forrige næste

Tekst efter A:

Wir Otte von gots gnaden. markgraue zů Brandenburgh. bekennen offenbar W in disem brieue daz wir bi eren/ vnd mit gůten truwen haben globt/ vnd globen/ dem hochgeboren fursten vnd herren. hern Woldemare kunge/ der Denen/ Wenden/ vnd der Goten/ sinen erben/ vnd sinen noechkomenden vnd zů siner hant den edeln herren/ vnd fursten/ hertzogen Steffan dem alten/ hertzogen Stephan dem iungen/ den man nennet Kn{vestelin/ hertzogen Frideriche/ vnd hertzogen Hansen die bruedere sin/ vnd des alten hertzogen Stephans egenanten svne sin/ von Beyern/ vmb allez daz gůt daz wir dem vorgenanten kunge. genvmen haben/ zů Odersbergh/ daz wir des/ gan/ zu markgrauen Frideriche von Mizsen/ von n{ve} suntage/ uber drů wůchen/ zů der Brezzen ze entscheydende/ in der w{ie}s/ ob der vorgenante kungh iegen vns/ sin gůt/ vnde sin gelt verbrochen habe. ♦ Wer aber daz der egenante kung/ daz g{ue}t/ nicht verbrochen hedde/ so sullen wir/ vnd wellen/ mit gůten willen/ v{oo}lletlichen sunder vortzok/ noech desselben markgrauen von Mizsen sagen. dem vorgenanten kunge sinen erben/ vnd sinen noechkomen. daz gůt/ vnd gelt/ widergeben vnd gelten. vnd diz sullen wir/ vnd wellen daz verm{vo}gen/ mit demselben markgrauen van Mizsen/ daz er vns yo/ vff denselben tak/ entscheyden vnd entzwey/ sprechen sol/ on allez verziehen/ vnde helfferede. ♦ Were aber/ daz wir alle dise vorgheschribn. artikel/ stucke/ vnd sache vff den vorgenanten tak/ dem egenanten/ kunge/ niht endeden/ vnde vollezugen/ so mak er vns/ mit disem brieue manen\ vnd sol stan/ als ez vor/ gestanden hat zwischen im/ vnd vns. e/ diser brief gegeben ist. ♦ Auch geleyten wir/ vnd velichen/ den egenanten kungh mit allen den sinen/ vnd sine gewisse boden\ z{ue}/ dem vorgenanten tage/ sicher/ vnd velichen ze komende/ velichen do ze bliben/ vnd velich wider/ in ir behalt ze kumende/ fur vns vnd vor alle die/ die durch vnseren willen/ t{ve}n/ vnd lazzen wellen/ on alle argelist. vnd on geverden\ ♦ Geben vnd geschriben/ vor Friienwalde vff der Oder. noech gots gebvrt drutzehenhundert iar/ dar nach in dem ein vnd sibentzigsten iare/ des nehsten vrytaghes noech sante Peters vnd Pauls daghe der heilgen zwelfboten\ ♦ Des zů vrkunde/ vnd zů merer sicherheyt. haben wir vnser insigel heizzen gehangen/ mit vnser wizzen. fur disen brief\

25 daz gůt vnd gelt] daz gůt vnd gelt daz gůt vnd gelt A.

27 entzwey] w rettet A.

Vi Otto, af Guds nåde markgreve af Brandenburg, erkender åbent med dette brev, at vi på vor ære og gode tro har lovet og lover den højbårne fyrste og herre, herr Valdemar, de Danskes, Venders og Goters konge, hans arvinger og hans efterfølgere og til hans hånd de ædle herrer og fyrster, hertug Stefan den gamle, hertug Stefan den unge, som man kalder Knustelin, hertug Frederik og hertug Johan, der er brødre og sønner af fornævnte den gamle hertug Stefan, (alle) af Bayern, at vi angående det gods, som vi har frataget den fornævnte konge i Oderberg, henskyder det til markgrev Frederik af Meissens afgørelse inden tre uger fra førstkommende søndag i Treuenbrietzen, om den fornævnte konge har forbrudt sit gods og sine penge til os. Men hvis den fornævnte konge ikke har forbrudt sit gods, så skal og vil vi efter samme markgreve af Meissens afgørelse godvilligt, i fuldt omfang og uden opsættelse tilbagegive og erstatte den fornævnte konge, hans arvinger og hans efterfølgere godset og pengene. Og dette skal og vil vi gennemføre med den samme markgreve af Meissen, at han samme dag bestemt skal forlige og forsone os uden nogen tøven og uden udflugter. Men hvis vi ikke den fornævnte dag fuldbyrder og opfylder alle disse førskrevne artikler, punkter og sager over for den fornævnte konge, så kan han mane os i kraft af dette brev, og forholdet skal være, som det tidligere har været mellem ham og os, før dette brev blev givet. Desuden giver vi den fornævnte konge sammen med alle hans mænd og visse sendebud lejde og sikkerhed med hensyn til at komme til det fornævnte møde, under opholdet dér og under tilbagerejsen til deres opholdssted i forholdet til os og til alle dem, der vil gøre eller undlade at gøre noget for vor skyld, og det uden al argelist og uden svig. Givet og skrevet foran Freienwalde ved Oder år 1371 efter Guds fødsel første fredag efter de hellige apostle sankt Peters og Paulus' dag. Til vidnesbyrd og til større sikkerhed har vi befalet, at vort segl med vort vidende skal hænges under dette brev.