Niels, af Guds nåde biskop, og kapitlet ved kirken i Roskilde, til alle troende kristne, til hvem dette brev når, hilsen med alles frelser.

Det er i overensstemmelse med fornuft, at det, som på fornuftig vis efter forudgående overvejelse er blevet bestemt og ligeledes anordnet, og især det, der tager sigte på og vedrører gudstjenesten og sjælefrelsen, fortsætter varigt under ubrydelig overholdelse. Heraf følger, at da den ædle mand herr Kristoffer Eriksen, ridder, salig ihukommelse, i ønsket om at ombytte det jordiske med det himmelske havde besluttet at stifte og dotere et vikardømme i vor kirke i Roskilde af noget af hans gods til bod for sin sjæl og for sin hustru og sine forældres sjæle, således som det udtrykkeligt er indeholdt i et derom udfærdiget brevN, anerkender vi fuldt ud hans rosværdige sindelag og det fromme ønske, som han, mens han endnu levede og var iblandt os, havde om at øge gudstjenesten, eftersom han med velvilje i sind overgav og oplod det fornævnte gods til det formål, og vi anordner ved en bestemmelse og bestemmer ved en anordning, at herr Thomas Lambertsen, præst – hvem fornævnte herr Kristoffer i levende live udpegede til det fornævnte vikardømme – under forudsætning af, at det ovennævnte gods bliver stillet til hans rådighed og frie dispositionsret, samt enhver indehaver efter ham af det fornævnte vikardømme er og skal være forpligtet til hver uge at afholde tre messer, den første om den hellige jomfru, den anden om alle helgener og den tredie for alle troende afdødes sjæle ved det altnævnte vikardømmes alter; i disse messer skal de særlig fromt bede til Gud for fornævnte herr Kristoffers og hans hustrus og hans forældres sjæle, for så vidt som Guds nåde måtte tilstå dem at gå i forbøn. Til vidnesbyrd om alt dette har vi til større sikkerhed og til underretning for fremtidige slægter ladet vore segl hænge under dette brev. Forhandlet og givet i Roskilde i år 1372 fra Herrens fødsel på den hellige ærkeengel Michaels dag.