Tekst efter A:
In godes namen amen ♦ Witlik sy alle den ghenen de dessen bref seen vnde horen lezen dat wy Hennyngh van Pudgbus houetman des rikes tho Denemarken Nicolaus ersebyschop tho Lunden Ericus byschop tho Odenzee Nicolaus byschop tho Roskilde Iohannes Tyrbach houetman tho Wurdingborch Vicco Moltheke houetman tho Nybbe Iacob Olfsson. Benth Bůgge houetman tho Holbeke Otze van Bůdelsbach van Iungheshouede Iacob Nikkelsson houetman tho Zeborch vnde tho Gorgø Ruyt houetman tho Korsøre Hinric Ionsson Ientzeke Parys riddere in Zelande Ions Pele houetman tho Kaluo in Iůtlande Heyno Kabold Hennyngh Køtelsberch riddere houetlude tho Ørkele Henneke Molteke knecht houetman tho Nůborch Ions Alschelsson ridder Hennyngh Meynerstorp ridder houetman tho Traneker in Langhelande Kersten Kůle ridder houetman tho Alholm in Lalande Cord Molteke houetman tho Wardberghe in Hallande Hinric van der Osten houetman tho Weseborch tho Sampsø Offe Basse ridder Ricmannus van der Lancken Peter Esschelsson houetman tho Lagheholm Tůke Poder houetman tho Ørsteen Peter Nickelsson houetman thome Lyndholme Torkel Nickelsson houetman tho Ahusen Peter Akschelsson van Byrnsholm Bosso Parys vnde Peter Valke knapen ratgheuen vnses gnedeghen heren des hocheboren heren vnde vorsten koningh Woldemers des rykes tho Denemarken by hete willen vnde vulbort vnses heren vorbenomet vnde myt vnses sulues wolbedachten mode vnde vryen willen vnde myt rade des menen rykes hebben vp en ghedreghen vnde ghedeghedinghet ene vaste gantze stede eweghe sone vnde ende alle des kryghes schelinghe vnde twidrach de gheweset synt twysschen vnseme heren syneme ryke vnde syner manne vnde hůlperen vp ene syde vnde der stad tho Kampen eren menen borgheren vndersaten copluden vnde eren ghesynde de myt en in eren orloghen begrepen syn vnde in eren rechte vppe de anderen syde in aller wys als hir nascreuen steyt. ♦ <1> Tho deme ersten dat alle borghere coplude vnde ere ghesynde vnde de in eren rechte syn de nv syn vnde noch thokomende syn moghen soken dat ryke tho Denemarken vnde dat land tho Schone in allen enden vnde ieghenen vnde dat se moghen tho lande vnde tho watere varen vnde thokeren in allen ieghenen myt erem gůde vnde copenschap ane ienigherleye hynder tho brůkende wes se hebben vnde ere copenschap tho øuende. doch eren rechten tollen tho geuende wor se des plichtech synt als de hir na screuen steyt ♦ <2> Ok scholen se den zestrand menliken vry hebben in alle deme ryke tho Denemarken vnde in alle deme lande tho Schone vnde in allen landen des ganczen rykes tho Denemarken tho ewighen tyden van allen schipbrokeghen gůde. it hete wrak edder zevunt edder wo it hete in desser wys. ♦ Were dat ienighe lůde van der vorscreuen stad schipbrokech wůrden in ienighen enden des vorbenomden rykes edder landes edder ere schipbrokeghe gůt wrak edder wo it ghenomet wůrde tho deme ryke vnde lande vorbenomet in ienighen enden der lande thodreue edder queme dat gůt moghen se by sik edder myt hulpe anderer lůde berghen edder berghen laten vnde bruken des na eren willen sunder hynder ♦ Were ok dat se arbeydeslude behůf hadden de moghen se wynnen vmme ere pennynghe wor se de hebben moghen sunder broke edder hynder ♦ Dat en schal ok nicht wesen ieghen vnsen heren den koningh vnde dat ryke vnde ere ammetlude ♦ Were ok dat alsodanich schipbrokech gůt to desseme vorsproken ryke edder lande thosloghe edder dreue vnde de lude vordrunken edder vorgan weren. dat gůt schal de negheste voghet edder de dar weldegheste is berghen laten vnde wat des gheberghet wert dat schal he myt witschap bedderuer lude in de neghesten kerken bringhen laten. vnde laten.dat bescriuen wat des gůdes sy. vnde bewaren dat truweliken tho der hant der eruen edder der ghenen de dat gůt myt rechte vorderen moghen. wo se bynnen iare vnde daghe bewisinghe bringhen myt erer stad breue dat se