forrige næste

Tekst efter A:

Dem wolbornen vorsten hertoghen Alberte van Zassen vnde van Luneborch. vsem leuen vedderen. enbede. wy Erik van godes gnaden. hertoghe thů Zassen thů Engheren vnde thů Westfalen vsen willighen. denst. ♦ Wete<n> scholle gy dat wy. hebbent wesen by vsem heren dem konynghe. vnde by vsem swaghere hertoghen Mangnusse vnde zint also van ym sche<den> dat wy iuk schollen v{ov}ren vnde dar wel vs hertoghe Mangnus wol ane bewaren. ♦ Hir vmme so wetet. dat wy. morne thů middenmorghen willen wesen vor der stad thů Luneborch. vnde willent iuk vnde alle de iuwe de gy mid iv hebbent willent vnde mid iv ryden. velighen leyden vnde v{ov}ren. van Luneborch. wente thů Boytzeneborch. vnde wedder van Boytzeneborch wente thů Luneborch. vor al dat iv schaden mach. zunder arghelist. vnde willent iuk vnde al de iuwe hir wol ane bewaren. ♦ Vnde hebbent des thů thughe vse inghezeghel. rukghelinghes vp dessen bref ghedrůcket laten. de gheuen is thů <.....> na godes bord dritteynhundert iar in dem eenvndezøuentighesten iare. des vrydaghes na sůnte Mertens daghe.

12 Wete<n>] Wete A.

14 sche<den>] sche med deletegn ved linieudgang A.

22 <.....>] udstedelsesstedet mgl. ved linieovergang A.

Den velbårne fyrste hertug Albrecht af Sachsen og Lüneburg, vor kære fætter, tilbyder vi Erik, af Guds nåde hertug af Sachsen, Engern og Westfalen, vor villige tjeneste.

I skal vide, at vi har været hos vor herre kongen og hos vor svigerfader hertug Magnus og til afsked har truffet den aftale med ham, at vi skal give Eder lejde, og heri vil hertug Magnus give os al mulig støtte. I den anledning skal I vide, at i morgen midt på formiddagen vil vi være foran staden Lüneburg og vil uden argelist beskytte, gelejde og lede Eder og alle dem, som I vil have med Eder og som rider med Eder, fra Lüneburg indtil Boizenburg og tilbage til Boizenburg til Lüneburg, mod alt det, der kan skade Eder; og i dette vil vi værne Eder og alle Eders på bedste måde. Og til vidnesbyrd har vi ladet vort segl trykke på bagsiden af dette brev, der er givet ... år 1371 efter Guds fødsel fredagen efter sankt Mortens dag.