Til vor elskede søn Jens Hennekesen, kannik og provst ved kirken i Roskilde, hilsen og apostolisk velsignelse.

De rosværdige og retskafne dyder og fortjenester, hvormed Din person, efter hvad vi har erfaret ved troværdige mænds vidnesbyrd, er begavet, bevæger os til at omfatte Dig med apostolisk gunst. En ansøgning fra Dig, som nylig er blevet os forelagt, indeholdt altså, at vor ærværdige broder biskop Niels af Roskilde tidligere, da det kanonikat og den præbende ved kirken i Roskilde, som afdøde Lambert Olufsen, kannik ved denne kirke, sad inde med, medens han levede, og også provstiet ved samme kirke var blevet ledige, ved denne Lamberts og ved Jens Kappelgårds, forhen provst ved samme kirkes død, de, som afgik ved døden uden for den romerske kurie, og da overdragelsen og provisionen af dette kanonikat og denne præbende og dette provsti ligeledes ifølge gammel og godkendt og hidtil ukæret overholdt sædvane og skik tilhører den til enhver tid værende biskop af Roskilde med samtykke af vore elskede sønner kapitlet ved denne kirke, tidligere med stiftsbiskoppelig myndighed og med samtykke af nævnte kapitel har overdraget Dig fornævnte således ledige kanonikat og præbende og provstiet, hvis frugter, som det forsikres, ikke overstiger en årlig værdi af 60 guldfloriner, og også gav Dig disse ved provision på kanonisk vis under forudsætning af, at apostoliske reservationer ikke lagde sig hindrende i vejen, eller overdragelsen af dem ikke lovformeligt var hjemfaldet til det apostoliske sæde ifølge Laterankonciliets bestemmelserN. Men da Du, således som samme ansøgning tilføjer, er i tvivl om, hvorvidt nævnte kanonikat og præbende og provsti, da denne overdragelse og provision fandt sted, var reserveret for apostolisk rådighed og overdragelsen af dem ifølge fornævnte bestemmelser var hjemfalden til nævnte sæde, og om Du derfor i fremtiden kunde blive fortrædiget, vil vi i betragtning af det fornævnte omfatte Dig med nåde og gunst – Du, der, som Du forsikrer, er af præstegrad, og for hvem ligeledes fornævnte biskop og kapitel ydmygt har ansøgt os i denne sag – og idet vi bøjer os for disse og Dine bønner, er det vor vilje og tilstår vi Dig med apostolsk myndighed, Du, der besidder et kanonikat og en præbende ved kirken i Lund, at denne overdragelse og provision, selv om dette provsti er en dignitet med sjælesorg, og selv om man plejer at blive antaget til den ved valg, og alt hvad der er fulgt herefter, skal fra dags dato stå ved magt og have fuld bestyrkende bekræftelse, ganske som om der ikke var foretaget nogen særlig reservation af nævnte kanonikat og præbende og provsti ved fornævnte sæde eller deres overdragelse ifølge fornævnte bestemmelser ikke kunde have været hjemfalden til samme sæde, når blot nævnte Jens og Lambert ikke har været i vor tjeneste. Intet menneske må altså bryde dette vort viljes- og tilståelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed gå imod det. Men hvis nogen drister sig til at forsøge herpå, skal han vide, at han vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans apostle St. Peters og St. Paulus' vrede. Givet i Pont-de-Sorgues, Avignon stift, den 27. maj i vort andet år.