1370

1370. 24. maj. Stralsund 449

Henning Podebusk, Danmarks riges høvedsmand, ærkebiskop Niels af Lund, biskop Erik af Odense, biskop Niels af Roskilde samt 27 verdslige råder gentager ordret den trufne overenskomst af 1369 30. november, nr. 372.

A: Stralsund Stadtarchiv. Städt. Urk. nr. 460b. Perg., plettet foroven og forneden, 56,5 × 47,5 (plica 4, 9). Alle segl er af ufarvet voks og hænger i perg.remme. 1: Perg.rem med rest af segl. På plica Dominus Henningus. 2: Perg.rem. På plica archiepiscopus. 3: Biskop Erik, DGS. 522. På plica Ottonyensis. 4: Perg.rem. På plica Rozskildensis. 5: Perg.rem. På plica Scirebach. 6: Fikke Moltke, DAS. 569. På plica Ficco Molteke. 7: Jakob Olufsen (Lunge) DAS. 681. På plica Ia Ola. 8: Bent Byg (Grubbe), DAS. 666. På plica Bē Bug. 9: Otze Bydelsbak, DAS. 668. På plica Otze. 10: Perg.rem. På plica Iacobus. 11: Jens Rud, DAS. 671. På plica Ruyt. 12: Henrik Jensen (Saltensee), DAS. 692. På plica Hinricus Ionson. 13: Jenseke Paris, DAS. 693 (S' IOHANNIS PARIS). På plica Yentz..... 14: Jens Pele, DAS. 694. På plica Io Pele. 15: Heine Kabolt, stærkt beskadiget, DAS. 533. På plica Hē Cabold. 16: Perg.rem med rester af ufarvet voks. På plica Hē Cotelsberch. 17: Henneke Moltke, beskadiget, DAS. 677. På plica Hē Mol. 18: Perg.rem. På plica Io Achselson. 19: Henning Meinerstorp, DAS. 679. På plica Hē Meynerdorp. 20: Perg.rem. På plica Kule. 21: Perg.rem. På plica Conradus Mol. 22: Henrik v. d. Osten, DAS. 580. På plica Hinricus Ooste. 23: Uffe Basse, DAS. 695. På plica Offe Basse. 24: Perg.rem. På plica Richmannus. 25: Perg.rem. På plica Peter Eskilson. 26: Tyge Puder, DAS. 591. På plica Tuco Puder. 27: Peder Nielsen, DAS. 697. På plica Petrus Nicolai. 28: Perg.rem. På plica Torkel Nicolai. 29: Peder Absalonsen (Thott), beskadiget, DAS. 696. På plica Pe Achselson. 30: Bosse Paris, DAS. 699. På plica Bosse Parys. 31: Perg.rem. På plica Pe Valk — a: udkast, tabt. Et vidnesbyrd om den tabte koncept haves i en tilføjelse til nr. 454, der i to af afskrifterne til dette fortsættes med To ener betuchnisse vnde merer bewaringhe alle desser stucke de hir uorscreuen staen so synt desse denkebreue een uth deme anderen gesneden vnde darup gemaket der den enen heft des rykes raad to Denemarken vnde den anderen de ratmanne van dem Stralessunde van der gemenen stede wegene. Gegeuen vnde gescreuen dar sulues. na godes bord drutteynhundert iar in deme seuentigesten iare des negesten dages vnses heren godes hemmeluard, trykt Brem. UB. III 344 nr. 390 note 1 — aa: Ledreborg ms. nr. 6 f. 63v, se ndf. nr. 457 § 19 — ab: Wismar Stadtarchiv. Recessus Hanse Theutonice de anno 1363-1414 p. 62-66. Ikke forefundet i arkivet — ac: Transsumpt 1370 24. maj, udkast, tabt, cf. nr. 454 — aca: Bremen Stadtarchiv. Samtidig afskrift, ikke forefundet efter 2. verdenskrig — acb: Thott 1174 20 f. Sv. Afskrift fra omkr. 1400 — acc: Ledreborg ms. nr. 6 f. 69r, stærkt forkortet — acd: Wismar Stadtarchiv. Recessus Hanse Theutonice p. 73, stærkt forkortet — Aa: Transsumpt 1371 27. oktober — Ab: Transsumpt 1376 14. august — Ac: Rostock Stadtarchiv. Hanse. Samtidig afskrift på perg. — Ad: Ibid. Hanse. Papir. Samtidig afskrift — Ae: Trenthorst godsarkiv. Môtbokshåndskrift fra 1484. Udtog beg. <1> To dem ersten og sluttende med beyde gheystlyk vnde werlyk — B: tabt — Ba: Danzig departementsarkiv. 300 D/12 nr. 11. Udateret notarvidnesbyrd af notaren Petrus Baczegrube fra Kulm stift — Bb: Ibid. 300 D / 12 nr. 17. Vidisse 1442 2. april af biskop Wladislav af Leslau og abbed Johan af Oliva på foranledning af Meinhard Colner, borgmester, og Johan Meydeborch, rådmand i Danzig, med følgende seglbeskrivelse efter opregning af de 31 udstederes navne ipsorumque Hennyngi de Pudbusk capitanei ac reuerendissimi et reuerendi dominorum Nicolai et Erici archiepiscopi et episcopi necnon ceterorum dominorum suprascriptorum sigillis in pressulis pergameneis appendentibus de cera communi ab extra et ab intra sigillatam quorum sigillorum primum sigillum subappendens figuram pectoralem cuiusdam auis extensis alis sub cuius pectore figura galea apparebat continebat Littere uero circumferenciales prout legi poterant erant thles S .. de Budboz militis/ (= DAS. 520). Alie littere cognosci non poterant Sigillum secundum subappendens ciborium diuersis figuris ornatum in se continebat in cuius medio ymago sancti Laurencii in capite diadema habens apparebat in sinistra manu deorsum craterem tenens dextram manum supra pectus positam/ sub cuius pedibus paruus clipeus cernebatur in superiori parte in modica quantitate eleuatus in alia parte planus Littere circumferenciales apparebant tales Seeretum Nieolai dei gracia archiepiseopi Lundensis (= DGS. 21 og Svenska medeltida biskopssigill I 25). Alie uero littere legi non poterant Sigillum tercium subappendens erat oblongum in cuius medio ciborium uariis picturis florizatum continebatur in cuius superiori parte ymago pectoralis puerum in sinistro brachio baiulans sub qua due ymagines oblonge apparebant/ a dextris clipeus paruus in medio eleuatus a sinistris clipeus alius paruus in quo figura auis cum duobus capitibus apparebat sub quarum ymaginum pedibus figura episcopi sedentis in capite infulam in sinistra manu baculum pastoralem tenens| dextram manum extendens ad modum benedicentis Littere uero circumferenciales prout uideri poterant erant tales S fratris Erici dei gracia episcopi Othoniensis/ (= DGS. 522) Figure aliorum sigillorum dominorum predictorum prout diligencius cerni Ppoterant secuntur sub hiis formis et picturis presentibus annotatis/ Derefter følger 24 skjoldtegninger, idet seglene nr. 4, 18, 21 og 27 mgl.:5: Johan Tirbach, DAS. 665. 6: Fikke Moltke, DAS. 569. 7: Jakob Olufsen (Lunge), DAS. 681. 8: Bent Byg (Grubbe), DAS. 666. 9: Otze Bydelsbak, DAS. 668. 10: Jakob Nielsen (Due), DAS. 670. 11: Jens Rud, DAS. 671. 12: Henrik Jensen (Saltensee), DAS. 692. 13: Jenseke Paris, DAS. 693. 14: Jens Pele, DAS. 694. 15: Heine Kabolt, DAS, 533. 16: Henning Køtelberg, DAS. 676. 17: Henneke Moltke, DAS. 677. 19: Henning Meinerstorp, DAS. 679. 20: Kristian Kule, DAS. 552. 22: Henrik v. d. Osten, DAS. 580. 23: Uffe Basse, DAS. 695. 24: Rikman v. d. Lancken, DAS. 675. 25: Peder Eskilsen, DAS. 592. 26: Tyge Puder, DAS. 591. 28: Torkil Nielsen (Bing), DAS. 698. 29: Peder Absalonsen (Thott), DAS. 696. 30: Bosse Paris, DAS. 699. 31: Peder Falk, DAS. 700 — Be: Ibid. 300 D / 12, nr. 26. Vidisse 1442 11. og 17. april af biskop Franciscus og domkapitlet i Ermland på foranledning af borgmester Meinhard Colner i Danzig, med samme seglbeskrivelse som i Bb – Bd: Königsberg Staatsarchiv (Staatliches Archivlager i Göttingen). OBA. I 156 f. 3r. Afskrift fra 15. årh. — Be: Danzig departementsarkiv. 300 D / 12 nr. 12. Vidisse 1524 1. december af domkapitlet i Kulmsee — Bf: Ibid. 300 D / 12 nr. 14. Vidisse 1525 12. og 13. juli af bisperne Mathias af Leslau og Johan af Kulmsee samt domkapitlerne sammesteds.

