Til vor elskede søn Niels, søn af afdøde Jens Nielsen af Svenstorp, kannik i Linköping, hilsen o.s.v.

Dit liv, din vandel i ærbarhed og gode sæder og din retskaffenheds øvrige fortjenester og dyder, for hvilke du anbefales til os ved troværdige mænds vidnesbyrd, bevæger os til at vise dig en nådig gavmildhed. I sin tid lod vi alle kanonikater og præbender og øvrige kirkelige beneficier, som de, der af vor forgænger pave Urban 5. – salig ihukommelse – blev forfremmet til styret af alle domkirker, på tidspunktet for denne forfremmelse besad, og som derefter på enhver måde var ledige og i fremtiden vilde blive ledige, reservere for vor rådighed og bestemmelse og erklærede det for ugyldigt og magtesløst fra da af, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulde forsøge at handle anderledes i denne sag. Da derfor senere det kanonikat og den præbende ved kirken i Linköping, som fordum Lars, udvalgt biskop af Västerås, besad på det tidspunkt, da nævnte forgænger forfremmede ham som udvalgt biskop til kirken i Västerås, der da savnede en hyrde, ved denne forfremmelse og efter forløbet af den tid, der er fastsat i kanonisk ret om indvielse af biskopperN, er blevet ledige og for tiden vides at være ledige, og ingen uden os denne gang har kunnet eller kan træffe bestemmelse om dem, eftersom ovennævnte reservation og erklæring lægger sig hindrende i vejen, og da vi i betragtning af dine fornævnte fortjenester ønsker at vise dig særlig nåde – du, som har præstegrad og, som du forsikrer, i fem år har studeret kanonisk ret –, overdrager vi dig med apostolisk myndighed, med fuld kanonisk ret og med al ret og tilbehør fornævnte kanonikat og præbende, der således er ledige, og giver dig dem ligeledes ved provision, idet vi – hvad det også er – erklærer det for ugyldigt (— — —)N sædvaner ved denne kirke i Linköping, selv om de er bekræftede ved, apostolisk stadfæstelse eller en hvilken som helst anden bekræftelse, eller uanset om nogen med apostolisk eller hvilken som helst anden myndighed har fået anerkendelse som kanniker ved samme kirke eller gør påstand om anerkendelse eller af det apostoliske sæde eller dets legater har fået særskilt brev på, at de skal have provision på kanonikater og præbender ved nævnte kirker i Linköping, eller almindeligt brev om provision på andre kirkelige beneficier i de egne, selv om man derved er skredet til forbud, reservation og erklæring eller er gået frem på nogen som helst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at du frem for alle disse skal have fortrinsret til at opnå nævnte kanonikat og præbende, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre kanonikater og præbender eller beneficier; (vor overdragelse gælder endvidere), uanset om vor ærværdige broder, biskop (Godskalk), og vore elskede sønner, kapitlet i Linköping, eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af nævnte sæde, at de ikke skal være forpligtede til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skal kunne tvinges dertil, og at kanonikater og præbender ved denne kirke i Linköping eller andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller særskilt (— — —)N at aflægge den sædvanlige ed på at ville overholde denne kirke i Linköpings bestemmelser og sædvaner, når blot du i din fraværelse lader en egnet befuldmægtiget aflægge den, og når du kommer til denne kirke, gør det i egen person, eller (uanset) at du vides at besidde et andet kanonikat og en anden præbende ved fornævnte kirke i Linköping. Men det er vor vilje, at du, så snart du i kraft af dette brev ukæret har opnået nævnte kanonikat og præbende, der som fornævnt er overdraget dig af os, fuldt ud, således som du også af egen drift har erklæret dig villig til, skal afstå fornævnte kanonikat og præbende, som du som fornævnt besidder, og som vi erklærer for ledig fra da af. Intet menneske (— — —)N. Givet i Avignon den 16. oktober i vor første (pontifikats)år.