Tekst efter A:
Excellentissimo principi et domino. dei gracia. Edwardo regi Anglie domino michi gracioso et preamando. obsequiosam in omnibus compl[acen]dis uoluntatem cum perpetuo subiectionis et obediencie famulatu ♦ Uestra noscat regalis dignitas me [gaud]ere [d]e prosperis uestris [et] u[estr]orum successibus et uos fore sanum quod mul[tum] desidero. ♦ Sciat uestra dominacio. quod ciuitatenses maritime uidelicet Lubeke et alie ciuitates se cum rege Dacie composuerunt me excludendo cum fratre meo in magnum preiudicium et grauamen contra litteras eorum confederacionis in quibus hoc edocere possumus et ob hoc rex Dacie se appropinquauit partibus marinis quod si uellet et auderet infra duos dies nauigio posset intrare regnum. sed ut michi uidetur et bene in wlgo dicitur quod non audeat propter discordiam suorum et aliorum in regno existencium. de quibus non gerit plenam confidenciam et hoc grauiter uobis conqueror quod Lubeke et alie ciuitates hoc fecerunt contra eorum litteras. ♦ Item sciatis quod ego et frater meus habemus castra et municiones adhuc in regno malis gratibus regis et suorum et pro parte meliores regni in nostros coadiutores. et eciam e[m]ulos nostros prouisores regni ita fore discordes. quod si possemus consilio et auxilio uestro et gracia dei cum mille armatis [in]tra[re reg]num quibus necessaria possemus inpertire. uelle nostrum u<e>llemus ducere ad bonum finem triumphando. ♦ Item sciatis quod rex Ungarie. duces et domini Bauarie. ac marchio Brandenburgensis cum pluribus nobilibus diffidabant domino inperatori ac rex Ungarie manu forti terras et partes inperatoris intrauit plura castra ab eo acquirend[o] et expugnando ♦ Item sciatis. dominos marchionem. Brandeburgensem et ducem Magnopolensem. maxime inimicari et mag[nam] briga[m] esse inter eos. ♦ Quod si placeret u[estre domina]cioni. michi litteras uestras dirigendo ad eundem dominum marchionem uestrum cong[na]tum. ..... libenti animo obtemperabo ..... quod possem e[o]s concordare .... multum effectum proficuum s ..... ♦ Supplico uestram graciosam et regalem dominacionem. quatenus de pec[u]nia restanti apud uestr[am] cameram. gracia uestra dignetu[r] prouidere quia necesse habeo. ♦ Nam ad presens pluria noua nescio que uobis de partibus nostris scribere ualeam. sed quod gracia uestra michi subueniat michi uelle uestrum et uestrorum reformando et precipiendo perpetuis temporibus. nam ad omnia genera uestrorum mandatorum sum [par]atus. ♦ Dominus omnipotens uos conseruet ♦ Scripta in castro nostro Gottorpe nostro sub secreto Egidii abbatis ♦ Responsum peto de uestra gracia ♦ Eciam si haberetis exigenciam mei obsequii. tunc supplico michi rescribi scientes me omnibus quibus ualeo semper et ubique fore beniuolum et paratum\
Hec nos [Hin]ricus dei gracia comes Ho[l]tz[acie] et Stormarie uester totus.
29 dies] tilf. o.l. A.
32 conqueror] rettet fra conquerorum A.
37 u<e>llemus] ullemus A.
49 nescio] med n rettet fra m A.
Til den såre fremragende fyrste og herre Edvard, af Guds nåde konge af England, den mig nådige og såre kære herre, i føjelig vilje til i alt at være til behag samt til altid underdanigt og lydigt at stå til tjeneste.
I skal vide, kongelige højhed, at jeg fryder mig over Eders og Eders fræn ders held og lykke, og over at I er rask, hvad der er mit store ønske. Vide skal I, herre, at søstæderne nemlig Lübeck og de andre stæder, til stor skade og tynge og i modstrid med deres forbundsbrev har sluttet forlig med kongen af Danmark under udelukkelse af mig og min broder, hvilket vi kan bevise med henvisning til dets ordlyd. Og som følge heraf har kongen af Danmark begivet sig til kystområderne, så han, hvis han vilde og turde, i løbet af to dage til skibs vilde kunne nå til kongeriget. Men som det synes mig og træffende siges blandt menigmand, tør han ikke dette på grund af splid blandt sine mænd og blandt andre i riget, til hvem han ikke har fuld tillid. Og at Lübeck og de andre stæder har gjort dette i modstrid med deres brev, besværer jeg mig svarligen over hos Eder. Fremdeles skal I vide, at jeg og min broder stadig har borge og befæstninger i riget til ugunst for kongen og hans mænd og til dels har rigets bedste mænd som vore hjælpere, og ligeledes at vore fjender, rigets forstandere, er så uenige, at hvis vi med Eders råd og hjælp og ved Guds nåde kunde invadere riget med 1000 væbnede mænd, som vi kunde forstrække med det nødvendige, vilde vi i triumf kunne føre vor vilje igennem til en god afslutning. Fremdeles skal I vide, at kongen af Ungarn, hertugerne og herrerne af Bayern og markgreven af Brandenburg tillige med flere velbyrdige mænd har kastet den herre kejseren deres handske, og kongen af Ungarn er med våben i hånd trængt ind i kejserens lande og områder og har taget og erobret flere borge fra ham. Fremdeles skal I vide, at de herrer markgreven af Brandenburg og hertugen af Mecklenburg kraftigt bekæmper hinanden, og stor uenighed råder mellem dem. Hvis det derfor måtte behage Eder, nådige herre, at tilstille mig Eders brev til markgreven, Eders slægtning ... vil jeg gerne og villigt efterkomme ... så jeg kunde forlige dem ... Jeg bønfalder Eder, nådige og kongelige herre, om, at Eders nåde vil værdiges at træffe afgørelse om de penge, der resterer i Eders kammer, eftersom jeg har behov for dem. Ja, nu har jeg ikke mere nyt fra vore egne, som jeg kan skrive til Eder om, undtagen at Eders nåde burde støtte mig ved som svar at meddele mig Eders og Eders mænds vilje og ved at byde over mig til evige tider, thi jeg er rede til alle arter af befalinger fra Eder. Den almægtige Gud bevare Eder. Skrevet på vor borg Gottorp under vort sekret på abbeden Egidius' dag. Jeg beder om svar fra Eders nåde. Ligeledes hvis I skulde have brug for min tjeneste, så bønfalder jeg om, at der skrives til mig igen, idet I skal vide, at jeg i alt, hvad jeg evner, stedse og overalt vil være velvillig og redebon.
Dette (sender) vi Henrik, af Guds nåde greve af Holsten og Stormarn, Eders i eet og alt.
Brevet er uden årsangivelse, men den i brevet omtalte væbnede intervention af kong Ludvig af Ungarn i forbund med hertugerne af Bayern til fordel for markgreven af Brandenburg, hvem kejser Karl 4. 1371 21. juni havde erklæret for sin fjende, cf. Böhmer, Reg. Imperii VIII nr. 4973 samt Strecker 196 og Tägil 386, fandt sted i august måned, cf. Karl Wenck i Erforschtes und Erlebtes aus dem alten Berlin p. 441 og Johannes Schultze, die Mark Brandenburg II 153-54.