Fotografisk gengivelse af A: Hans Gesch. blätter 88: I (1970) ved p. 83; H. Ewe, Schåtze einer Ostseestadt, Abb. 19. Tryk: Hvitfeld III 607, fol. 546 (dansk ovs.); Schrassert, Hardervicum antiquum I 167; Dumbar, Kerkelijk en wereldlijk Deventer I 540; Werdenhagen, De rebus publicis hanseaticis IV 1289 (latinsk ovs.); Linig, Teutsches Reichsarchiv XIV pars spec. X 4. cont. 2. Theil Forts. 8; Lengnich, Gesch. d. Preussischen Lande I, Docum. 29 nr. 11; Mieris, Groot Charterboeck III 251; Schwartzenberg, Groot Placaat- en Charterboek I 234; Grautoff, Lib. Chron. I 475; Dahlmann, Gesch. Dänemarks II 37 (udtog på tysk); Kruse, Bruchsticke aus d. Gesch. d. Stadt Stralsund I 73; Dittmer, Gesch. d. Krieges der See- u. Wendischen Städte mit Dänemark u. Norwegen 65; Hanserec. I 485 nr. 523 (i udtog); Hans. UB. IV 141 nr. 343; Oorkondenb. v. Groningen I 420 nr. 576 (i udtog) — H. Nettelbladt, Verzeichniss zur Gesch. d. Stadt Rostock 36 og 42; Hempel, Invent. dipl. Saxon. inf. II 354; Gesterding, Beitr. z. Gesch. d. Stadt Greifswald 67; Reg. Dan. nr. 2635*; Codex dipl, Warmiensis II 440 nr. 442; Brem. UB. III 344 nr. 390; Feith, Register v. Groningen I 27; Reg. Imperii VIII 585 Reichssachen nr. *513; Colmjon, Register van Oorkonden I nr. 332; O. Heinemann, Gesch. d. Geschlechts v. d. Lancken I 15 nr. 37; UB. d. Stadt Königsberg 75 nr. 65; O. Grotefend, Gesch. d. Geschl. v. d. Osten I 248 nr. 834; Poelman, Oostzeehandel I 89 nr. 368; D. Kausche, Puthusser Regesten 103 nr. 370; P. Berends, Het Oud-Archief der gemeente Harderwijk, Regestenlijst 34 nr. 79; van de Ven, De oude archieven .... Elburg, Regestenlijst 180 nr. 36; Reg. hist. - dipl. ord. s. Mariæ Theuton. I 18 nr. 345; Oorkb. van Amsterdam 189 nr. 277. Dipl. Dan. 3. rk. VIII nr. 449; DRB. III:8 nr. 449 (i oversættelse).

