forrige næste

Tekst efter Aa:

N. uenerabilibus uiris dominis abbatibus prioribus seu loca <eorum tenentibus> canonicis et aliis in dignitate constitutis rectoribus plebanis seu loca eorum tenentibus per dyocesim nostram constitutis ad quos presentes littere peruenerint salutem in domino sempiternam et mandatis nostris firmiter obedire ♦ Ex quo uiri illustres et potentes uidelicet tales et tales quorum nomina alibi inuenies scripta laici et eorum complices sue salutis immemores deum pre oculis non habentes ausu temerario et nephando quamplures iniurias et dampna nobis ecclesie nostre clericis et familiaribus nostris et in bonis residentibus multipliciter intulerunt ex eo quod quidam eorum nota prepositum et canonico<s> nostre ecclesie et alios seruitores nostros tam clericos quam laycos ceperunt et inhumaniter tractauerunt rebus et bonis nos ecclesiam et ipsos in bona securitate et pace promissa et firmata tam litteris quam <fide>iussione uiolenter spoli<a>ndo necnon ope<rando> quod quidam eorum immunitates sancte matris ecclesie non solum nostre Lundensis ecclesie matricis uerum et multarum aliarum parochiarum et monasteriorum nostre dyocesis uiolauerunt hostia frangendo homines ad ipsas fugientes manu sacrilega uiolenter extrahendo bona et res in ipsis depositas diripiendo uerum hiis non contenti quidam illorum curiam nostram principalem Lundensem hostiliter inuaserunt et quam plurima edificata nobilissima destruxerunt utensilia domus et curie con<f>is<c>ando bona etiam nostra quidam ex hiis pro debitis camere in quibus obligamur per nos deputata tam ex ecclesiasticis quam mundana in terra Blegungie et alibi sibi usurpauerunt fructus et redditus eorum iniuriose detinendo non solum in preiudicium camere predicte apostolice uerum et <in> nostrum non modicum detrimentum quidam eciam illorum monasteria quorundam religiosorum incendio penitus desolauerunt et deuastauerunt pecora et iumenta ipsis pro sustentacione necessaria relicta manu hostili rapiendo ♦ Propter que et alia plura similia uidelicet curie nostre Gersløff subuersionem et bonorum eidem adiacencium desolacionem necnon castr<i> Aossie circumuallacionem et familie nostre tam in uilla Auxiensi quam in prouincia Villandzherrit spoliacionem et taliacionem non est dubium ipsos sentenciam excommunicacionis tam rigore iuris quam statutorum prouincialium uigore incurrisse ipso facto ♦ Quorum maliciis nisi celeri et oportuno remedio occurratur timemus in breui fieri quod absit subuersionem fidei catolice ♦ Que omnia omnipotenti deo et Christi fidelibus dolorose conquerimur in hiis scriptis nolentes ymmo nec ualentes tales iniurias et grauamina ex quibus deus et sancta mater ecclesia tam grauissime offenduntur ult<eri>us co<nniu>entibus oculis pertransire ♦ Et licet contra eos ad denunciacionem excommunicacionis possemus procedere sine quacumque alia monicione cum ita not<o>ria sint quod nulla tergiuersacione celari possunt nos tamen eis compaciendo ad magis eorum conuincendam maliciam aliqualiter duximus differendum ut adeo magis a malo suo re<s>ipiscant et de talibus commissis satisfaciant et emendent nichilominus uobis in uirtute sancte obedientie et sub excommunicacionis pena firmiter precipimus et <mandam>us quatenus uos qui requisiti fueritis ipsos omnes et singulos ante gradus arc<u>s chori<ci> ecclesie nostre Lundensis et in placito generali Scanie semel 2o et 3o publice ammoneatis quos nos simili modo tenore presentium monemus ut infra sex sep- timanas a die monicionis per uos faciende in antea computandas quas ipsis pro terno et termino perempt<orio> pref<i>gimus p<ro> tot et tantis excessibus iniuriis et dampnis per illos illatis nobis et iniuriam passis satisfaciant et emendent prout denunciacionem excommunicacionis superius expressam duxerint euitandam. ♦ Datum in castro nostro <Hammerensi nostro> sub secreto anno domini m ccc lxx iia die augusti etcetera.

10 N = Nicolaus. 10-11 (eorum tenentibus)] mgl. aa, foreslået i Rep. 19 nota) id aa; Rep. foreslår non solum. — canonico(s)] canonico aa, rettet i Rep, 22-23 (fideyiussione] si iussione aa, rettet i Rep. — spoli(ayndo necnon ope(rando)] spoliendo necnon opes aa. 26 sacrilega) sacrilegia aa.

1-2 con(fyis(c)ando] consistando aa, foreslået rettet i Rep. 6 et (in)] etiam aa, rettet i Rep. 11 castr(i)] castro aa. 19 ult(eriyus co(nniu)entibus] ultimus comminentibus aa, rettet i Rep. 21 not(oJria) notaria aa, rettet i Rep. 24 re(syipiscant] recipiscant aa, rettet i Rep. 26 (mandam)us] vnus aa, rettet i Rep. 27 arc(u)s chori(sti)] arcis choric med forkortelse aa. 29 monemus] moneamus aa, rettet i Rep.

