Sciendum quod Arnoldus Vos ciuis in Slaghelozen constitutus coram consilio incusauit Hinricum Schonenbergh seniorem Lambertum de Borken et Gherhardum Cusveld pro dampnis ex parte pecunie quam Petrus Eskilli anno domini mocccolxvo extorsit ab extraneis iacentibus super vittas Scanie quam pecuniam idem Petrus eisdem Hinrico Lamberto et Gherhardo dimisit fideiussoria caucione cuius summa fuit iɉc. marce puri. ♦ Unde idem Arnoldus Vos ibidem coram consulibus primo recognouit quod huiusmodi principalis summa uidelicet iɉc puri sibi fuit integraliter persoluta. ♦ Recognouit eciam sibi xxi marcas puri pro dampnis sibi esse datas et pro omni alia dissencione que fuit inter eos ambe partes in consulatum Lubicensem beniuolum a[r]b[i]trabantur. ♦ Quapropter predictus consulatus finaliter sentenciauit inter partes supradictas quod predicti Hinricus Schonenbergh Lambertus et Gherhardus ipsi Arnoldo ad amplius non tenentur et sic huiusmodi causa fuit inter eos finaliter sopita et terminata ♦ Actum anno domini mocccolxviio circa festum pentecostes et postea ex iussu consilii ita scriptum.
16 marcas] herefter overstreget pro d A.
Man skal vide, at Arnold Vos, borger i Slagelse, der var til stede for rådet, anklagede Henrik Schonenberg den ældre, Lambert v. Borke og Gerhard Koesfeld for tab i forbindelse med de penge, som Peder Eskilsen i det Herrens år 1365 afpressede de fremmede, der lå på feddene i Skåne, hvilke penge samme Peder mod en forpligtende kaution eftergav samme Henrik, Lambert og Gerhard, og denne sum var 150 mark lødigt. Af den grund erkendte samme Arnold Vos sammesteds for rådmændene, først, at denne hovedsum, nemlig 150 lødigt, fuldt ud var betalt ham. Han erkendte ligeledes, at der var givet ham 21 mark lødigt for hans (rente)tab, og med hensyn til al anden strid, som var mellem dem, henskød begge parter sig til rådet i Lübecks velvilje. Derfor afgav fornævnte råd den endelige dom mellem de ovennævnte parter, at fornævnte Henrik Schonenberg, Lambert og Gerhard ikke skylder denne Arnold ydermere; og således blev denne sag mellem dem endeligt bilagt og afsluttet. Forhandlet i det Herrens år 1367 omkring pinsedag og senere skrevet således på rådets befaling.