Tekst efter A. Cf. bemærkningen til nr. 369.

In godes namen amen. ♦ Witlich sy alle den ghenen. de dessen bref seen. vnde h{ov}ren lesen. dat wy. Henningh van Pudbusk. houetman [des rikes to Dene]marken. Nicolaus ertzebyschop to Lunden. Ericus byscop to Odenzee. Nicolaus byscop to Roschilde. Iohannes Tirbach. houetman to Werdinghborch. Vicko Molteke. houetman to Nebbe. Iacob Oluisson. Benth Bůgghe. houetman to Holebeke. Otze van Bůd[elsbach van Iun]ghesh{ov}uede. Iacob Nickelson. houetman to Zeborgh. vnde to Gorgø. Ruyth. houetman to Korsøre. Hinric Iønson. Ientzeke Parys riddere in Zelande. Iøns Pæle. houetman to Caluø. in Iutlande. Heyno Cabolt. Henningh Køtelsbergh. riddere. houetlude to Ørkele. Henneke M[ol]teke. kne[cht houetm]an to Nůborgh. Ionis Alschilson. ridder. Henningh Meynerstorp ridder. houetman to Traneker in Langhelande. Kersten Kůle ridder houetman to Aleholm in Lalande. Cord Molteke. houetman to Wartbergh. in Hallande. Hinric van der Osten ridder. houetman to Weseborgh to Samsø. Of[ffe Basse] ridder. Ricmannus van der Lanke. Peter Eskilson. houetman to Lagheholm. Tůke Pøder. houetman to Orsteen. Peter Niclesson. houetman tome Lintholm. Tørkel Niclesson. houetman to Ahus. Peter Aschelsson. van Bernsholm. Bosso Parys. vnde Peter Valke knapen. ratgheuen vnses gned[ighen her]en. des hochgheboren heren. vnde vorsten. koning Woldemers. des rikes to Denemarken. by hete. willen. vnde volborth. vnses heren vorbenomet. vnde mid vnses selues wolbedachten modes. vnde vrien willen. vnde myd rade des menen rikes hebben op en ghedreghen. vnde ghedeghedinget. en[e va]s[te]. gantze. stede. ewighe zone. vnde ende. alle des krighes. schelinghe vnde twidracht. de ghewesen zint twisschen vnsem heren. syneme rike. vnde syner manne. vnde hůlperen. op ene siden. vnde den steden. also. Lubek Rozstok. Stralessund. Wysmer Gripeswold. Stetyn. Colberghe. Nyenstargarde Colne. Hamborgh. vnde Bremen. in Průtzen. Colmen. Thorn. Elbingh. Dantzik. Koninghesbergh. Brunsbergh. vnde alle den steden. in Průtzen gheleghen. in Lyflande. Righe. Darbate. Reuele. Pernowe. vnde den anderen steden. gheleghen in Lyflande. an der Zuderzee. Campen. Deuenter. Vtrecht. Swolle. Haselet. Groninghen. Sirxee. Brele. Middelborgh. Arremøde. Herderwiik. Sůtphen. Elleborgh. Stouern. Dordrecht. Amsterdamme. vnde dar to alle den anderen steden. borgheren. copluden. vnde eren ghesinde. de mid en. in erem ørleghe begrepen syn. vnde in eren rechte. op de anderen syde. in aller wys. als hir na screuen steyth. ♦ <1> To dem ersten. dat alle borghere. coplude. vnde ere ghesinde. vnde de in eren rechte syn. de nv syn. vnde noch to komende syn. møghen søken. dat rike to Denemarken. vnde dat land to Schone. in allen enden. vnde yeghenen. vnde dat ze møghen to lande vnde to watere. varen vnde keren. in allen yeghenen. myd erem gude. vnde copenscap. ane yengherleye hinder. to brůkende. wes ze hebben. vnde ere copenscap to øuende. doch eren rechten tollen to gheuende. wor ze des plichtich syn. als de hir na screuen steyth/ ♦ <2> Ok scolen ze den zestrant. meynliken vri hebben. in alle dem rike to Denemarken. vnde in alle deme lande to Schone. vnde in allen landen. des gantzen rikes to Denemarken to ewighen. tiden. van allem schipbrokighen gude. it hete wrak. edder zevunt/ edder wo it hete. in desser wys. ♦ Were dat yenghe lůde. van dessen vorbenomeden steden. schipbrokich worden. in yenghen enden. des vorbenomeden rikes. edder landes edder ere schipbrokighe gud. wrak. edder. wo it ghenomed worde. to deme rike. vnde lande vorbenomet. in yenghen enden der lande to dreue. edder queme. dat gut møghen ze\ by syk. edder myd hulpe anderer lude. berghen edder berghen laten. vnde bruken des na eren willen. sunder hinder\ ♦ Were ok dat ze arbeydeslude behuf hadden. de moghen ze winnen. vm ere penninghe. wor ze de hebben møghen sonder broke edder hinder. ♦ Dat en scal ok nicht wesen. yeghen vnsen heren den koningh. vnde dat rike. vnde ere ammetlude/ ♦ Were ok dat alsodane schipbrokich gut. to dessem vorsproken rike. edder lande to sløghe\ edder dreue. vnde de lude vordrunken. edder vorgaen weren. dat gut scal de negheste voghed edder de dar waldich is berghen laten/ vnde wat des gheberghet wert dat scal he myd wytscop. bedderuer lude. in de neghesten kerken bringhen laten. vnde laten dat bescriuen. wat des gudes zy. vnde bewaren dat trůweliken. to der hant der eruen. edder der ghenen. de dat gut myt rechte vorderen moghen wo ze bynnen iar. vnde daghe bewisinghe bringhen. mit erer stat breue. dar ze borgher inne sint dat ze rechte eruen syn to dem zeluen gude. edder dat ze dat mit rechte vorderen moghen. den scal me dat antwerden vmbeworn. vnde gheuen den arbeydesluden redelyk. lon. ♦ Were yemend in dessem voresproken rike. edder lande. de syk alsodanighes schipbrokighen gudes vnderwinde. vnde dat nicht wedder gheuen wolde. deme. de dar recht to hadde dat scal men richten an syn leuent. na rechte. vnde dat mit nenem gude to legheren. vnde deme ok nene gnade to donde. ane volborth des kleghers. sonder arghelist. vnde gheuen dat gut wedder. deme de dar recht to heft/ ♦ Were ok. dat yenich schiphere. anker. edder tow. stan lete. in der zeer edder hauene. van not weghen. dat mach he lůchten. edder lůchten laten. sonder brøke. to siner behuf. wan he wil ♦ <3> Vortmer. moghen de vorescreuen stede. eres s{ue}lues vøghede setten. op ere vitten to Schanøre. vnde to Valsterboden. vnde wor se vitten hebben to Denemarken. vnde de vøghede møghen richten ouer alle de yene. de mit en. op erer vitten ligghen. vnde vort ouer al ere borghere. vnde ere ghesinde. ze ligghen wor ze ligghen. vnde alle zake vnde brøke. to richtende. ane sake. vnde brøke. de na Lubesschem rechte. gaen in hals. vnde in hant. vnde ane volkomene wunden. de mit egghe. vnde mit orde ghewracht syn. id en were. dat welke stat. høgher bewisinghe hadde. mit koninghes breuen. to Denemarken. de scolde des bruken. ♦ <4> Vortmer mach op eren vitten mid en ligghen. weme ze des gunnen. van den. de van oldinghes mit en gheleghen hebben. vnde scolen bruken des suluen rechtes. vnde vriheyth des ze bruken\ ♦ <5> Vortmer. scal me nyman laden dat callen. in Densschem rechte het. vor dat Densche recht. men wil me wene sculdighen. den scal me sculdeghen vor syme Důdeschen voghede. mit syner stat rechte\ <6> Vortmer. wolde me wene scůldeghen. vmme tichte. den scal me sculdeghen. vor syme Dudeschen voghede. de scal eme richten na siner stad rechte/ ♦ <7> Vortmer. moghen ze hebben op eren vitten. ses croghe op yewelker vitten to beer. vnde to mede. men win mach me tappen. vnde setten oppe der vitten. wor me wil. vnde is dar nicht af plichtich\ ♦ <8> Were ok. dat yenich vitte vorbuwet were. dat de stat bewisen mochte. mit breuen. edder mit eren oldesten borgheren. de op dat lant comen. dat buw. scal men afbreken/ ♦ Were. dat men dat mit willen nicht afbreke. so mach de voghed. op des vitten id is. edder. sine borghere. dat afbreken. sonder brøke/ ♦ Ok scolen ere v[it]ten bliuen. vnde wesen in eren scheden. alze ze gi ghewesen hebben. dat