Tekst efter A:
Wy vrowe Rixe. hertoginne to Sleswich bekennen vnde betughen openbare in dessem breue. dat wy mit ganczen vrien. willen. korn hebben vnde kesen. den hochgheborn fursten. Waldemare. koninghe der Denen Wende vnde der Goten. vnsen leuen gnedighen heren. to enem vormunder. edder werien. wo men dat heten scal. vor vns. vnde alle vnse gut vnde lifghedinghe. wor wy dat hebben. alse gancz Alsen mit Norhæreth vnde Norborgh. Sunderhæreth vnde Sunderborgh. vnde Ryishæreth. Nybilhæreth. Sløxhæreth. Lungtofthæreth. Hwidinghæreth. to vorstande. to vorantwordende. to vordeghedinghende. to vorheghende. to vriende. to werende. vnde gheuen eme des gancze macht. to donde vnde to latende. to eschende to annamende na alle sinen willen vnde gnaden. ♦ Vortmer vorbinde wy vns vor Rixe hertoghinne to Sleswich vorbenomet. den vorbenomden konink Waldemare alle vnse daghe to enem vormunder edder werien wo men dat heten scal. to behollende vnde scolen noch en willen. den vorbenomden konink Waldemare in vnsen daghen nicht af setten nenerleye wis. ♦ Were och dat de vorbenomde konink Waldemare. gynghe herde. kerspel. gut. vesten edder houe. de to vnsem lifghedinghe horen. der wy nu in den weren nicht en hebben. hadde. wedderworue. wunne. edder kreghe. edder anders in gingher mate wo dat were dar to queme. der ghunne wy eme. vnde vorlaten se eme vnde scolt noch en willen. der nicht wedder van eme. sinen erfnamen. edder nakomelinghen eschen. ♦ Och scole wy nicht noch en willen. de herde kerspel gut. vesten houe. edder der welk de. de. vorbenomde konink Waldemare. alrede in sinen weren heft. edder noch to werft. edder weruen losen. krighen. edder winnen macht. vppe nemant eruen. ♦ Were ouer also. dat vnse sone. edder yemant anders. deme dat van rechte an eruen mochte yo losen wolde de kerspel herde. vesten houe. so mochte he de losen vor sine penninghe also. als se nu vte stan. vnde dat ghelt vnde de penninghe der losinghe. scolen vallen vnde komen vp den vorbenomden konink Waldemare sine erfnamen. vnde nakomelinghe. ♦ Alle desse vorscreuene stucke vnde sake. loue wy vrowe Rixe hertoghinne to Sleswich vorbenomet stede vnde vast to hollende sunder arghelist. ♦ Vnde to merer sekerheyt vnde bekantnisse. so late wy vnse yngheseghele mit witscap vnde mit willen vor dessen bref henghen. ♦ Tughe aller dessen vorscreuen stucke sint Alef. greue to Holsten vnde to Stormern. Nicles biscop to Selande. Eric biscop to Odense. Iacob biscop to Wiberghe Hinric greue to Lichen. Peter Grubbe Iacob Olefson riddere. ♦ Vnde to merer witlicheit hebben se ere yngheseghele vor dessen bref henghet laten. de screuen vnde gheuen is to Sunderborgh na godes bort drutteynhundert iar in dem dre vnde seuentighesten iare. in des hilghen nyiars daghe\
29 vnde] tilf. o. l. A.
Vi fru Regitse, hertuginde af Slesvig, erkender og bevidner åbent med dette brev, at vi af fuld fri vilje har valgt og vælger den højbårne fyrste Valdemar, de Danskes, Venders og Goters konge, vor kære nådige herre til en formynder eller en værge, hvad man nu skal kalde det, for os og alt vort gods og livgeding, hvor vi har det, nemlig hele Als med Nørre herred og Nordborg, Sønder herred og Sønderborg, Rise herred, Nybøl herred, Slogs herred, Lundtoft herred, Hviding herred, at forestå, at svare for, at føre forhandlinger, at værne, frigøre og forsvare det; og jeg giver ham desangående fuldmagt til at handle og undlade at handle, til at kræve og til at godtage ganske efter sin vilje og nåde. Fremdeles forpligter vi fornævnte fru Regitse, hertuginde af Slesvig, os til alle vore dage at beholde den fornævnte kong Valdemar som en formynder eller en værge, hvad man nu skal kalde det, og vi skal og vil ikke på nogen måde sætte den fornævnte kong Valdemar fra det i vor levetid. Sker det også, at den fornævnte kong Valdemar sidder inde med, generhverver, vinder, opnår – eller på hvad måde det nu måtte ske nogle herreder, sogne, godser, befæstninger eller gårde, som hører til vort livgeding, og som vi nu ikke er i besiddelse af, under og overlader vi ham dem og skal og vil ikke afkræve ham, hans arvinger eller efterkommere dem. Desuden skal og vil vi heller ikke lade de herreder, sogne, godser, befæstninger, gårde eller dele deraf, som den fornævnte kong Valdemar allerede har eller herefter får i sin besiddelse, eller som han kan erhverve, indløse, få i sin magt eller vinde, gå i arv til nogen. Men hvis vor søn eller nogen anden, hvem det med rette kunde tilfalde i arv, nogensinde vil indløse sognene, herrederne, befæstningerne, gårdene, så kan han indløse dem for sine penge, som de nu står i pant. Og beløbet og pengene for indløsningen skal tilfalde og tilkomme den fornævnte kong Valdemar, hans arvinger og efterkommere. Alle disse forskrevne artikler og sager lover vi fornævnte fru Regitse, hertuginde af Slesvig, at ville overholde stadigt og fast uden argelist. Og til yderligere sikkerhed og vitterlighed lader vi med vort vidende og vor vilje vort segl hænge under dette brev. Vidner til alle disse forskrevne artikler er Adolf, greve af Holsten og Stormarn, Niels, biskop af Sjælland, Erik, biskop af Odense, Jakob, biskop af Viborg, Henrik, greve af Gleichen, Peder Grubbe, Jakob Olufsen, riddere. Og til yderligere vitterlighed har de ladet deres segl hænge under dette brev, der er skrevet og givet i Sønderborg år 1373 efter Guds fødsel på den hellige nytårsdag.