rechte eruen synt tho deme suluen gůde edder dat se myt rechte vorderen moghen dat sulue gůt den schal men dat antworden vmbeworen vnde gheuen den arbeydesluden redelik loen. ♦ Were iement in desseme vorsprokenen ryke edder lande de sik alsodanighes schipbrokeghes gůdes vnderwunde vnde dat nicht wedder gheuen wolde deme de dar recht tho hadde dat scal men richten an syn leuent na rechte vnde dat myt nyneme gůde tholegherende vnde deme ok nyne gnade tho doende ane vulbort des kleghers sunder arghelist vnde gheuen dat gůt wedder deme de dar recht thoheft ♦ Were ok dat ienich schiphere ancker edder touwe stan lete in der zee edder hauene van nod weghene dat mach he lůchten edder luchten laten sunde broke tho syner behůf wan he wil ♦ <3> Vortmer mach desse vorscreuene stad eres sulues voghet setten vp ere vitten tho Schonøre vnde de voghet de mach richten ouer alle de ghene de myt en vp erer vitten ligghen vnde vort ouer al ere borghere vnde ere ghesynde se ligghen wor se ligghen vnde alle sake vnde broke tho richtende ane sake vnde broke de na Lubescheme rechte gan in hals vnde an hant an vulkomene wunden de myt egghe vnde myt orde ghewracht syn it en were dat de sulue stad hogher bewisinghe hadde myt koninghes breuen tho Denemarken der scholde se bruken ♦ <4> Vortmer mach vp erer vitten myt en ligghen weme se des ghunnen van den de van oldinghes myt en gheleghen hebben vnde scholen brůken des sůluen rechtes vnde vryheyt des se brůken ♦ <5> Vortmer schal men nemende laden dat kallent in Denscheme rechte het vor dat Densche recht/ men wyl men wene schůldeghen den sal men schuldeghen vor syneme Dudeschen voghede myt syner stad rechte ♦ <6> Vortmer wolde men wene schuldeghen vmme tychte. den schal men schůldeghen vor syneme Dudeschen voghede de schal eme richten na syner stad rechte ♦ <7> Vortmer moghen se hebben vp erer vitten ses kroghe tho bere vnde tho mede men wyn mach men tappen vnde setten vp der vitten wor men wil vnde is dar nicht af plichtech ♦ <8> Were ok dat ere vitte vorbuwet were dat de stad bewisen mochte myt breuen edder myt eren oldesten borgheren de vppe dat land comen dat buwet schal men afbreken ♦ Were dat men dat myt willen nicht afbreke so mach de voghet myt synen borgheren dat afbreken sunder broke ♦ Ok schal ere vitte blyuen vnde wesen in eren scheden also iů ghewesen heft dat se bewisen moghen myt breuen edder myt eren eldesten borgheren de vppe dat land comen. ♦ <9> Vortmer moghen se menliken vppe erer vitten vorkopen want vnde lynnewant by lakenen edder by repen edder by stuuen sunder broke ♦ <10> Vortmer moghen se in den wantboden snyden want vnde lynnewant by der elen vnde gheuen van iůwelker boden en schillingh grote vnde nicht meer ♦ <11> Vortmer moghen de knoken- howere schomakere kremere pelsere vnde allerleye ammetlůde brůken erer veylinghe vnde eres ambachtes vnde gheuen van iuwelker boden enen schillingh grote vnde nicht meer ♦ Dit is tho vorstande van den de vppe der vitten nicht en ligghen ♦ <12> Vortmer moghen de vorscreuen borghere vnde coplude menliken hebben eghene schuten vnde vischere dar tho Schone vnde moghen der bruken vnde visschen na eren willen vnde gheuen dar van ener iuwelken schuten enen schillingh grote vnde nicht meer de wile dat se dar wesen willen ♦ <13> Ok moghen se ghemenliken eghene waghene hebben vnde eres vůrwerkes brůken na eren willen. vnde gheuen van eneme iuwelken waghene achte grote vnde nicht meer de wile dat se dar wesen willen ♦ <14> Vortmer were dat ienich waghen vmmestortede vnde schaden dede den waghen myt den perden mach men beholden by deme gude also langhe went deme copmanne vor den schaden vulschen sy ♦ <15> Vortmer want vnde wyn dat veer perde theen moghen dar schal men van gheuen ene halue Schonesche marc den ghenen de dar tho sat werden. ♦ Were dat he schaden dar ane dede de dat gůt vpvoren den schaden