ze bewisen moghen mit breuen. edder mit eren oldesten borgheren. de op dat land comen/ ♦ <9> Vortmer moghen ze meynliken op eren vitten vorcopen. want. vnde lynnewant. by laken. edder bi repen. edder bi stuuen. sonder broke. ♦ <10> Vortmer moghen ze in den wantboden. sniden want. vnde lynwant. by der elen. vnde gheuen van yewelker bode enen schillingh grote. vnde nicht meer. ♦ <11> Vortmer. moghen de knockenhowere. schomakere. cremere. peltzere. vnde allerleye ammetlude. bruken erer veylinghe. vnde eres ambachtes. vnde gheuen van yewelker bode. enen scillingh grote. vnde nicht mer. ♦ Dit is to vorstande. van den. de op den vitten nicht en ligghen\ ♦ <12> Vortmer moghen de vorescreuen borghere. vnde coplude. meynliken hebben eghene schuten. vnde visschere dar to Schone. vnde moghen der bruken. vnde visschen na eren willen. vnde gheuen dar van ener yewelken schuten. enen. scillingh grote. vnde nicht mer. de wile dat ze dar wesen willen\ ♦ <13> Ok moghen ze ghemeynliken eghene waghene hebben. vnde eres vorewerkes bruken. na eren willen vnde gheuen van eme yewelken waghene. achte grote. vnde nicht mer. de wile dat ze dar wesen willen/ ♦ <14> Vortmer. were dat yenich waghen vmmestortede. vnde scaden dede. den waghen mit den perden. mach. me beholden/ bi deme gude. also langhe. wente deme copmanne. vor den scaden vol schen is/ ♦ <15> Vortmer. want. vnde wyn. dat. veer. perde theen møghen. dar scal me van gheuen. ene halue Schonsche mark. den ghenen de dar to ghesat werden. ♦ Were dat he scaden dar ane dede. de dat gut opvoret. den scaden/ scal he dem copmanne wedderlegghen. ♦ Dat twe perde optheen møghen. dat mach en yewelyk opvoren laten. also he sachtest mach\ ♦ <16> Vortmer mach en yewelk copman. op. vnde vt schepen wan he wil\ deste it bi daghe sy\ ♦ <17> Ok mach en yewelich copman. sine wapene dreghen. wan. he op dat lant kumpt. wend in syne herberghe/ ♦ Des ghelikes. wan he. wedder to schepe gheyth. sonder brøke\ ♦ Breke he ok darane. dat he dar bouene sine wapene drøghe. dat scal he beteren. mit ener mark Schonesch\ ♦ <18> Vortmer mach en yewelyk copman. schepen. bort. ouer borth. vt eme schepe. in dat ander. in den hauenen des vorescreuen rikes. vnde landes. sonder brøke\ ♦ <19> Vortmer moghen ze hebben. eghene prame. vnde lůchteschuten. vnde gheuen van dem prame ene Schonsche mark. vnde van der lůchteschuten. ene halue Schonsche mark. vnde dar mede moghen ze op vnde vt schepen. wen it en euene kumpt/ ♦ <20> Vortmer scal nyman vor den anderen betern. men we dar brekt. de scal vor sik seluen betern/ ♦ Dar scal ok nyman des andern vntghelden\ ♦ <21> Ok scal nen knecht. synes heren gut vorslan. edder vorbreken\ ♦ <22> Vortmer vorde de copman yenich gut twisschen Schonoor. vnde Valsterbode. dar ghift men nicht af. men wor me it anders vøred. binnen landes. op. waghenen. so ghift de waghen. en. artich penninghe/ ♦ <23> Vortmer. were. dat yenich voghed. dem copmanne gut af copen wolde. dat scal he eme af copen. nicht yeghen des copmannes willen. men also. als dat gut. dar selues genghe vnde gheue is. vnde scal dat wol betalen/ ♦ <24> Vortmer scal vnses heren des koninghes nye munte/ nicht er vtgan. er achte daghe vor sunte Michelis daghe/ ♦ Ok scal en yewelik copman. køpen mit des koninghes munte/ breke dar wy ane. den men dar mede openbare begrepe. de scal dat beteren. mit vif marken Schons/ ♦ <25> Ok scal der bunden market. de to Valsterbode is. wesen op der Sundesschen vitten. dar he ye ghewesen heft vnde anders nerghen. ♦ <26> Vortmer dit is de. tolle. den allerleye gut gheuen scal ♦ To dem ersten. van heringhe binnen landes. van der last. twintich Sconsche penninghes ♦ De heringh den men schepet vmmeland dor den Ørssund. de is nenes tollen plichtich. men dat schip. dar men den heringh in schepet. dat gift to tollen. eluen schilling grote. veer grote min. mit groten. edder mid Enghelschen. edder mit Lubesschen penninghen. als de ghenghe vnde gheue syn. to betalende. dar mede/ is de heringh vri\ ♦ Van ener last soltes. van dem lande. twintich Schonsche penninghe to tolle\ ♦ Eyn deker ossenhůde. edder cohude teyn Schonsche penninghe. ♦ En punt spekkes. twintich Schonsche penninghe. ♦ En tunne boteren twintich Schonsche penninghe ♦ Des ghelikes. honich. vnde alle vette ware. twintich Schonsche penninghe. ♦ En tunne kovlesches vif. penninghe Schons. ♦ En perd. dat bouen twintich mark ghecoft is\ twe øre. ♦ En perd. dat beneden twintich mark. ghecoft is twe artich. ♦ En stucke wandes van twintich laken\ edder dar en bouen. scal gheuen twe øre. to tollen. ♦ En stucke wandes beneden twintich laken. en. øre to toln\ ♦ Vor matten. beddecledere. vnde vor kisten. darf me nenen toln gheuen\ ♦ <27> Vortmer. alle Dudessche coplude. de dar to Schonøre. vnde to Valsterbode eghene erde hebben. de scolen des bruken vry. vnde vmbeworne/ dat is/ to vorstande. oppe Denscher erden. de buten den vitten licht\ ♦ <28> Vortmer. were dat yement storue in dem vorbenomeden rike vnde lande. so mach ere Dudessche voghed. edder we de moghendeste van en is. des doden mannes gut antwerden. den rechten erfnamen. edder weren dar nene erfnamen yeghenwardich. so mach he dat gut. vøren to lande. vnde antwerden dat. den. de dar recht to hebben/ ♦ <29> Vortmer. scal desse bref nicht hinderlyk wesen. alle eren anderen breuen. vnde vriheyden. de ze. edder erer yenich. van koninghen van Denemarken hebben. vnde der scolen ze bruken. vnde de scolen by erer vullen macht bliuen\ ♦ Vnde al desse vorescreuen vriheyth. de scal waren to ewighen tiden. ♦ Vnde dar bouene scal me nymende beschatten. vnde ok nicht mer af eyschen. vnde enen yewelken to latende. by alle deme rechte. vnde vriheyth. also vorescreuen steyth. ♦ Vnde wor me tollen scal. als vorescreuen steyth. dar mach me gheuen enen Lubeschen. vor twe Schonsche/ ♦ Vortmer. alle desse vorbenomeden stucke. vnde article. vnde en yewelich by sik. loue wy bi eren. vnde by guden truwen ane arghelist. vor vnsen heren den koningh. vnde sine nakomelinghe. vor vns. vnde vor vnse nakomelinghe. vnde vor alle. imwonere des suluen rikes. yeghenwardich. vnde tocomende\ dat dat to ewighen tiden den vorbenomeden steden. vnde eren borgheren copluden. vnde ghesinde. vast. stede. vnde vnghebroken gheholden scal werden. ane allerleye hůlperede. beyde gheystlyk vnde werlyk\ ♦ Vortmer. scal mit dessen vorbenomeden stucken. alle twidracht. vnde schelinghe. de twisschen vnsem heren dem koninghe. dem rike to Denemarken. op ene side. vnde den vorbenomeden steden. vnde eren borgheren. op de anderen siden. gheweset hebben. scolen ghelegherd. vnde ghezoned wesen. to ewighen tiden\ ♦ Vnde dorch merer bewaringhe willen. vnde sekerheyth. so hebbe wy Henningh van Pudbusk. houetman des rikes to Denemarken. vnde riddere. vnde knapen. mit den heren. ertzeb[yscop] vnde byscop vorescreuen. vnser en yewelk. syn ingheseghel vor dessen bref. mit witscop. vnde willen anghehenghet. de ghegheuen vnde ghescreuen is to dem Stralessunde na godes borth. dretteynhundert iar. in deme seuentighesten iare [des neg]hesten daghes godes hemelvard.

