© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Udtog efter Aa, varianter efter Ab ifølge Sartorius, efter Ac og B ifølge Hanserec.:
Anno domini millesimo ccc me septuagesimo festo Walburgis congregati in Stralessundis domini consules ciuitatum maritimarum. Lubeke Iacobus Plescowe Zeghebodo Crispin. Hermannus de Osnaburgis et Gherardus de Attendorn. Stralessundis Hermannus de Rode Heyno Schele. Bertramus Wulflam et Iohannes Rughe Gripeswoldis Euerhardus Rubenowe et Arnoldus Langhe. Stetin Euerhardus de Stadis et Egbertus Gherwer Colberge. Iohannes Borewold et Iohannes Gemelin. Stargardie Paulus Mallin. de Liuonia de Riga Arnoldus de Vorwerke de Tarbato Iohannes Vorste. de Reualia Hinricus Wulf de Prussia de Culmine Ertmarus de Hereke de Thorun Iohannes de Loo de Elbingho Iohannes Volmesten de Danczeke Nicolaus Godesknecht de Campen Goswinus Ludekinsson et Euerhardus Bose de Sirixe Iohannes Hund et Hugho de Lochthen de Brele Symon Vrederikesson de Herderwik Heyno de Heirde de Zutphania Gherardus de Brincke de Elborch Bernhardus Nors de Stauria Arnoldus Hinrikesson de Dordraco et Amsterledamme Iohannes Coppensson de Deuenter Iohannes Pagemund negocia pertractabant infrascripta.
<1> To dem ersten hebben de stede meenliken up een ghedreghen dat se bliuen willen bi der ordinancien de tho Colne ghemaket ward truweliken vnde vaste malk by dem anderen
<2> Vortmer hebben se up een ghedreghen dat de stede meenliken by eenander wesen willen to dem Sunde enen dach dar to holdende up sunte Michelis dach vort ouer een iar dar malk sin berad bringhen schal oft de koning vnder des de breue nicht en besegelde alse dar gheramet is efte wy vns denne willen laten nughen in den breuen de vns bezeghelt sin vnde de wy vntfanghen hebben edder nicht
Aa—Ac:
<3> Vortmer hebben se meenliken up een ghedregen dat me it mit deme puntgelde holden schal alse dar ouer en ghedreghen ward to dem Sunde an der xim meghede daghe wente to sunte Michelis daghe vort ouer en iar vnde so schal een iewelik sine vullen rekenschop bringhen van dem puntgelde dat he vnder des upgheboret heft van den gesten de in dessem vorbunde nicht en sint ane de Denen dar en schal men neen pundghelt af nemen
B:
<3> Vortmer so hebben sy mey<n>liken up en ghedreghen dat me it myt deme puntghelde holden scal alzo dar over een ghedreghen ward tho dem Sunde an der 11000 meghede daghe wente sunte Mycheles daghe vort over en iar alze van de<n> gesten de nycht in dem vorbunde synt.
Fælles tekst:
<4> Vortmer is up een ghedreghen na den deghedinghen de de stede mit den Denen ghedan hebben so mach me den Denen utgheuen wat me wil.
<5> Vortmer schal men de Schoneschen reise holden vnde men mach solten uppe Schone vnde in anderen enden des rikes to Denemarken vnde malk schal mit dem anderen gutliken up een dreghen vnde we enighen krich maket dar schade af kumpt mit deme willen it de menen stede richten mer weme wat schelet de schal it sinem voghede claghen vnde scholen de voghede vnder en berichten
Aa—Ac:
<6> Vnde een iewelik kopman schal dar uppe dat land sine wapene bringhen
B:
<6> Unde eyn iewelik copman bringhe dar syne wapene
Fælles tekst:
<7> Vortmer mit den Engelschen mit den Schotten vnde mit Walen schal me it holden alse an der xim meghede daghe ouer een ghedreghen wart
<8> Vortmer hebben se meenliken up een ghedreghen wan vnde wor een dach ghelecht werd dat een iewelik dan vnde dar sunder togheringhe komen schal to dem suluen daghe uppe de benomden tiid alse de dach ghelecht is.
