forrige næste

Tekst efter A:

Allen den ghennen de dessen bref seen horen lesen ik her Iohan Hummersbotel en rydder bede heyl an ghode. ♦ Witlych sy alle den ghennen de nv syn vnde noch thokomen moghen dat ik myd Hartwich Tzabel vpbored hebbe van den hochgheboren vorsten Woldemar den kønigh der Denen Wende vnde der Ghothen vnseme liuen heren achte hundert march Lubesscher pennyghe vnde negentych march Lubessche vnde en vnde twyntych schyllinghe Lubesch in de beredinghe vnde in dat ghelt dar wy vor den vorbenomeden kønigh vrowe Fyghen de Gherdes van Wostrowes husfrowe wesen hadde loued hebben vnde laten vorbenomeden kønigh vor dat vorbenomede ghelt quid ledych vnde los ♦ Vnde de vorbenomede kønigh schal dar ok vmme dat vorbenomede ghelt nicht mer manet werden ♦ Dat alle desse dynch stede vnde vast synd dat loue ik her Iohan Hummersbotel en ghuden truwen sunder arghelist vnde helperede vnde tho ener meren bethtchnisse hebbe ik myn inghezeghel vor dessen bref henghen laten de ghegheuen is tho der Rafensborch an deme iare godes dusent iar vnde drehundert iar in deme twe vnde seventyghesten iare an santte Olauus daghe des koninghes vnde des hylghen merteleres.

19 Dat] tilf. o.l. A.

22 tho] tilf. o.l. A.

Til alle dem, der ser eller hører dette brev læse, sender jeg Johan Hummersbüttel, ridder, en hilsen med Gud.

Det skal være vitterligt for alle dem, der lever nu og kommer til i fremtiden, at jeg sammen med Hartvig Zabel af den højbårne fyrste Valdemar, de Danskes, Venders og Goters konge, vor kære herre, har oppebåret 890 mark og 21 skilling lybsk til udredning og betaling af de penge, som vi for den fornævnte konge har aflagt løfte om over for fru Fige, der havde været Gerhard van Wostrows hustru, og vi lader den fornævnte konge være kvit, ledig og fri for de fornævnte penge. Og den fornævnte konge skal derom og om de fornævnte penge ikke mere blive manet. At alt dette skal forblive varigt og stadigt, det lover jeg, herr Johan Hummersbüttel, på god tro og uden argelist og udflugter; og til ydermere vidnesbyrd har jeg ladet mit segl hænge under dette brev, som er givet på Ravnsborg i det Herrens år 1372 på kongen og den hellige martyr sankt Olufs dag.