21 Henningh] Henning aa, acb, acc. — Pudbusk] Putbusch aa, acc, Potbusch acb. 22 Ericus] Erik Aa. 23 Roschilde] Roskalde Ba, Bd—f, Roskilde aa, acb, Aa, Bb—c — Tirbach] Thirbach Aa, Tyrbach Ba, Tierbach Bbc. 23-24 Werdinghborch] Werdinghenborch aa, Werdenghenborgh Ba, Bd—e, Werdengenborgh Bb—c, Werdenborgh Bf, Werdinghborgh Aa, Werdingborch acb, der herefter udelader resten af navnelisten til og med knapen I. 11. 24 Oluisson] Olauesson aa, Ba, Olauisson Bb—f. — Benth ] Bent aa — Biigghe] Bugghe Ba, Bd, Bugge aa, Bbc 25 Holebeke] Holenbeke aa, Ba—f — Otze] Øtze Aa, Øcze Ba, Be—f. — Iungheshåuede] Iungeshouede aa, Bd 26 Nickelson] Nickelsson aa, Niclesson Aa — Zeborgh] Seeborch aa, Zeeborch Bb—c. — Gorgø] Gorgo aa, Bb—c, Gorghø Aa — Ruyth ] Ruyt aa, Ba—f, Ruth Aa.

