© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Cum exhibicione omnis seruicii et honoris salutacione sincera preformata ♦ Iůwe erbarcheyt sal weten dat vp vnser vitten vele vischere liggen van den we grot vordret vnde schaden hebben vnde ny alzo vele vppe gheleghen alze by desen twen iaren\ wente se iarling gheleghen hebben vppe velden dar wol koplude mochten vppe gheleghen hebben/ ♦ Vnde gingen von vnser vitten vnde sloghen enen Denschen vischer. d{oe}t vp deme Denschen leghe. ♦ Vnde des sloghen se enen Dudeschen vischer wedder d{ov}t/ ♦ Vnde de Denen claghen vns dat en grote ghewalt vnde vnrecht darane schee dat de vischere vp vnser vitten liggen vnde en dat van vnser vitten d{ov}n. ♦ Hirumme so warnet vns alle de des landes van Pruczen vrunt syn vnde segget vns dat id en nutte duchte wesen dat dar een voghet queme de dar van i{ae}re to iare voghed bleue vnde ok dat dar n{ye}ne vischere vppe vnser vitten mer leghen. ♦ Vnde ist dat des nicht en schud so hebbe we vare dat de vitte sere dar van sal to achter syn. wente de vitte grote anevechtinge heft van vele luden vmme den willen dat se alzo wol is gheleghen. vnde se ok wol licht deme kopmanne to nutte vnde profiite ♦ Darumme so hatet id mannich man/ ♦ Hiir vp denket vnde gheued iůwen trůwen raat dat de vitte wol bewaret werde. wente gi ene ghud vitte hebben ♦ Did is dat ghebrek dat vp vnser vitten is/ ♦ Dat scriuen iv de menen ghesellen van deme Elvinge vnde van Danczeke de vp der vitten liggen vnde van aldes gheleghen hebben ♦ Vnde de van deme Elvinge hebben er enen vnde gi den andern.
21 schee] med sidste e tilf. in scribendo A.
23 dat dar] rettet fra dar hiir A
— queme] rettet fra quemen A.
24 bleue] rettet fra bleuen A.
Med oprigtig hilsen i al tjenstvillighed og ærbødighed tilforn.
I ærværdige mænd skal vide, at der ligger mange fiskere på vort fed, af hvem vi har stor fortræd og skade, og aldrig har der ligget så mange dér som i disse to år, eftersom de årlig har ligget på marken, hvor købmænd godt kunde have ligget. Og de gik fra vort fed og slog en dansk fisker ihjel i Danskerlejet. Og de slog så til gengæld en tysk fisker ihjel. Og danskerne fremfører klager for os over, at der påføres dem megen vold og uret som følge af, at fiskerne ligger på vort fed og fra vort fed gør dette over for dem. Af den grund advarer os alle, der er landet Preussens venner, og siger til os, at for dem synes det at være hensigtsmæssigt, om der ankom en foged og var foged der år efter år, og ligeledes at der ikke mere ligger fiskere på vort fed. Og hvis dette ikke indtræder, så skal vi tage os i vare for, at feddet skal komme meget til kort, eftersom feddet bliver anfægtet fra mange menneskers side, fordi det er så godt beliggende og også ligger fordelagtigt for købmandens nytte og profit. Derfor er det forhadt af mange mennesker. Overvej dette og afgiv Eders velovervejede råd, så feddet bliver vel taget vare på, eftersom I har et godt fed. Dette er den fejl, der findes på vort fed. Eders samtlige svende fra Elbing og Danzig, der ligger på feddet og fra gammel tid har ligget der, skriver dette til Eder. Og de fra Elbing har fået ét fra dem og I det andet.
Hirsch daterede i Handels- u. Gewerbegesch. p. 145 brevet til 1374 under henvisning til recessen 1375 24. juni § 1, men da — som påvist af Koppmann i Hanserec. II p. 452 — en preussisk foged, Johan Westfal, har været i virksomhed mellem 1373 12. juni, nr. 297, og 1374 25. juli, nr. 386, kan nærværende brev snarere dateres til 1373 eller muligvis før, da de preussiske stæder erhvervede fedet 1370 28. januar, Dipl. Dan. 3. rk. VIII nr. 401.