Henrik, af Guds og det apostoliske sædes nåde biskop af Slesvig, til alle, der får dette brev at høre eller se, hilsen evindelig med Gud.

Skønt vi er forpligtet til at vise alle øm næstekærlighed, så er vi dog navnlig og i videste omfang forpligtet over for dem, som på helsebringende vis har valgt at vie sig til og forrette den Guds tjeneste, som er dyrebar. Derfor skal I vide, at de ærværdige mænd, vore elskede sønner Tyge, kantor, og hele kapitlet ved kirken i Haderslev, under klage har berettet for os, at deres kirkes fællesgods på forskellig vis er blevet lagt øde af onde mennesker og af pesten, og det i en sådan grad, at de ikke på passende måde kan have deres underhold af godsets indtægter, men nærer frygt for, at de nødtvungent må give sig på flugt og blive tvunget til i fjerne egne og adsplittet på mange steder, hvor de kan have bedre ophold, fremføre deres sorgfulde klager. Af faderlig medfølelse med disse elskede sønners nød og optændt af et fromt ønske om at afhjælpe deres betrængte kår, såvidt det står til os, så den fornævnte kirke ikke, efter at disse er spredt til alle sider, skal være berøvet gudstjenestens pryd og stå forladt, henlægger vi den hellige jomfru Marias alter, apostlene sankt Peters, sankt Andreas' og sankt Jakobs alter, Helligkors' alter og sankt Katarinas alter, hvilke findes sammesteds – skønt indtægten er ringe – til det højtelskede kapitelsamfund og inkorporerer dem uadskilleligt med alle deres tilliggende og rettigheder. Givet under vort segl i det Herrens år 1371 dagen før den hellige Johannes Døberens dag.