1 Hinric] Hinrik aa, Hynric Ba, Hinrick Bb—c — Iønson] Yonsson aa, Ionsson, Aa, Ba, Be, Bf. — Ientzeke] Yentzeke aa, Yenseke Ba, Bd, Yensseke Bb—c, lenseke Be—f — Parys] Pariis Aa — Zelande] Zeelande aa — løns Pæle] Ions Pele aa, Ba—d, Bf, Ionis Pele Aa, Ions Pøle Be. 2 Caluø] Caluo aa, Bb—c, Kaluø Bd — Iutlande] med overflødig forkortelsesstreg over u A, Iåtlande Ba—f — Cabolt] Kabold aa — Køtelsbergh] Kotelsberch aa, Bb, Køtelsberch Bc. 3 Ørkele] Ørkel Ba, Be—f, Ørkell Bb—c. 4 Niiborgh] Nuborch aa — Ionis] Iohns aa, Ions Ba—f — Alschilson] Askilsson aa, Askilson Aa, Alchilsson Bb—c. — Meynerstorp] Meynersdorp aa. 5 Aleholm] Alholm Ba—f. 6 Wartbergh] Wardbergh Ba—b, Be—f, Wardberch Bc—d — Hinric] Hinrik aa, Hynrie Ba, Hinrick Bb—e, Henric Be—f. 7 Weseborgh] Weseborch aa, Wezeborgh Aa, Wesebergh Ba, Bd—f, Weseberch Bb—c — Samsø] Samssø aa, Samso Aa, Sampsø Ba, Bd—f, Sampzo Bb—c — Offe] Offo aa, Ba—b, Bd—f. 8 Lanke)] Lanken aa — Peter] Petir Ba — Eskilson] Esschelsson Ba—c, Be—f, Essclilson Bd. — Tike] Thuke Aa, Tukø Ba—d, Tiiko Be, Tuko Bf. 9 Pøder] Poder aa, Aa, Ba—c — Orsteen] Ørsteen aa, Bd. 9 og 10 Niclesson] Nickelsson aa. 9 Lintholm] herefter rasur på ca. 3 bogstaver, udfyldt med streg A. 10 Tørkel] Torkel Ba—f — Ahus] Ahiisen Ba, Bd—f, Ahusen Bb—c. — Aschelsson] Askilsson aa, Askelsson Aa, Axschilsson Ba—f — Bernsholm] med s indføjet in scribendo A, Birnsholm Ba—f 11 Bosso Parys] Bosse Pariis Aa. — Valke] Falke Ba—d, Falcke Be—f. 12 Woldemers] Woldemares acb. 14 modes] mode aa, acb. 15 ghedeghedinget] ghededinghet Ba.