schal he deme copmanne wedderlegghen. ♦ Dat twe perde vptheen moghen dat mach en iuwelk vpboren laten also he sachteste mach ♦ <16> Vortmer mach en iuwelk copman vp vnde vtschepen wan he wyl* dest it by daghe sy ♦ <17> Ok mach en iuwelk copman syne wapene dreghen wan he vppe dat land kumpt went in syne herberghe ♦ Des ghelikes wen he wedder tho sehepe gheyt sunder broke. ♦ Breke he ok dar ane dat he dar bouene syne wapene droghe dat schal he betheren myt ener Schoneschen marc ♦ <18> Vortmer mach en iuwelk copman schepen bord ouer bord vt eneme schepe in dat andere in den hauenen des vorscreuen rykes vnde landes sunder broke ♦ <19> Vortmer moghen se hebben eghene prame vnde lůchteschuten vnde gheuen van deme prame ene Schonesche marc. vnde van der lůchteschuten ene halue Schonesche marc vnde dar mede moghen se vp vnde vtschepen wen it en euene kumpt ♦ <20> Vortmer schal neman vor den anderen beteren men we se brekt de schal vor sik suluen beteren ♦ Dar schal ok neman des anderen vntghelden ♦ <21> Ok schal nyn knecht synes heren gůt vorslan edder vorbreken ♦ <22> Vortmer vorede de copman ienich gůt twisschen Schonøre vnde Valsterboden dar ghift men nicht af/ men wor men it anders voret bynnen landes vppe waghenen so ghift de waghen enen artich penninghe ♦ <23> Vortmer were dat ienich voghet de copmanne gůt afkopen wolde dat schal he eme afkopen nicht ieghen des copmannes willen men also dat gůt ghenghe vnde gheue is vnde schal dat wol betalen ♦ <24> Vortmer schal vnses heren des koninghes nye můnte nicht eer vtghan er achte daghe vor sůnte Mycheles daghe ♦ Ok schal en iůwelk copman copen myt des koninghes můnte breke dar we ane/ den mede openbare begrepe de schal dat beteren myt vyf marc Schonesch ♦ <25> Ok schal der bunden market de tho Valsterboden is wesen vppe der Sundeschen vitten dar he iů ghewesen heft vnde anders nerghene ♦ <26> Vortmer dit is de tolle den allerleye gůt schal gheuen ♦ Tho deme ersten van heringhe bynnen landes van der last twintech Schonesche pennynghe/ ♦ De heringh den men schepet vmme land dor den Øressund de is nynes tollen plichtech men dat schyp dar men den heringh inschepet dat ghift tho tollen elven schillinge grote veer grote myn myt groten ofte myt Enghelschen edder myt Lubeschen pennynghen also de ghenghe vnde gheue synt tho betalende dar mede is de heringh vry ♦ Van ener last soltes van deme lande twintech Schonesche pennynghe to tollen ♦ En deker ossenhude edder kohude teyn Schonesche pennynghe ♦ En punt speckes twintech Schonesche pennynge ♦ En tunne boteren twintech Schonesche pennynge/ ♦ Des ghelikes honnich vnde alle vette ware twintech Schonesche pennynge ♦ En tunne koulesches vyf Schonesche pennynge ♦ En perd dat bouen twintech marc ghekoft is twe øre ♦ En perd dat benedden twintech marc ghekoft is twe artich ♦ En stucke wandes van twintech lakenen edder dar bouene schal gheuen twe øre tho tollen ♦ En stucke wandes benedden twintech lakene en øre tho tollen. ♦ Vor matten beddekledere vnde vor kysten darf men nynen tollen gheuen ♦ <27> Vortmer alle Dudesch coplude de dar tho Schonøre vnde tho Valsterboden eghene erden hebben de scholen der bruken vry vnde vmbeworen dat is tho vorstande vppe Densscher erden de buthen den vitten licht ♦ <28> Vortmer were dat iement storue in deme vorbenomden ryke vnde lande so mach ere Důdesche voghet edder we de moghendeste van en is des doden mannes gůt antworden den rechten erfnamen/ edder weren dar nyne erfnamen ieghenwordich so mach he dat gůt voren tho lande/ vt antworden dat den de dar recht tho hebben ♦ <29> Vortmer schal desse bref nicht hinderlik wesen al eren anderen breuen vnde vryheyden de se van koninghen van Denemarken hebben vnde der scholen se bruken vnde de scolen by erer vullen macht bliuen. ♦ Vnde alle desse vorscreuen vriheyt de schal waren tho ewighen tyden ♦ Vnde dar bouene schal