© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa1a:
Wy Waldemar, van Ghodes gnaden kønnigh der Denen, Wenden und der Ghoten, bekennen openbare in desseme breve unde dun wetlike allen den, de en seen unde høren lesen, dat wy umme alle schelinghe unde twedracht, de wy teghen hern Twr Knutssen, ridder, ghehabt hebben <mi>d eme ghar uns ghentzlick voreynet unde vruntliken berichtet hebben, eft he uns de twehundert marck Lubescher penninghe ghi<f>t unde berichtet up de daghe, alse he uns sine breve darup gheven heft. ♦ Vortmer bekenne wy des, dat wy nemanne dess sulwen hern Twren ghud id sy liggen grunt edder varende have, edder wo id gen{oe}met sy, weddergheven noch gheleent hebben in keinerhande wiss. ♦ Dess tho orkunde hebben wy unse ingheseghel mit unser witscap henghen laten vor dessen bref, de gheven unde screven is to Stetyn na ghodes bord drutteyn hundert iar darna in deme en unde seventighsten iare in sunte Margareten dach der hilighen iuncvrowen.
15 <mi>d] und Aa1a-b.
16 vruntliken] Aa1a, vrintliken Aa1b.
17 marck] Aa1a, march Aa1b
— Lubescher] Aa1a, Lübescher Aa1b
— ghi<f>t] ghist Aa1a-b.
18 bekenne] Aa1a, bekennen Aa1b.
19 gen{oe}met] Aa1a, genömmet Aa1b.
22 drutteyn] Aa1a, drütteyn Aa1b.
Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes, Venders og Goters konge, erkender åbent med dette brev og gør vitterligt for alle dem, der ser og hører det læse, at vi angående al den splid og tvedragt, som vi har haft i vor sag mod ridderen herr Ture Knudsen, har forligt og helt og holdent venskabeligt udsonet os med ham, hvis han giver og fyldestgør os de 200 mark lybske penge til den termin, således som han herom har givet os sine breve. Endvidere erkender vi, at vi på ingen måde hverken har udleveret eller forlenet nogen med samme herr Tures gods, det være sig fast ejendom eller løsøre eller hvad det kaldes. Til vidnesbyrd herom har vi med vort vidende ladet vort segl hænge under dette brev, som er givet og skrevet i Stettin år 1371 efter Guds fødsel på den hellige jomfru sankt Margretes dag.
Margrete dag fejredes den 20. juli i Skandinavien, men da udstedelsesstedet er Stettin, kan man ikke se bort fra muligheden, at kong Valdemars skriver har fulgt sædvanen på stedet; i så fald bliver datoen 13. juli.