<9> Vortmer en schal me nene sunderlike sake handelen noch afspreken eer alle de sake gheendiget sin darumme de stede to samende komen sin
<10> Ok schal me dat menlike vaste holden wes dar ouer een ghedregen werd also dat des nemant allene vorandere sunder vulbord der menen stede
<11> Vortmer hebben se up een ghedregen dat nemand uppe Schone haring solten schal uppe dem strande ane de vischere de oldinghes dar ghesolten hebben
<12> Vortmer hebben de stede meenliken ghebeden de van dem Stralessunde dat se van erer aller weghene beseghelen den Denen den sunebreff dar van willen se alle vnde en iewelik vor sik se schadelos holden/
<13> Vortmer hebben de stede ghedeghedinget mit den Denen vmme de sake de dar is henghende twuschen den Denen vnde twischen den van Sirixze in desser wiis Wanne dar een ghancz ende ghegeuen vnde vultoghen werd twischen den Denen vnde den steden alse dar ghedeghedinghet vnde gheramet is so willen de Denen dan ok ende gheuen in der sake de twischen en vnde den van Sirixe is alse de denkebreue uthwisen der Henning van Putbuch enen heft vnde de van Sirixe den anderen
<14> Vortmer schal en iewelik sine borghere warnen dat malk se wo dat he seghele to Aleborch to Randerhusen to Nicopinghen vnde to Stekeborch
<15> Vortmer hebben se up een ghedregen dat de beslutinghe vnde dat datum der breue de de stede deme koninge wedder beseghelen scholen alse der hir na in deme grote zunebreue gheramet is schal spreken vnde sin aldus ghegheuen vnde ghescreuen na godes bord drutteynhunder iar in deme souentigesten iare uppe sunte Michels dach des hilghen erczengels vnde de suluen breue scholen uppe sunte Mertens dach neghest to komende syn to dem Sunde dat me se denne deme køninghe antworde also verre alse he den steden sinen bref mit sinem groten ingheseghel beseghelt vnder des antwordet
<16> Vortmer hebben de stede meenliken ouer een ghedregen mit den van Gotlande dat se ok in erer stad pundgeld scholen upboren alse me in anderen steden deit vnde scholen dat bringhen vnde antworden den menen steden uppe den vorscreuen dach sunte Michelis uort ouer een iar vnde dar mede scholen se in anderen steden vry wesen dat me neen puntgelt van en nemen schal
<17> Vortmer en wart nu uppe desse tid neen puntgeld gherekent van den van Hamborch vnde Bremen van Dordrecht vnde van Amsterledamme
<18> Vortmer heft Iohan Copensson den steden ghesproken vor de van Dordrecht vnde vor de van Amsterledamme dat se scholen de de dat puntgeld upgheboret hebben manen by eren eeden dat se vulle rekenschop van erem pundgelde doen vnde scholen dat pundgeld to Lubeke senden alse de anderen stede ghesworen hebben vnde dar mede heft me Iohanne vorbenomed der twier stede vorscreuen puntgheld gheantwordet
<19> Copia littere composicionis inter Danos et ciuitates libertates Dacie et Schanie continentes ♦ In godes namen amen Witlich sy (etc. = nr. 449).
<20> Sequitur copia littere in qua et per quam ciuitatibus pro suis dampnis et expensis obligate sunt due partes omnium reddituum fructuum prouentuum et omnium emolumentorum castrorum Schonøre Falsterbode Ellenboghen et Helzingborgh ad xv. annos in hec uerba ♦ In godes namen amen ♦ Witlich sy (etc. = nr. 450).
<21> Sequitur copia littere approbacionis aliorum consiliariorum et capitaneorum regni Dacie absencium approbancium et consenciencium composiciones et alia acta cum ciuitatibus maritimis per alios capitaneos regni Dacie tunc presentes placita sub tenore subsequenti ♦ In godes namen ♦ Wy Kerstan Wendelbø (etc. = nr. 453).
<22> Sequitur copia littere ciuitatum reddite Danis super composicione inter eos ordinata cum insercione aliarum duarum litterarum sub sigillo Sundensium sub hac forma ♦ In godes namen amen ♦ Wy radmanne der stede (etc. = nr. 452).
<23> Sequitur tenor littere per regem Danorum sigillande super premissa composicione inter ipsum et ciuitates ordinata prout inde littere memoriales sunt confecte sub hac forma sequenti ♦ In godes namen amen ♦ Witlik sy (etc. = nr. 454).
12 Crispin] de Cryspin Ab.
— Osnaburgis] Osnabrug Ab.
15 Stetin] Stetyn Ab.
— Colberge] Col berghe Ab.
16 Gemelin] Gemelyn Ab
— Mallin] Mallyn Ab.
18 Wulf] Wulff Ab
— Prussia] Pruscia Ab.
19 Volmesten] Volmesteen Ab.
— Danczeke] Danzike Ab.
21 Lochthen] Lochhen Ab.
— Vrederikesson] Frederikesson Ab.
22 Heirde] Hearde Ab.
— Brincke] Bryncke Ab.
23 Elborch] Elle borgh Ab
— Nors] Hors Ab.