2 perempt(orio) prefig(i)mus p(ro)] perempte prefugimus per aa, rettet i Rep. (der dog har peremptorie og foreslår terno rettet til tempore). 5 (Hammerensi nostro>] mgl. aa, men cf. nr. 477.

Niels til de ærværdige mænd, de herrer abbeder og priorer eller deres stedfortrædere og til de herrer kanniker og andre, der beklæder en dignitet, og til de herrer sognepræster eller deres stedfortrædere i vort stift, til hvem dette brev når, hilsen evindelig med Gud og befaling om bestemt at adlyde vore påbud.

Eftersom højbårne og mægtige stormænd, nemlig de og de personer, hvis navn man andetsteds finder angivet, og deres medskyldige på mangfoldig vis uden tanke på deres frelse og uden at have Gud for øje i dumdristig og skændig forvovenhed har tilføjet os, vor kirke, vore klerke og undergivne og dem, der bor på vort gods, talrige uretfærdigheder og skader, eftersom nogle af dem (notabene) har taget provst og kanniker ved vor kirke og andre af vore tjenere, såvel gejstlige som verdslige, til fange og behandlet dem på umenneskelig vis, ved under tilsikret fred, lovet og besvoret med brev og sikkerhedsgaranti, med vold at berøve os, kirken og dem genstande og ejendele, samt ved at bevirke, at nogle af deres folk har begået overgreb mod den hellige moderkirke, ikke blot mod moderkirken i Lund men også mod et stort antal sognekirker og klostre i vort stift, ved at bryde døre op, ved med kirkeskænderisk hånd med vold at fjerne mennesker derfra, som var flygtet dertil, ved at bortfjerne ting, som var deponeret i dem, ja, nogle af dem, som ikke nøjedes hermed, trængte endog på fjendevis ind i vor hovedresidens i Lund og ødelagde adskillige skønne bygninger og beslaglagde husets og gårdens løsøre, nogle af dem bemægtigede sig også midler, som vi havde anbragt der, og som stammede såvel fra gejstlige som fra verdslige afgifter fra landet Blekinge og andetsteds, og lagde uretmæssigt hånd på de frugter og afgifter, som vi havde bestemt til opfyldelse af vor forpligtelse mod det apostoliske kammer, og det ikke blot under forurettigelse af det fornævnte apostoliske kammer, men også til ikke ringe skade for os; andre igen har på samme måde fuldstændigt lagt fromme munkeklostre øde og hærget dem med ild, idet de på fjendevis har røvet det kvæg og de trækdyr, som var givet dem til nødvendigt underhold. På grund af dette og meget andet af samme art — de har for eks. nedbruds vor Gärdslöv og lagt det hertil liggende gods øde, endvidere har de belejret vor borg Åhus og udplyndret og beskattet vore undergivne såvel i byen Åhus som i Villands herred — er der ikke tvivl om, at de ved selve deres handling såvel efter kanonisk ret som i kraft af provincialstatutterne er ifaldet bandlysning. Imødegår man ikke disse onde handlinger med et omgående og hensigtsmæssigt middel, da frygter vi, at den rette tro i løbet af kort tid — det ske ikke — bliver omstyrtet. Vi klager i smerte om alt dette til den almægtige Gud og til de troende i Kristus; thi sandelig, vi hverken vil eller kan se yderligere til i ligegyldighed, når Gud og den hellige moderkirke krænkes på så grove måder ved slige forurettelser og tynger. Og skønt vi uden nogen som helst anden påmindelse kunde skride til bandlysning af dem — forbrydelserne er jo nemlig så åbenbare, at de ikke kan skjules ved nogen fordrejelse — så har vi dog i medlidenhed med dem ladet sagen udskyde for dog på en eller anden måde at bringe dem til en bedre indsigt om deres ondartethed, så de desto bedre kommer til fornuft oven på deres ondskab og yder erstatning og bod for sådanne forbrydelser, hvorfor vi trods alt pålægger og befaler Eder strengt i kraft af den hellige lydighedspligt og under straf af bandlysning, at I, når I bliver opfordret hertil, offentligt foran trinnet op til korbuen i vor kirke i Lund og på Skånes landsting skal give hver og en af dem første, anden og tredie formaning — på samme måde som vi med dette brev formaner dem — om inden seks uger, regnet fra den dag, på hvilken I fremsætter Eders formaning — hvilke seks uger vi fastsætter for dem som peremptorisk termin, gældende for de tre terminer — om at yde erstatning og bod til os og de skadelidte for de så talløse og store forbrydelser, forurettigelser og tab, som de har påført os, dersom de ønsker at undgå den bandlysning, som er udtrykt ovenfor. Givet på vor borg Hammershus under vort sekret i det Herrens år 1370 den 2. august o.s.v.