1 Lubek] Lubeke aa, acb — Rozstok] Rostok aa, acb, Ba, Bd, Rosztock Bb, Rozstock Be—f — Stralessund] vnde Stralessund etcetera ach, hvorefter teksten til og med Amsterdamme l. 8 udelades — Wysmer] Wismer aa, Ba. — Stetyn] Stetin aa — Colberghe] Colberge aa, Colberch Ba—f. 2 Nyenstargarde] Nienstargarde aa — Hamborgh] Hamborch Ba—f. — Priitzen] Prussen aa, Prusen Ba, Pruczen Bb—d — Colmen] Colme aa 3 Thorn] Thoron Ba, Thorun aa, Bb—f — Elbingh] Elbing aa, Ba, Elbynk Bd, Elbyngk Be—f — Dantzik] Danczk Ba, Danczke Bd, Dantzk Be—f — Koninghesbergh] Koningesberg aa, Koningisberch Ba, Koningesbergh Bb—f. — Brunsbergh] Brunsberg aa, Brunsberch Ba. 4 Pritzen] Prussen aa, Prusen Ba, Pruczen Bb—d. — Lyflande] Lyflant Ba, Lifflande Bb—e, Liflande aa, Bd—f, Liiflande Aa — Righe] Rige aa — Darbate] Darpte aa, Ba—f, Darbte Aa — Pernowe] Parnowe aa, Pernow Ba—f. 5 Lyflande] Liflande aa, Ba, Bd—f, Lifflande Bd—e, Liiflande Aa — Zuderzee] Sudersee Ba, Suderzee Bd, Såderzee Be. 6 Haselet] Haseler aa, Haseleth Bb—c — Groninghen] Gronynghen aa, Groningh Aa, Ba—f — Sirxee] Sirixe aa, Syrixse Ba, Sirxzee Bb—f. 6-7 Middelborgh] Middelborch aa, Bå—c, Mitdelborgh Ba, Middelbrogh Bd. 7 Arremøde] Arremode aa, Ba—f, Arremude Aa — Herderwiik] Herderwic Ba, Herderwik aa, Bd, Herderwick Be—f — Stitphen] Sutphen Ba, Zutfen aa, Zutphen Bb—c — Elleborgh] Elleborch aa, Elborgh Aa, Ba, Bd, Elborch Bb—c. 8 Amsterdamme] Amsterledamme aa, Amstelredamme Aa, Amsterdamde Ba, Bd. 10 screuen)] geschreben Ba, Bd, geschreuen Bb—c, gescreuen Be—f. 12 møghen søken. dat rike] moghen dat ryke soken Ba, Bd—e, mogen dat ryke zoken Ba—c, mogen dat rike soken Bf.