— Hinrikesson] Hinriksson Ab
24 Amsterledamme)] Amstelredamme Ab.
— Coppensson] Coppenssone Ab.
— Deuenter] Deuentria Ab
— Pagemund] Paghemund Ab.
10-11 mey(n)liken] meyliken B.
13 ghedreghen] herefter overstreget is Aa.
16 de(n>de B.
25-26 ynde men indtil Denemarken] Aa-Ac, unde me schal de Schoneskes reyse holden in Schone unde in Denemarken B.
26-27 vnde malk indtil dreghen] mgl. Ac.
27-28 enighen krich] Aa-Ac, enen wedderstot B.
7 <7>] hele artiklen mgl. B.
9-13 Vortmer indtil komen sin] Vortmer kome en iewelik to sulken daghen, alze des up eyn ghedreghen is; unde dat me nene sake af spreke, ere de saken af ghesproken syn, dar umme de stede enen dagh ghenomen hebben B.
14-15 Ok schal indtil werd] mgl. B.
15 also dat indtil stede] Ok schal nemant enneghe sake voranderen sunder volbort der anderen stede B.
17 dar] mgl. B.
13 Gotlande] Godlande
19 van(1.)] Ab, Ac, mgl. Aa.
19 og 21 Amsterledamme] Amsterdamme Ab.
30 omnium)] Ab, Ac, mgl. Aa
— emolumentorum] Ab, Ac, emolimentorum Aa.
I det Herrens år 1370 på Valborgs dag forsamledes de herrer rådmænd fra søstæderne i Stralsund, fra Lübeck Jakob Pleskow, Segebod Crispin, Herman v. Osenbrugge og Gerhard v. Attendorn, fra Stralsund Herman v. Rode, Henrik Scheele, Bertram Wulflam og Johan Ruge, fra Greifswald Everhard Rubenow og Arnold Lange, fra Stettin Everhard v. Stade og Egbert Gerwer, fra Kolberg Johan Borwold og Johan Gemelin, fra Stargard Povl Mallin, fra Livland: fra Riga Arnold v. Vorwerk, fra Dorpat Johan Vorste, fra Reval Henrik Wulf, fra Preussen: fra Kulm Ertmar v. Herreke, fra Thorn Johan v. Lohe, fra Elbing Johan Volmesten, fra Danzig Nicolaus Godesknecht, fra Kampen Goswin Ludekinsson og Everhard Bose, fra Zierikzee Johan Hund og Hugo van Lochten, fra Briel Simon Frederiksson, fra Harderwijk Heine van Heirde, fra Zutphen Gerhard van Brinke, fra Elburg Bernhard Nors, fra Stavern Arnold Henriksson, fra Dordrecht og Amsterdam Johan Koppensson, fra Deventer Johan Pagemund, og gennemdrøftede nedenfor anførte sager.
<1> For det første er stæderne i fællesskab blevet enige om, at de i troskab mod hinanden vil holde fast ved den ordinans, som blev affattet i Køln.
<2> Fremdeles har de vedtaget, at alle stæder i fællesskab vil forsamles til st. Mikkelsdag om et år i Stralsund til afholdelse af en hansedag der, hvor enhver — hvis kongen ikke i mellemtiden besegler brevet, således som det er bestemt — skal have truffet sin beslutning, om vi vil stille os tilfreds eller ej med det brev, som beseglet er givet os, og som vi har modtaget.
<3> Fremdeles har de i fællesskab vedtaget, at man indtil St. Mikkelsdag om et år skal forholde sig med hensyn til pundtolden på den måde, som det blev vedtaget i Stralsund på de 11000 jomfruers dag; og da skal enhver medbringe sit fuldstændige regnskab for pundtolden, som han i mellemtiden har oppebåret fra de fremmede, som ikke hører til dette forbund, undtagen danskerne, som man ikke skal opkræve pundtold af.
<4> Fremdeles er det efter de forhandlinger, som stæderne har haft med danskerne, vedtaget, at man kan overdrage danskerne, hvad man vil.
<5> Fremdeles skal man holde fast ved Skånerejsen og må salte sild i Skåne eller i andre egne i Danmarks rige; og alle skal i velvilje enes indbyrdes, og hvis nogen ypper strid, hvorved der forvoldes skade, vil hansestæderne pådømme denne; men hvis nogen er utilfreds med noget, skal han klage herover til sin foged, og fogederne skal bringe sagen mellem dem ud af verden.
<6> Og enhver købmand skal føre sine våben med sig i land.
<7> Fremdeles skal man forholde sig til Englænderne, Skotterne og Waliserne, som det blev bestemt på de 11000 jomfruers dag.