men nemende beschatten vnde ok nicht meer afesschen vnde enen iewelken tho latende by alle deme rechte vnde vriheyt also vorscreuen steyt. ♦ Vnde wor men tollen schal also vorscreuen steyt dar mach men gheuen enen Lubeschen vor twe Schonesche ♦ Vortmer alle desse vorbenomde stůcke vnde article vnde iuwelk by sik/ loue wy by eren vnde by gůden truwen ane arghelist vor vnsen heren den koningh vnde syne nakomelinghe vor vns vnde vnse nakomelinghe vnde vor alle inwonre des suluen rykes ieghenwordich vnde thokomende dat. dat tho ewighen tyden der vorbenomden stad vnde al eren borgheren copluden vndersaten vnde ghesinde vast stede vnde vnghebroken gheholden schal werden ane allerleye hůlperede beyde ghestlik vnde wertlik ♦ Vortmer schal myt dessen vorbenomden stucken alle twidracht vnde schelinghe de twisschen vnseme heren deme koninghe/ deme ryke tho Denemarken vp ene syde vnde der vorbenomden stad vnde eren borgheren vppe de anderen syde gheweset hebben scholen gheleghert wesen vnde ghesonet/ tho ewighen tyden. ♦ Vnde dor merer bewaringhe willen vnde sekerheyt so hebbe wy Hennyngh van Pudgbus houetman des rykes tho Denemarken vnde riddere vnde knapen myt den heren ersebischope vnde byschopen vorscreuen vnser en iuwelk syn ingheseghel vor dessen bref myt witschop vnde willen anghehenghet de ghegheuen vnde ghescreuen is tho deme Stralessunde na godes bort drůtteynhundert iar in deme seuenteghesten iare des neghesten daghes na godes hemmelvard.
6 voghet] rettet in scribendo fra wghet A.
19 wyl] wyl wyl A.
8 dar we] darwe med adskillelsestegn A.
3 de dar] på rasur A. 9 wor men] wormen med adskillelsestegn A.
I Guds navn, amen. Det skal være vitterligt for alle dem, som ser dette brev eller hører det læse, at vi Henning Podebusk, Danmarks riges høvedsmand, Niels, ærkebiskop af Lund, Erik, biskop af Odense, Niels, biskop af Roskilde, Jens Tirbach, høvedsmand på Vordingborg, Fikke Moltke, høvedsmand på Nebbe, Jakob Olufsen, Bent Byg, høvedsmand på Holbæk, Otze Bydelsbak af Jungshoved, Jakob Nielsen, høvedsmand på Søborg og Gurre, Rud, høvedsmand på Korsør, Henrik Jensen, Jentzeke Paris, riddere på Sjælland, Jens Pele, høvedsmand på Kalø i Jylland, Heine Kabolt, Henning Køtelberg, riddere, høvedsmænd på Ørkild, Henneke Moltke, væbner, høvedsmand på Nyborg, Jens Absalonsen, ridder, Henning Meinerstorp, ridder, høvedsmand på Tranekær på Langeland, Kristian Kule, ridder, høvedsmand på Ålholm på Lolland, Konrad Moltke, høvedsmand på Varberg i Halland, Henrik van der Osten, høvedsmand på Vesborg på Samsø, Uffe Basse, ridder, Rikman van der Lancken, Peder Eskilsen, høvedsmand på Laholm, Tyge Puder, høvedsmand på Öresten, Peder Nielsen, høvedsmand på Lindholm, Torkil Nielsen, høvedsmand på Åhus, Peder Absalonsen af Björnholm, Bosse Paris og Peder Falk, væbnere, vor nådige herre, den højbårne herre og fyrste kong Valdemar af Danmarks riges råder, efter påbud, med vilje og samtykke af vor fornævnte herre og efter vort eget velbetænkte overlæg og frie beslutning og med råd fra hele riget er enedes om og har truffet aftale om en fast, fuldstændig, varig og evig sone og om en afslutning på alle krigeriske uoverensstemmelser og stridigheder, som har rådet mellem på den ene side vor herre, hans rige og hans mænd og hjælpere, og på den anden side staden Kampen, hele dens borgerskab, undersåtter, købmænd og deres tyende, som har været inddraget i deres krig og som hører under deres ret, på alle måder, som herefter skrevet står (o.s.v. som nr. 372). Og til ydermere vitterlighed, beskræftelse og sikkerhed har vi Henning Pudebusk, Danmarks riges høvedsmand, og enhver af os riddere og væbnere sammen med den foran nævnte here ærkebiskop og de herrer biskopper fuldt vidende og med vilje hængt vort segl under dette brev, som er givet og skrevet i Stralsund i det Herrens år 1370 dagen efter Kristi Himmelfart.