Til den såre fremragende fyrste og herre Edvard, af Guds nåde konge af England, den mig nådige og såre kære herre, i føjelig vilje til i alt at være til behag samt til altid underdanigt og lydigt at stå til tjeneste.

I skal vide, kongelige højhed, at jeg fryder mig over Eders og Eders fræn ders held og lykke, og over at I er rask, hvad der er mit store ønske. Vide skal I, herre, at søstæderne nemlig Lübeck og de andre stæder, til stor skade og tynge og i modstrid med deres forbundsbrev har sluttet forlig med kongen af Danmark under udelukkelse af mig og min broder, hvilket vi kan bevise med henvisning til dets ordlyd. Og som følge heraf har kongen af Danmark begivet sig til kystområderne, så han, hvis han vilde og turde, i løbet af to dage til skibs vilde kunne nå til kongeriget. Men som det synes mig og træffende siges blandt menigmand, tør han ikke dette på grund af splid blandt sine mænd og blandt andre i riget, til hvem han ikke har fuld tillid. Og at Lübeck og de andre stæder har gjort dette i modstrid med deres brev, besværer jeg mig svarligen over hos Eder. Fremdeles skal I vide, at jeg og min broder stadig har borge og befæstninger i riget til ugunst for kongen og hans mænd og til dels har rigets bedste mænd som vore hjælpere, og ligeledes at vore fjender, rigets forstandere, er så uenige, at hvis vi med Eders råd og hjælp og ved Guds nåde kunde invadere riget med 1000 væbnede mænd, som vi kunde forstrække med det nødvendige, vilde vi i triumf kunne føre vor vilje igennem til en god afslutning. Fremdeles skal I vide, at kongen af Ungarn, hertugerne og herrerne af Bayern og markgreven af Brandenburg tillige med flere velbyrdige mænd har kastet den herre kejseren deres handske, og kongen af Ungarn er med våben i hånd trængt ind i kejserens lande og områder og har taget og erobret flere borge fra ham. Fremdeles skal I vide, at de herrer markgreven af Brandenburg og hertugen af Mecklenburg kraftigt bekæmper hinanden, og stor uenighed råder mellem dem. Hvis det derfor måtte behage Eder, nådige herre, at tilstille mig Eders brev til markgreven, Eders slægtningN ... vil jeg gerne og villigt efterkomme ... så jeg kunde forlige demN ...N Jeg bønfalder Eder, nådige og kongelige herre, om, at Eders nåde vil værdiges at træffe afgørelse om de penge, der resterer i Eders kammer, eftersom jeg har behov for dem. Ja, nu har jeg ikke mere nyt fra vore egne, som jeg kan skrive til Eder om, undtagen at Eders nåde burde støtte mig ved som svar at meddele mig Eders og Eders mænds vilje og ved at byde over mig til evige tider, thi jeg er rede til alle arter af befalinger fra Eder. Den almægtige Gud bevare Eder. Skrevet på vor borg Gottorp under vort sekret på abbeden Egidius' dag. Jeg beder om svar fra Eders nåde. Ligeledes hvis I skulde have brug for min tjeneste, så bønfalder jeg om, at der skrives til mig igen, idet I skal vide, at jeg i alt, hvad jeg evner, stedse og overalt vil være velvillig og redebon.

Dette (sender) vi Henrik, af Guds nåde greve af Holsten og Stormarn, Eders i eet og alt.