<8> Fremdeles har de i fælleskab vedtaget, at når og hvor en hansedag bliver besluttet, så skal enhver uden tøven møde op på den dag til den tid, som den er fastlagt til.
<g> Fremdeles skal man ikke forhandle eller afgøre et enkelt anlig gende, førend alle anliggender er bragt til afslutning, i hvilken anledning stæderne er trådt sammen.
<10> Fremdeles skal man i fælleskab fast overholde det, som bliver vedtaget i den anledning, således at ingen stad alene foretager ændringer heraf uden tilslutning fra alle stæder.
<11> Fremdeles har de vedtaget, at ingen skal salte sild på stranden i Skåne undtagen de fiskere, som fra gammel tid har saltet der.
<12> Fremdeles har stæderne i fælleskab bedt borgerne fra Stralsund om, at de på alle stæders vegne skal besegle udsoningsbrevet til danskerne. I det anliggende vil de alle og enhver særskilt holde dem skadesløse.
<13> Fremdeles har stæderne dagtinget med danskerne om den sag, som pågår mellem danskerne og borgerne i Zierikzee, på følgende måde: når der bliver truffet en fuld og endelig afgørelse mellem danskerne og stæderne, således som det er forhandlet og aftalt, så vil danskerne også afslutte sagen, som pågår mellem dem og borgerne i Zierikzee, således som udkastene lyder, hvoraf Henning Podebusk har det ene og byboerne i Zierikzee det andet.
<14> Fremdeles skal enhver advare sine borgere om, at enhver på eget ansvar sejler til Ålborg, Randers, Nykøbing og Stege.
<15> Fremdeles har de vedtaget, at slutning og datum i det genbrev, som stæderne beseglet skal give kongen, som fastlagt i det store udsoningsbrev, skal lyde og være således: »givet og skrevet i det Herrens år 1370 på st. Mikkels, den hellige ærkeengels dag«; og de samme breve skal til næste st. Mortensdag foreligge i Stralsund, så at man kan overgive dem til kongen, forudsat at han samtidig overgiver stæderne sit brev, beseglet med hans store segl.
<16> Fremdeles har stæderne i fælleskab vedtaget med dem fra Gotland, at de også skal oppebære pundtold i deres stad, som man gør i andre stæder, og de skal medbringe og overgive den til hansestæderne på den forannævnte hansedag til mikkelsdag om et år, og dermed skal de være fri i de andre stæder, så man ikke skal afkræve dem nogen pundtold.
<17> Fremdeles var der indtil dette tidspunkt ikke blevet afregnet for pundtolden fra Hamburg, Bremen, Dordrecht og Amsterdam.
<18> Fremdeles har Johan Koppensson lovet på Dordrechts og Amsterdams vegne, at de skal formane dem, som har oppebåret pundtolden til, at de under ed aflægger fuldt regnskab for deres pundtold; og de skal sende disse penge til Lübeck, således som de andre stæder har aflagt ed om; og dermed har man givet den fornævnte Johan svar om de to stæders pundtold.
<19> Følger kopi af forligsbrevet mellem Danskerne og stæderne, som indeholder stædernes friheder i Danmark og Skåne: I Guds navn, amen (o.s.v. = nr. 449).
<20> Følger kopi af det brev, i og ved hvilket to trediedele af alle afgifter, afkastninger, oppebørsler og af alt, hvad der tilflyder borgene Skanør, Falsterbo, Malmø og Helsingborg, er pantsat i 15 år til stæderne for deres tab og udgifter, med disse ord: I Guds navn, amen. Det skal være vitterligt (o.s.v. = nr. 450).
<21> Følger kopi af det godkendelsesbrev af andre fraværende råder og høvedsmænd i Danmarks rige, som billiger og samtykker i overenskomsterne og andet, som er dagtinget mellem søstæderne af andre høvedsmænd i Danmarks rige, som da var til stede, af følgende ordlyd: I Guds navn, amen. Vi Kristian Vendelbo (o.s.v. = nr. 453).
<22> Følger kopi af stædernes brev, givet Danskerne om den overenskomst, der er truffet mellem dem, med tilføjelse af to andre breve under deres fra Stralsunds segl af denne ordlyd: I Guds navn, amen. Vi rådmænd fra stæderne (o.s.v. = nr. 452).
<23> Følger ordlyden af det brev, der skal besegles af de Danskes konge angående fornævnte overenskomst, der er truffet mellem ham og stæderne, således som det er udtrykt i et memorialbrev derom af denne følgende ordlyd: I Guds navn, amen. Det skal være vitterligt (o.s.v. = nr. 454).