1 gantzen] mgl. Ba—f. 3 worden] mgl. Ba—d, 12 gut] mgl. Ba, Bd. — to] vnde Ba, Bd, vnde Bb, vnder Bc. 21 dat (1.)] mgl. Ba-f. 29 hauene] hauende Ba-f. — edder låchten laten] mgl. Bd.

1 Schanøre] Schonøre Ba, Bd-f, Schonore Aa, Bb-c. 2 Valsterboden] Valsterbode Ba-f. 7 mit] mgl. Ba-f.. 10 van oldinghes] myt oldes Ba, mit oldes Bb-f — en] mgl. Ba, Bd. 12 laden] gheladen Ba, Bd, geladen Bb-c, Be-f — callen] kallen aa, Aa, Ba-f. 15 tichte] dichte Ba, tighte Bd-e. 17 heb ben op eren vitten] vp eren vitten hebben Ba-f. 22 dat mit willen] mit willen dat Ba.

13 waghen] karre Ba-f — vmmestortede] vmmestorde Ba, vmmestorte Bb-f. 17 ghesat] settit Ba, settet Bb-f. 18 scaden dar ane] dor ane schaden Ba, dar ane scaden Bb-f. 29 og 30 Schonsche] Schonese Ba, Schønsche Bb-c, Schonesche Bd-f.

1 nyman] nyn man Ba-f. 2 dar brekt] se breket Ba, se brekt Bb-d, se breckt Be-f.. 5 Schonoor)] Schonoer Ba, Schonøre acb, Bb-c, Schonore aa, Aa, Bd-f — Valsterbode] Falsterbode aa — ghift men] en gyft en Ba, en gifft en Bb-c, en gift en Bd-f. 6 me it] met Ba-f. 12-13 den men] dem Ba, Bd-f, deme Bb-c. 14 Schons] Schones Ba, Schonesch Bb-f. — Valsterbode] Falsterbode aa. 18 vmmeland] vmmelangh Ba, vmmelang Bd — Ørssund] Orssund acb, Ba, Ørssunth Aa, Øressund Bb, Oressund Bc-d, Øresstind Be.

3-4 nenen toln gheuen) nicht af tollen Ba-f. 4 Schonøre] Schonore acb, Schonoor Aa. 5 Valsterbode] Falsterbode aa. 20 en] mgl. Ba. 21 by] in Ba-f. 31 wy] wy her aa, ik acb — Henningh] Henning aa, acb.

1 Pudbusk] Putbusch aa, Potbusche acb. 2 den] mgl. Ba. — en] mgl. Ba 3 de] de se Ba-f. 5iar] iare vnde Ba, iar vnd Bb-c, iar vnde Bd-f. — daghes] daghes nach Ba, dages na Bb-d, daghes na Be-f.

I Guds navn, amen. Det skal være vitterligt for alle dem, som ser dette brev eller hører det læse, at vi Henning Podebusk, Danmarks riges høvedsmand, Niels, ærkebiskop af Lund, Erik, biskop af Odense, Niels, biskop af Roskilde, Jens Tirbach, høvedsmand på Vordingborg, Fikke Moltke, høvedsmand på Nebbe, Jakob Olufsen, Bent Byg, høvedsmand på Holbæk, Otze Bydelsbak af Jungshoved, Jakob Nielsen, høvedsmand på Søborg og Gurre, Rud, høvedsmand på Korsør, Henrik Jensen, Jentzeke Paris, riddere på Sjælland, Jens Pele, høvedsmand på Kalø i Jylland, Heine Kabolt, Henning Køtelberg, riddere, høvedsmænd på Ørkild, Henneke Moltke, væbner, høvedsmand på Nyborg, Jens Absalonsen, ridder, Henning Meinerstorp, ridder, høvedsmand på Tranekær på Langeland, Kristian Kule, ridder, høvedsmand på Ålholm på Lolland, Konrad Moltke, høvedsmand på Varberg i Halland, Henrik van der Osten, ridder, høvedsmand på Vesborg på Samsø, Uffe Basse, ridder, Rikman van der Lancken, Peder Eskilsen, høvedsmand på Laholm, Tyge Puder, høvedsmand på Öresten, Peder Nielsen, høvedsmand på Lindholm, Torkil Nielsen, høvedsmand på Åhus, Peder Absalonsen af Björnholm, Bosse Paris og Peder Falk, væbnere, vor nådige herres, den højbårne herre og fyrste kong Valdemar af Danmarks riges råder (o.s.v. ordret som nr. 372). Og til ydermere vitterlighed, bekræftelse og sikkerhed har vi Henning Podebusk, Danmarks riges høvedsmand, og enhver af os riddere og væbnere sammen med den foran nævnte herre ærkebiskop og de herrer biskopper fuldt vidende og med vilje hængt vort segl under dette brev, som er givet og skrevet i Stralsund i det Herrens år 1370 dagen efter Kristi Himmelfart.