Ligeledes beder underhuset om, at eftersom adskillige købmænd her fra landet år efter år giver sig af med i landet Skåne at købe sild dér, og skønt enhver købmand ifølge en erklæring, der er kundgjort i flere lande, må komme til dette marked og frit drive sine forretninger dér, nægter alligevel de købmænd, der hedder hanseater, de engelske købmænd, og ikke andre, deres frie køb og andre nødvendige ting, som hører til denne levevej; og sidste sæson fratog de dem på forsmædelig vis deres ejendele og slog og fængslede dem, og det kun fordi englænderne dér udlignede og betalte for hovedmængden af deres køb med klæde og ikke med penge, (hvorfor underhuset beder om), at det må behage Eder, højmægtige herre – eftersom det er til større fortjeneste for kongeriget at betale med varer end med penge i fremmede lande – at lade de hanseater, som opholder sig i dette land, stævne for Eder til det endemål, at de indser, at det er det sikreste at modtage og behandle Eders undersåtter, som kommer til deres land, ligeså fredeligt og fornuftigt som de selv modtages og behandles i Eders rige.

Svar (kongens): Det er blevet gjort og vil blive gjort, når dette måtte blive nødvendigt.