus, jeres borgmester, og bad ham om, at han skulde give mig lejde til Wiek. Da gav han mig lejde til Wiek samt uden for staden i hele jeres retsområde, men inden for selve staden vilde han ikke give mig lejde. Til stede herved var flere folk, som jeg ikke havde bedt om det, da han gav mig lejde: en hed Bellyn, andre var Hans Warskow og Klaus Hagemester. De fem(!) bosiddende personer har også siden været hos jeres borgmester og har bevidnet, at de overværede, at herr Henrik således gav mig et gyldigt lejde. Herr Henrik v. Lübeck, jeres borgmester, har siden givet mig lejde til at møde for jeres rådmænd, herr Nicolaus Gutzekow og herr Johan Braschen, som I udvalgte af rådet og sendte til ham; derfor stoler jeg på Gud og jer, agtværdige og nådige mænd, at jeg skal nyde godt af lejdet og ikke skal være pligtig at stå kandestøberen til regnskab for, hvis de fanger mig under jeres lejde. Er det så, at jeg stakkels nedtrykte Gerhard Rubenow herudover skal stå til svar, giver jeg følgende fyldestgørende redegørelse. I agtværdige og vise herrer, I rådmænd af Greifswald, skal vide, at Konrad Kannengeter boede i Skanør på dansk retsområde og havde ejendom og bopæl dér, og at jeg kom til ham dér og krævede 18 pund lybske penninge af ham, som hans fader, Heine Kannengeter, skyldte mig; og han sagde da, at han ikke vilde give mig dem, medmindre jeg krævede dem ad rettens vej. Da stævnede jeg ham fra den danske ret til den lybske ret og for herrerne af Greifswalds foged i Falsterbo; og han vilde ikke gå med mig derhen, men gik med til, at han vilde stå mig til rette for dansk ret. Da gjorde jeg ham ingen uret og stævnede ham for retten ved det underordnede retsbud, som man kalder en 'ronner' og sagsøgte ham for de 18 lybske pund og fremlagde alle gyldige beviser mod ham i den danske ret, og sagen blev bragt til en klar afgørelse. Fremdeles vilde jeg ydermere have rejst klage mod ham i anledning af den medgift, som hans fader Heine Kannengeter havde aftalt med mig, da jeg bortgav min søster til hans søn, og fremdeles i anledning af de skældsord, som han havde fremsat mod mig og mine tjenestefolk. Da greb vores begges venner ind og overførte sagen fra den danske ret til den lybske ret på herrerne af Greifswalds fed i Falsterbo. Da overlod vi alle vore tvistigheder til begge parters venner til disses fulde afgørelse. De forhandlede og forligte os med hensyn til de skældsord, som han havde brugt om mig om mine tjenestefolk. Dem tog han afstand fra og sagde, at han ikke havde udtalt dem, og erklærede med sine sande ord, at han om os ikke vidste andet, end at vi var retskafne mænd. Dermed gav vi hinanden hånden og blev venner, og alt, hvad der var os imellem, var endt og bragt til en afslutning, og hvad der var blevet afgjort ved den danske ret, skulde forblive stående som afgjort. Fremdeles skulde Konrad Kannengeter give møde i rådet i Greifswald og dér skaffe mig lejde; så skulde jeg over for rådet erklære, hvilket løfte Heine Kannengeter havde givet mig. Skulde rådet så træffe den afgørelse, at han skylder mig eller min søster noget, så skal han opfylde det. Men traf rådet den afgørelse, at han ikke skylder mig noget, da skal han være kvit. Men hvis han ikke kunde forskaffe mig lejde, eller jeg ikke kunde komme hertil, så skal han træffe en ordning med Odbrecht Stumpel, således at han bringer mig Odbrecht Stumpels åbne brev eller stadens brev; så skal jeg tilbagegive Konrad Kannengeter hans åbne brev. Men hvis han ikke overholder det, som er aftalt, så skal han bøde herfor, således som det er aftalt og gjort klart. Dette vil jeg bevise fra først til sidst, således som jeg med rette skal bevise det; og jeg sætter min lid til Gud og til jer, agtværdige herrer, og til jeres domstol. Kan jeg bevise det, som jeg med rette skal bevise det, så håber jeg ved Gud, at jeg ikke skal komme til at lide nogen nød på grund af hans klage, min egen modklage ufortalt, nemlig sådan som herr Henrik v. Lübeck gav mig lejde, således gav han lejde til alt mit gods. Givet og forhandlet i Greifswald i det Herrens år 1370 lørdagen før Reminiscere under mit eget segl.